Kære mig da jeg var 15 år: "Hvis du vidste, hvad der lå foran dig, ville du ikke tro det"

Kære Vincent.

Du har nu kæmpet i 15 år, blot for et sted at være uden fordomme og diskrimination.

For selv om du kun er 15 år gammel, har du alligevel kæmpet en hård og brav kamp i håb om en smule accept. En accept, som på gældende tidspunkt mest af alt føles umulig.

Du har i 15 år gået med et konsekvent hul i maven. En følelse af konstant at være utilpas og utryg. Følelser, som alle er blevet holdt inde og negligeret, men først og fremmest vil jeg gerne fortælle dig, at alle de følelser er okay. Ubehaget, utrygheden og smerten er okay at mærke, for den er 100 procent reel. Samfundet er på nuværende tidspunkt ikke bygget til at gribe folk som dig, men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan gribe dig selv. For det kan du! Og det vil du!

Hvis du vidste, hvad der lå foran dig, ville du ikke tro det. For selv om luften føles både træng og klaustrofobisk i Nordvest og Brønshøj, er der en hel verden, der venter på dig. En hel verden med alle slags mennesker, hvor der både er rummelighed, forståelse og fællesskab for folk som dig. En verden, du nok både skal nå at se og mærke.

Men indtil da er det okay blot at være. Blot at være i lille Brønshøj. For selv om der er lavt til loftet, er det alligevel hjem. Her har du både veninder og familie i nærheden. De veninder, der betyder allermest og passer allerbedst på dig. En dag skal du kunne stå alene og uden dem. Kunne stå op for dig selv og kæmpe for din ret – uden folk til at beskytte dig. Husk derfor at nyde dem og deres støtte, så længe du overhovedet kan.

Jeg ville ønske, at du vidste, at de manglende forbilleder og idoler, du hverken møder eller ser repræsenteret i dag, blot er få år væk. Ikke nok med at de blot er få år væk, de er også kun en telefon væk i fremtiden. De sejeste og smukkeste mennesker vil modigt og smukt pryde diverse modeblade og medier verden over. Det vil både skabe stor dialog om køn, seksualitet og identitet, der på mange måder vil give dig langt større mulighed for blot at være. I de ubehagelige følelser såvel som i de gode.

Jeg ville også ønske, at du vidste, at den modebranche, der de sidste 15 år har været dit eneste safe space, også bliver din karrierevej. På godt og ondt. Den kommer til at vise dig, at du er okay, og hylde dig for alle de ting, du dagligt bliver diskrimineret for. Den giver dig en platform med mulighed for at starte samtaler. Den vil tage dig verden rundt og introducere dig for mennesker, du aldrig havde drømt om, eksisterede. Mennesker med en historie, der ligner din. Mennesker, der har lavet samme brud med et binært kønsbillede, og mennesker, som både forstår og ser dig.

Hvad du har dealet med hele din barndom, ville jeg inderligt ønske, du skulle have været foruden. Men du skal vide, at det både har gjort dig utroligt stærk og givet dig en psyke, der gør, at du kan gå igennem det meste. Du skal vide, at selv om livet gør ondt, er du elsket. Du er elsket af rigtig mange, og du har støtte fra endnu flere.

Men vigtigst af alt skal du huske at elske dig selv, uanset hvad end omverdenen nu engang måtte fortælle dig. Det er vigtigt at huske på. Især i de perioder, du måtte tvivle. Vincent, du kan som 15-årig sagtens være stolt af dig selv! Du har på 15 år gået igennem langt mere end gennemsnittet, og du har allerede taget flere vigtige kampe, end du er klar over!

Det i sig selv er værd at være stolt over.