Sved og svedlugt er altså ikke særlig svedigt! Læs vores guide og undgå at lugte.
Åh nej! Selvom vi aldrig rigtig snakker om det, har de fleste nok prøvet det: Der er ikke noget værre end at sidde i timen og lige pludselig opdage, at du bare lugter rigtig fælt af sved!
Til gengæld er der en masse ting, som du kan gøre for at forbygge, at det kommer så vidt – læs selv i galleriet her!
Femtipsmodsvedlugt
For at undgå svedlugten skal du som hovedregel gå i bad og bruge en god sæbe – hver dag! Nyt sved lugter ikke, det er kun det sved, som har fået lov til at sidde i armhulen i noget tid. Ved ofte at vaske dig under armene undgår du, at sveden bliver gammel… Og dermed også lugten!
Foto: Shutterstock
En anden ting, du skal huske, er at skifte tøj efter badet. Hvis huden først kommer i kontakt med de gamle svedbakterier, vil du komme til at lugte igen – og badet er spildt!
Foto: Shutterstock
En god deodorant er et must have, hvis du vil undgå at lugte af sved! Gå efter deodoranter med antiperspiranter, da de er med til at hæmme lugten. Det er også en god idé at gå udenom deodoranter med en masse parfume, da du måske vil opleve at få irriteret hud eller i værste tilfælde allergi.
Foto: Shutterstock
Noget mad, som for eksempel chili, hvidløg eller ingefær, har tendens til at varme kroppen ekstra meget op – det sætter gang i svedprocessen. Hvis du har tendens til at lugte meget, så pas på med at spise for meget af den slags fødevare. Det er dog forskelligt fra person til person – nogle vil ikke mærke en ændring!
Foto: Shutterstock
Både fysisk og psykisk aktivitet sætter gang i svedproduktionen. Hvis du for eksempel ofte spiller bold i frikvarteret eller skal koncentrere dig meget, så tag en deodorant med i tasken, så du kan forebygge lugten løbende.
Foto: Shutterstock
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.