Hvordan ved du, om en fyr er forelsket i dig? Tjek de ti tegn her og find ud af, om ham den søde også er vild med dig!
Måske er der en fyr fra skolen, du er lidt vild med, eller du har en ven, som du har lidt dybere følelser for. Men har han det på samme måde? Er han også vild med dig? Tjek de ti tegn her!
1. Han bliver lettere irriteret, når du begynder at snakke om drenge, der konstant sender dig snaps. Han ser dem nemlig pludselig som konkurrenter!
2. Han er begyndt at røre mere ved dig end normalt; lege med dit hår, gribe ud efter din talje og kramme dig i længere tid, når I siger farvel.
3. Han dropper gerne en aftale med gutterne for at læse lektier med dig. Han ved jo godt, at I alligevel kommer til at grine over sjove YouTube-klip og snakke om hende den skøre fra sidste fest.
4. Han er begyndt at kommentere dine ting på Facebook og Instagram mere end normalt - bare lige for at markere sig. Han vil gerne vise dine venner, at I faktisk er RET gode venner!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
5. Han er begyndt at give dig komplimenter og kigger ikke kun på dig - han betragter dig.
6. I skændes pludselig over små virkelig irrelevante ting - bare for at smile til hinanden bagefter og blive gode venner igen.
7. Han sender sms'er og snaps til dig sent om aftenen - bare lige for at høre, hvilken fest du er til, eller hvad du laver. Nogle gange virker sms'erne helt ligegyldige!
8. Han fortæller dig, at han fortryder det kys, som hende pigen fra overklassen så desperat plantede på hans mund sidste weekend. Bare for at få dig til at sige, at det er okay.
9. Han er hele tiden i nærheden af dig og kommenterer alt, hvad du gør. Han vil vide, hvad du snakker med din bedste veninde om og har pludselig ikke noget imod at høre om tøjkriser og sladder omkring andre piger.
10. Han sender dig "gode sange fra YouTube", som i virkeligheden handler om kærlighed!
I galleriet herunder kan du se, hvad du kan lave med din forårsflirt!
Detkandulavemeddinforårsflirt
Blomsterne er så småt begyndt at springe ud, og det betyder, at parkerne er virkelig smukke lige nu! Brug påskeferien på at gå en tur i en af dem. Køb eventuelt en sandwich og gør det enten som en spontan ting eller planlæg turen med tæppe og madpakker.
Dig og din flirt kan godt nyde forårets tidlige solstråler, mens I stadig er indenfor i varmen! Kog æg, rist noget brød og pres juice fra friske appelsiner. Smid så nogle puder og tæpper op i vinduskarmen (eller bare ved vinduet, hvis den er for lille til at sidde i.) Det er altså super hyggeligt!
Selvom vejret begynder at være bedre, er der ikke noget hyggeligere end at have en god serie, som man ser sammen. Prøv evtentuelt ”The Vampire Diaries”.
Hvis vejret er rigtig godt, så tag ud til vandet og gå en tur langs stranden. I kan måske tage forskud på baderiet ved at soppe i vankanten. Okay, lidt kliché, når i begynder at sprøjte vand på hinanden, men det er altså stadig sjovt og virkelig hyggeligt.
Uh, det er lidt et sats at tage på shoppetur, når I endnu ikke kender hinanden supergodt. Men netop når I shopper, kommer I tættere på hinanden og får snakket om en masse ting, da I kan lure hinandens stil og smag. Det er i øvrigt ikke hel dumt at vide lidt om hvad han kan lide til den dag, du skal ud og købe ham en fødselsdagsgave…
Det er måske en anelse for koldt til rigtig at nyde en is endnu. Men hvis I finder et godt spot med sol og læ, kan det faktisk godt minde om en hyggelig sommerdag.
Der er noget helt specielt fedt ved bare at ligge og lytte… Især hvis man ligger på siden og kan kigge på hinanden, imens man giver hinanden massage eller kysser.
Det bliver bare aldrig yt at se solnedgang, for det ER altså megaflot, når de rød-gule farver viser sig på himlen. Gå en aftentur og planlæg det, så I kan slutte turen af med at kigge op på himlen.
Forår er lig med cafébesøg, sådan er det bare! Sæt jer udenfor med tæpper, og nyd en varm kakao.
Når man er nyforelskede, er det helt normalt at det eneste, man har lyst til, er, at ligge og stirre i hinandens øjne og kysse. Så selvom vejret bliver bedre og bedre, er det altså okay at blive indenfor… Bare for at nyde hinandens selskab.