Bliver du udsat for vold?
Vidste du, at hvert 5. elev i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet inden for det sidste år? Er du en af dem? Eller kender du en? Så få hjælp her!
Hvornår er det vold?
Der findes både fysisk og psykisk vold, og det kan være lige slemt at blive udsat for det ene som det andet. Begge dele går ud på at straffe, opdrage og bestemme over børn og unge.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
* Fysisk vold kan for eksempel være en lussing, smæk, spark, rusken, kvælertag eller brænding med cigaretter.
* Psykisk vold kan være trusler om vold, trusler om stuearrest eller hele tiden at få at vide at man ikke dur til noget eller ikke er god til noget. Det kan også være at overvære vold mellem forældre.
* Der findes også seksuel vold, som er alle former for seksuelle overgreb. Der er tit både fysisk og psykisk vold, når man bliver misbrugt.
Læs også: Hvis din veninde er blevet misbrugt
Er det forbudt?
Ja! I Danmark er det strengt forbudt at udsætte børn og unge for vold. Engang var det lovligt, at forældre brugte vold mod deres børn for at få dem til at rette sig efter dem, men det blev forbudt i 1997.
Hvad skal du gøre, hvis du bliver udsat for vold?
Hvis du er udsat for vold eller har en ven, der er udsat for vold, gælder det om at finde nogen, du kan fortælle det til. Det er din ret at få hjælp, og du kan få hjælp på flere måder. Måske er første skridt at tale med en af dine venner. Når først du har fået talt med en, du stoler på, er det lettere at gå videre og få hjælp og støtte fra en sagsbehandler eller en anden voksen - for eksempel en lærer.
Hvis du vælger at fortælle, hvem du er, og hvor du bor, kan du kontakte din kommune og bede om at tale med en sagsbehandler, som kan hjælpe dig. Find din kommune her.
Du kan få gratis og anonym rådgivning i kommunen. I nogle kommuner sker henvendelse til en sagsbehandler i børn- og ungeforvaltningen. I andre kommuner kan man ringe til kommunens ungerådgivning. Tjek kommunens hjemmeside eller ring til kommunens borgerservice og spørg, hvem du kan få hjælp hos.
Organisationen Børns Vilkår kan rådgive på dig børnetelefonen 116 111 eller børnechatten, og de kan give dig mulighed for en såkaldt bisidder, dvs. en voksen, der kan hjælpe. Se mere på bornetelefonen.dk.
Få flere gode råd til, hvad du kan gøre her!
Psst!
Den 1. september samler Red Barnet ind til at beskytte børn og unge i Sierra Leone mod vold og overgreb. Du kan melde dig som indsamler her eller sms INDSAMLER til 1277.