Nicolaj blev truet på livet til Pride. En betjent afviste ham, da han ville anmelde det som en hadforbrydelse

– Jeg tænker, det er simpelthen løgn, det han står og siger, siger Nicolaj Laue Juhl om sit møde med politiet mandag i pride-ugen.

Den betjent, han snakkede med, mente ikke, at det, Nicolaj ville anmelde, var en hadforbrydelse:

– Han siger, at det er en ærgerlig oplevelse, men fortæller ikke om hvilke muligheder, jeg har for at anmelde. Han afviser bare meget blankt, at han har mulighed for at hjælpe.

Nicolaj Laue Juhl var ellers lige blevet truet på livet. Og sagen skulle senere vise sig at blive registreret som hadforbrydelse.

Episoden opstod på Rådhuspladsen mandag i pride-ugen. 25-årige Nicolaj, der studerer til sygeplejerske, var der for at udbrede kendskabet til hadforbrydelser med organisationen Lev og Lad Leve.

Det er en organisation, der arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod queerpersoner, hvor Nicolaj er bestyrelsesmedlem.

Det undrer Nicolaj, at hans henvendelse til politiet ikke blev taget seriøst:

– Mere hovedrystende kan det næsten ikke blive. At en betjent, der står på Pride Square (Rådhudspladsen, red.), som netop er der for at skabe tryghed og svare på borgeres henvendelser, ikke engang er oplyst om, hvordan man anmelder en hadforbrydelse.

Københavns Politi har ikke ønsket at stille op til interview, men vicepolitiinspektør Jesper Beuschel, som er leder af efterforskningsafdelingen for borgernær kriminalitet i København, skriver i et skriftligt svar, at de ikke vil tolerere, at nogen bliver chikaneret eller udsat for vold på grund af deres seksuelle orientering.

“Det er sager, som vi tager meget alvorligt. Når der optages en sag om en mulig hadforbrydelse, bliver det altid skrevet på sagen, så efterforskningen kan få afdækket, om der er et hadmotiv i strafferetlig forstand,” lyder det.

Han oplyser også, at de løbende har styrket uddannelse af betjente og efterforskere i forhold til hadforbrydelser, og at de har lavet en guide til håndtering af anmeldelser og afhøring i sagerne. Derudover har de bedt betjente om at være særligt opmærksomme på hadmotiver.

“Er du bange for mig, Nicolaj?”

Situationen forud for Nicolajs møde med politiet opstod, da en mand pludselig opsøgte Lev og Lad Leve i det informationstelt, hvor Nicolaj stod:

– Han er meget konfliktsøgende. Han sætter sig meget tæt på mig og spørger, om jeg er bange for ham og bruger mit navn. Jeg siger: "Nej, det er jeg ikke”, selv om det er meget tydeligt på mit kropssprog, at det er jeg.

Nicolaj, der ikke havde navneskilt på eller andet, der indikerede, hvem han er, blev nervøs over, at manden henvendte sig til ham med navn:

– Så har han været inde og researche på, hvem vi er. Altså han ved, hvad jeg står for. Han ved, hvem jeg er.

Manden begyndte at kritisere Lev og Lad Leves arbejde og bad Nicolaj om at gå ud af informationsteltet.

– Jeg siger til ham, at det har jeg ikke lyst til. Men så tog jeg en beslutning om at gå ud af informationsteltet, fordi jeg var bange for, at han ville komme tilbage i vores telt igen. Det var der ikke nogen af os, der havde interesse i.

Nicolaj forsøgte at tale manden efter munden for at undgå en konflikt. Manden gav tydeligt udtryk for, at han ikke er “en del af dem” eller “en del af det her” med hentydning til priden.

På det tidspunkt besluttede Nicolaj sig for at afslutte samtalen:

– Men der kan jeg mærke, at han bliver rigtigt truende.

Manden begyndte at filme op i hovedet på Nicolaj med sin iPhone:

– Han siger: "Jeg er ikke en del af jer, du er et dårligt menneske, og du skal brænde op i helvede.”

Nicolaj begyndte at gå væk, og samtidig kom hans kollegaer, der havde været ude og hente mad, tilbage. Da manden så dem, forlod han området ved teltet.

Security ved Pride Square tilkaldte Politiet, der tog manden med. Herefter lukkede Nicolaj og hans kollegaer informationsteltet ned.

