Sådan overlever du dine eksamener
Eksamen behøver altså ikke at være jordens undergang. Det er nu, du har muligheden for at vise, hvad du kan uden at blive afbrudt af de andre i klassen, og du skal ikke være nervøs for at række hånden op, for de andre fra klassen kan jo ikke høre, hvad du siger. Det er kun dig, læreren og censor, der er tilstede, og tro det eller ej - de vil dig det bedste.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Bliver du mobbet af din lærer?
Derfor kan du godt begynde at lægge din nervøsitet på hylden. Vi har samlet en masse tips til, hvordan eksamen bliver en god oplevelse for dig.
Den skriftlige eksamen
Du har faktisk god tid til den skriftlige eksamen, og du kan nå at få lavet en superopgave, hvis du bruger tiden rigtigt. Vi har samlet nogle gode tips til den skriftlige eksamen, så skynd dig at tjekke dem ud!
Den mundtlige eksamen
Ro på! Du behøver ikke at gå i panik over, at den mundtlige eksamen nærmer sig. Hvis du forbereder dig, kan den mundtlige eksamen blive en kæmpesucces for dig. Læs vores råd til den mundtlige eksamen.
Undgå eksamens-nervøsitet
Er du hammernervøs for eksamen, så skal du lige slå koldt vand i blodet og læse med her, hvor vi har samlet nogle tips til at slippe af med din nervøsitet. Det er faktisk ikke så svært at være topcool til eksamen!
Hold maven i eksamensform
Får du ondt i maven, inden du skal til eksamen? Det er helt normalt, men der er heldigvis meget, du kan gøre for at undgå det. Læs med her, hvor vi guider dig til at holde maven i eksamensform.
3 gode tips:
1. Lad være med at tænke, at det er dit livs store prøve, for det er det ikke. Det er bare et fag, du skal afslutte.
2. Øv dig på at fremlægge eller løse opgaver inden eksamen. Det giver en følelse af at have prøvet det før.
3. Tro på, at du kan i stedet for at fortælle dig selv, at du ikke kan.
Læs også: Sådan får du gode karakterer.