Krop & Sind

Scor skolens nye fyr

Af Line Sølvhøj Jensen 15. august 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skoleåret er startet, men ikke alt er, som det plejer at være. En ny, sød fyr er startet på skolen – få tips til, hvordan du kan score ham, her!

Er der startet en ny fyr på din skole, så er der sikkert rift om ham. Det er altid spændende, når der starter nye elever - og især pigerne er nok meget interesseret, når det er en ny fyr, der starter.

Hvis du har udset dig skolens nye fyr, så er det med at slå til! Få tips til at score ham her:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Er du ikke ny?

Han er helt sikkert nervøs for den første uge på skolen. Han kender måske ikke nogen, og derfor er han også åben overfor at lære en masse nye mennesker at kende. Tag mod til dig og sig hej til ham. Spørg ham, hvilken klassen han skal gå i, hvad han hedder og hvor han kommer fra. Det er gode måder at komme i snak med ham på.

Læs også: Sådan får du dit første kys

Tilføj ham på facebook

Du kan også tilføje ham som ven på facebook. Har du ikke snakket med ham, så husk at sende en mail, hvor du lige skriver en hilsen, for eksempel: "Jeg har set dig på skolen, du ser vildt sød ud!" eller: "Så dig i dag - velkommen til :-)". Han bliver helt sikkert interesseret og vil vide, hvem du er.

- Leder du efter kantinen?

Ser du ham stå alene, så er det nu, du har mulighed for at komme i snak med ham. Smil sødt og spørg, om han leder efter kantinen, idrætssalen eller måske fysiklokalet. Du kan jo være venlig og sige, at han må sige til, hvis der er noget, du kan hjælpe ham med, nu når han lige er startet på skolen.

Læs også: Scor ham i frikvarteret

Invitér ham med

Er der fest på skolen, eller sker der noget andet, hvor det er oplagt at invitere ham med, så gør det! Han vil helt sikkert blive glad, føle sig velkommen og synes, du er en megasød pige.

Læs også: Scor ham til festen

Husk:

- Sig hej, når du møder ham.
- Smil sødt til ham og send ham søde blikke.
- Vis interesse, men giv ham samtidig plads - han er sikkert helt forvirret over alle de nye mennesker, han skal lære at kende.