Hvad kan jeg lave om eftermiddagen?
Slut med at kede dig om eftermiddagen, når du kommer hjem fra skole. Her får du ideer til hvad du kan lave, når du keder dig allermest.
Læs også: Du ved, du keder dig, når...
Smut på biblioteket, luk øjnene og hiv fem bøger ud af reolen, som du skal låne.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Find nogle sjove brætspil frem, og spørg dine søskende eller veninder om I skal spille.
Spørg dine forældre, om du kan forberede noget til aftensmaden, eller om du ikke skal lave en dessert!
Lav en liste med ideer til, hvad du kan ønske dig til jul.
Se serier - selvfølgelig!
Lav en liste med 10 ting, du vil nå, inden du fylder 18 år eller inden skoleåret er gået!
Læs også: Drengepanel: Når drenge keder sig.
Hiv alt dit tøj ud af dit klædeskab og prøv at sætte det sammen på nye måder. Husk at tagebilleder af dine outfits, så du kan huske, hvad der passede sammen. Og nu hvor du har tingene ude, kan du jo passende sortere det fra, som du alligevel ikke bruger! Win!
Gå en laaaang tur med din bedste veninde.
Tjek opskrifterne på Vi Unges hjemmeside, og brug tiden på at bage.
Opret playlister på Spotify ud fra humør, så du har en med festsange, en med kærlighedssange, en med gamle klassikere, du elsker at danse til, og så videre.
Læs også: Sjove ideer til, når du keder dig.
Find gamle fotoalbum frem og kig dem igennem. Måske kan du finde nogen, som du vil have forstørret til dit værelse eller nogle som du kan hænge pænt op med det samme?