– Der kigger jeg mig over skulderen de næste 200 meter, selv om vi er midt på Rådhuspladsen. Jeg kigger bagud for at se, om han skulle have set os og følger efter.

Affejet af betjent

Da Nicolaj senere tog fat i en betjent på Rådhuspladsen for at anmelde hændelsen, fik han i første omgang at vide, at det ikke kunne anmeldes som en hadforbrydelse. Det var det ikke alvorligt nok til, mente betjenten:

– Vi bliver mødt af en meget nedladende tone og får at vide, at vi bare må gå ud på pladsen og glemme alt om det og må hygge os.

Men Nicolaj havde via sit arbejde for Lev og Lad Leve et nummer på en betjent i nærpolitiet, som havde tilbudt, at Nicolaj kunne kontakte ham, hvis han blev udsat for en hadforbrydelse i løbet af priden.

Han sendte en SMS med sin oplevelse og fik at vide, at det var sendt videre til en efterforsker i Københavns Politi. Og her var modtagelsen en helt anden:

– Jeg bliver ringet op af efterforskeren og får at vide, at de meget gerne vil kalde mig ind til en afhøring ret hurtigt, så det kan blive anmeldt. Der er mange indikatorer på, at det for det første er strafbart, fordi det er en trussel på livet, samt at der er et hadefuldt motiv, både i kraft af hvor vi står og det, han siger.

Det endte med at være to vidt forskellige oplevelser, som blev skrevet ind i rapporten:

– Han siger til mig, at han skrev med meget fede bogstaver i rapporten, at det her er en hadforbrydelse.

Men selv om der er flere LGBT+-personer, som har oplevet at blive overfaldet, spyttet på og modtaget dødstrusler, er det ikke sikkert, at det er blevet anmeldt eller registreret som hadforbrydelser.

Der er ikke tal for, hvor mange der anmelder hadforbrydelser, kun tal for hvor mange politiet vælger at registrere som hadforbrydelser, fortæller Michael Bjerring, der er talsperson for organisationen Lev og Lad Leve.

Ifølge Michael Bjerring er det vigtigt, at sager bliver registreret som hadforbrydelser. Dels fordi strafferammen for hadforbrydelser er højere, men også fordi sager, der registreres som hadforbrydelser, tæller med i statistikken over antallet af hadforbrydelser.

– Justitsministeriets eget tal peger på, at der er op til 3000 personer, der årligt udsættes for vold på baggrund af deres LGBTQ+identitet. Men politirapporten for 2021 viser, at det kun var 102 sager, der blev registreret og anmeldt, hvor 34 af disse omhandlede vold.

– Så vi plejer at sige, at det er under seks procent af hadforbrydelser mod LGBTQ+personer, der bliver anmeldt og registreret. Det er jo et kæmpe mørketal, som vi skal have afdækket bedre, siger Michael Bjerring.

Kampen for rettigheder fortsætter

Ovenpå sin oplevelse med politiet valgte Nicolaj at oprette et borgerforslag, der skal styrke politiets indsats mod hadforbrydelser.

– For det er meget tydeligt, at det er tilfældigt, hvordan man bliver mødt. Det er desværre også langt fra alle, der har en god oplevelse. Det er min sag jo desværre et billede på.

Nicolajs borgerforslag stiller krav om vedtagelse af tre punkter: Politiet skal registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, hvis den anmeldes som én, dét skal fremgå af kvitteringen, som anmelder modtager, og så skal Justitsministeriet undersøge mødet mellem politi og ofre for hadforbrydelser.

Erfaringer fra udlandet peger på, at det virker. I Sverige skal politiet angive, hvorvidt der er tale om en potentiel hadforbrydelse, når de skriver en rapport.

Det har ført til, at der registreres betydeligt flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark.

I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadforbrydelse i Sverige, og efterfølgende blev der i 54 procent af sagerne identificeret et hadmotiv.

Selv om Nicolaj var rystet efter episoden, der fandt sted mandag i pride-ugen, var det vigtigt for ham at gå med i prideparaden lørdag:

– Jeg havde tidligere på ugen oplevet, at der var nogen, der ikke mente, at jeg havde ret til at være her. Jeg havde brug for, både for mig selv og for andre, at vise, at selv om jeg har været udsat for en hadforbrydelse, så vil jeg stadig bruge min ret og min stemme til at være her. Så gik jeg paraden.

Artiklen blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.