Hvor kan du finde One Direction i Danmark?
Jubii, nu er der altså ikke længe til, at One Direction besøger Danmark for første gang, og vi glæder os megameget! Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis giver koncert i Danmark både den 5. og den 10. maj, og hvis du hungrer efter at møde drengene in real life, så læs med her, hvor vi giver nogle bud på, hvor du kan møde One Direction.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vind et møde med One Direction her!
1. Hvor skal One Direction bo?
Da Justin Bieber fornylig gav koncert i Danmark, boede han på Bella Sky, så måske er det også der, du skal kigge efter Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis. Andre kendisser har boet på Sct. Petri eller Fønix i København, så det kan også være her, du er heldig at møde 1D.
2. Tjek lufthavnen
Måske er du heldig at se One Direction, når de ankommer til eller flyver fra Danmark. Drengene skal spille i Norge og Sverige mellem de to danske koncerter, så hele fire gange befinder de sig i danske lufthavne. Vi gætter på, at de nupper et fly, så de ankommer om formiddagen og har lidt tid i Danmark.
3. Kom til koncerten i god tid
One Direction elsker deres fans, og det er faktisk ret tit, at Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis fjoller rundt ved arenaerne før koncerterne for at hilse på deres fans. Sørg for at være i Forum eller Boxen i god tid og bevæg dig lidt rundt - måske får du et glimt af fem hotte fyre, der lige stikker hovedet udenfor!
Læs også: Jeg dansede med One Direction.
4. Tjek de nærliggende restauranter ud
Da 1D var på deres UK-tour, var de en del i byen og ude at spise. Selv om drengene har et travlt program, når de er i Danmark, kan det sagtens være, at du kan finde dem på nogle af de nærmeste restauranter.
5. Tag på sightseeing
Få noget ud af turen og tag på sightseeing inden koncerterne. Her kan du faktisk også være heldig at møde One Direction, for da drengene gæstede Belgien, havde blandt andet Harry begivet sig ud på sightseeing. Vi gætter på, at Tivoli og Legoland står højest på 1D's sightseeing-liste.
Læs også: One Direction: Her er vores favorit-apps.
6. Shop med 1D
Harry Styles blev spottet på gaderne i Paris for nogle dage siden, så det kan sagtens være, du er heldig at se dem på en shoppetur. Husk at tage en tur forbi Strøget!
7. Er der nogen lokale fodboldkampe?
I Newcastle var One Direction ude at besøge et fodbold-anlæg, hvor de også selv spillede lidt. Hold øje med de lokale fodboldkampe, for det kan jo være, at drengene hænger ud der.