Læsernes tips til eksamen
Eksamenerne er i fuld gang, og du kan sikkert godt bruge en masse tips til eksamen. Derfor har vi spurgt vores søde fans på facebook, hvad deres bedste tips til eksamen er.
Læs også: Eksamen - Tips til mundtlig engelsk.
Tjek de mange eksamens-tips ud her:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Julie:
- Sørg for at forberede jer i god tid! Selv om det ender med at blive tungt at have læst alt igennem og øvet 100 gange, så bliver du kun bedre af det!
Nina:
- Vær godt forberedt og vær dig selv - og tænk på, at censor og lærer kun vil dig det bedste!
Line:
- At slappe af og tag det stille og roligt. Prøv at trække vejret dybt og tag det med et smil:)
Mathilde:
- Vær sammen med dine veninder lige før eksamen, så du får nerverne ned og kan snakke om noget helt andet. Drik også en vitaminvand - det giver et lille boost, før du skal ind :-)
Læs også: Tips til bedre karakterer.
Sabrina:
- I skal bare blive ved med at tænke positivt: Jeg kan godt!, jeg har intet at frygte, jeg skal vise dem. hvad jeg kan osv. Og så skal I skrive ned på papir, hvad det er, I frygter ved eksamen. Det hjalp mig i dag, og jeg endte med et 10-tal :)
Maiken:
- Lad være med at drikke en masse, lige inden du går ind! Og sørg for at have spist lidt inden - det er SÅ pinligt, når ens mave begynder at sige sjove lyde under eksamen… :(
Cecilie:
- Tænk ikke på det som en eksamen, men som en prøve.. :D Så bliver man ikke lige så nervøs.. :D
Pernille:
- Tag det, som det kommer. Bare man gør sit bedste, så er der ikke nogen, der forlanger, man gør andet :-)
Ida:
- Forbered dig, øv dig, slap af og tro på dig selv.
Læs også: Sådan overlever du dine eksamener.
Matilde:
- Hver godt forberedt, øv dig på tingene i forvejen og lad være med at komme uforberedt. Bevar roen, tænk: "Det skal nok gå" - så går det også :-)
Emilie:
- Jeg talte de sider sammen, som jeg skulle læse, og fordelte dem ud over de dage, der var til min eksamen. Det første, jeg skal op i, er fysik, så det er selvfølgelig det, jeg startede med at læse til. Jeg har læst cirka 15 sider hver dag - så tager det ingen tid. Man får overblik og stresser ikke, når man ved, hvor meget man skal læse, og så er jeg 100 procent sikker på, jeg kan alt, når jeg skal til eksamen og bliver ikke så nervøs, fordi jeg har været igennem alt stoffet.
Naja:
- Mit bedste tip til de skriftlige eksamener er at slappe af og tage det, som om det kun er endnu en terminsprøve. Til de mundlige skal du bruge din læseferie på det, den er beregnet til: At læse på det fag, du nu skal op i.