Identitet

Det vidste du ikke om verdens fattige unge

Af Stine Kærsgaard 8. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nogle gange kan det være meget sundt lige at se udover sin egen næsetip. Der findes unge rundt omkring i verden, som lever et helt andet liv end det, vi kender til her i Danmark. Få nogle facts om unge og deres levevilkår i artiklen her.

De fleste unge i verden lever faktisk i fattigdom – et liv langt væk fra det vi kender her i Danmark og endnu længere væk fra det liv de stjerner, som vi dagligt følger på de sociale medier, lever.

Læs også: Justin Bieber hjælper skole med fattige børn

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selv om det kan virke lidt skræmmende og ikke altid er superrart at blive konfronteret med, at nogle mennesker rundt omkring i verden har store problemer, må vi aldrig lukke øjnene for, hvad der sker.

Følgende ti facts handler om de vilkår, mange unge mennesker ude i verden lever under:

Kilder: Mellemfolkeligt Samvirke og Unicef.

Detvidsteduikkeomverdensfattigeunge

En fjerdedel af verdens befolkning er mellem 15 og 30 år, og næsten 90 procent af alle unge mennesker bor i det, vi kalder udviklingslande. I et udviklingsland lever størstedelen af befolkningen i fattigdom, og der ikke er meget industri til at sikre en god økonomi i landet.
238 millioner unge lever faktisk i dyb fattigdom.
Fattigdom kan betyde, at forældre bliver nødt til at sende deres børn og teenagere på arbejde for at tjene penge i stedet for at sende dem i skole.
Det betyder, at hvert fjerde ungt menneske i udviklingslandene faktisk ikke kan læse en sætning.
Faktisk er 75 millioner unge mennesker i udviklingslandene arbejdsløse, og hundrede millioner flere har nogle jobs, som ikke matcher deres kvalifikationer.
Fattigdom er en af de største grunde til, at piger bliver gift tidligt, og derfor også bliver unge mødre. Når en pige bliver ”afsat”, er hun nemlig ikke en udgift for en fattig familie mere.
Herhjemme må man stemme, når man er fyldt 18 år, men i en tredjedel af verdens lande, har man først ret til det, når man er 25 eller ældre.
I flere lande (for eksempel i Tanzania og i Kenya i Afrika) skal man have en registreret adresse for at kunne stemme. Det er et problem, da mange unge lever i slum.
En ud af fire unge på globalt plan har svært ved at finde arbejde til mere end 1,25 dollars om dagen.
Heldigvis er der mange organisationer som ”UNICEF”, ”Red Barnet”, ”Folkekirkens Nødhjælp” samt en masse andre, som gør alt, hvad de kan, for at forbedre levevilkårene for børn og unge i hele verden. Det bedste, vi kan gøre, er derfor at følge godt med, holde os opdaterede og støtte organisationerne, så godt vi kan, når der er indsamlinger.