R.I.P. Erin Gallagher
Den 13-årige irske pige Erin Gallagher valgte i weekenden at tage sit eget liv, efter hun de sidste tre måneder er blevet udsat for grov online-mobning. Her på redaktionen vil vi gerne mindes Erin Gallagher. Det er dybt tragisk, at mobning kan komme der til, hvor man hellere vil dø end at leve.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Mobning på nettet og mobilen
Erin Gallagher blev mobbet med sit udseende og sin vægt. Dagen før hun begik selvmord, advarede hun sine mobbere om, hvad hun ville gøre:
- I synes sikkert, det er sjovt, når jeg putter et reb om min hals på grund af jer, skrev hun i fredags på det sociale medie ask.fm - det var en besked direkte til en anonym person, der havde været ond mod hende.
Læs også: Hvornår er det mobning?
Mobningen begyndte i august og fortsatte indtil weekenden, hvor Erins familie, ifølge avisen Irish Independent, lørdag aften fandt hende død. Erins mor, Lorraine Gallagher, siger til avisen, at hun var klar over, at Erin blev mobbet - men ikke at det stod så slemt til.
Læs også: Video - Vi Unge mod mobning
- Mobberierne havde været rigtig slemme, men det virkede som om, hun havde fået det bedre. Erin blev drillet i skolen, på facebook og via SMS'er. Hun kunne ikke bevise, hvem der mobbede hende. Men vi havde en idé om, hvem det var, fortæller Lorraine Gallagher.
Vi håber, at Erin Gallaghers historie kan være med til at gøre opmærksom på et stort problem, så vi alle husker at sige fra, når vi ser andre blive mobbet - også på nettet!
R.I.P. Erin Gallagher <3
Læs også: R.I.P. Amanda Todd