Mens de to veninder optog de første afsnit, stod Josephine Kuhn selv midt i en livskrise

Det startede i en hjemmelavet hule under et bord i en lejlighed i Aalborg med to flasker vin, en masse smøger og en mobiltelefon:

– Vi røg tusind smøger, mens vi optog. Vi var tit lidt småfulde. Det var virkelig rowdy, griner Josephine Kuhn, forfatter, skribent og podcaster på Fries Before Guys.

Sammen med sin veninde Nanna Hougaard talte Josephine Kuhn om alt fra sex, mindreværdsfølelser, skam, kærlighed og måske vigtigst af alt venskab for åben mikrofon.

For en hel generation af kvinder, blev de virtuelle veninder i form af podcasten Fries Before Guys.

Måske skyldes det, at de fik skabt et rum, der føltes fuldstændig som at lytte med til en uredigeret samtale mellem to tætte veninder, ufiltreret og uden forbehold.

Det var også sådan idéen opstod: At optage de samtaler de to veninder alligevel havde med hinanden.

– Det var det, vi gerne ville ramme. Fuldstændig som den samtale du har, når du sidder med din veninde og drikker en øl eller ryger en cigaret.

Men da hun præsenterede idéen for Nanna, var tilbagemeldingen klar:

– Hun var sådan: “No fucking way – Det sker bare overhovedet ikke. Det tør jeg slet ikke.”

Josephine insisterede og forsøgte at overtale Nanna, der til sidst indvilgede.

– Jeg sagde: Alle de ting, vi snakker om i telefonen i forvejen, det skal vi bare snakke om, optage og sende ud, så man kan føle, at man er en del af vores venskab.

Så fra hulen under bordet voksede lyttergruppen fredag efter fredag, hvor podcastens afsnit udkom, og piger landet over blev lukket ind i de to veninders tanker og inderste følelsesliv.

I dag er podcasten én af Danmarks mest succesfulde med rundt regnet 20 millioner streams og downloads på tværs af platforme.

Men mens de to veninder optog de første afsnit, stod Josephine Kuhn selv midt i en livskrise.

Efterladt på perronen

“Friiiiiesss befoooore guysss," jinglen er blevet synonym med det ugentlige gensyn med de to Aalborgensere.

Her har man som lytter kunnet spejle sig i venneforelskelser, opture, kærestesorger, kropstanker og livskriser gennem de sidste otte år.

Men da de optog de første episoder, havde Josephine Kuhn det dårligt. Hun havde sagt sit job på en folkeskole op efter at have været meget tæt på at ramme muren med stress:

– Jeg havde angstsved, hjertebanken og alle stresssymptomer. Jeg kunne bare mærke, at nu måtte jeg slå bremsen i.

Forinden havde hun færdiggjort sin bachelor i engelsk og internationale studier på Aalborg Universitet. En uddannelse hun havde valgt efter tre sabbatår, hvor hun endnu ikke var klar over, hvilken vej hun skulle gå.

– Jeg havde en følelse af, at jeg er nødt til at gøre et eller andet. Jeg har altid været utrolig impulsiv, så når jeg siger, at jeg sad på uddannelsesguiden, faldt over uddannelsen og så bare meldte mig ind, er det virkelig rigtigt.

Gennem det meste af sit liv, sin gymnasietid og sin tid på universitet følte Josephine, at alle andre havde et kald og en plan for, hvad de skulle med deres liv, men det kunne hun ikke selv spejle sig i.

– Jeg var ekstremt meget i tvivl om, hvad fanden jeg skulle. Jeg oplevede slet ikke at have noget, der mindede det mindste om et kald.

Selv om Josephines historie, ved første øjekast er en fortælling om én ung kvinde, taler den ind i en større tendens.

Kigger man i statistikkerne, er det tydeligt, at der er flere og flere unge kvinder, der mistrives. Det fortæller Anna Bjerre, psykolog, samt direktør for og grundlægger af Girltalk:

– Når vi ser på statistikkerne, har der aldrig været så mange, der beretter om ikke at have det godt eller at have det svært.

Hos GirlTalk oplever man i høj grad, at unge kvinder føler, at alle de andre har det bedre:

– Der er jo et enormt pres, når man kigger på andre menneskers liv på sociale medier, som er fremstillet på en enorm glitter-agtig måde. Så tænker de: Hvordan kommer jeg derhen? Jeg synes slet ikke mit liv stemmer overens med det billede. Jeg er slet ikke lige så glad, som alle de andre er.

Det store fokus på individets ansvar for sin egen trivsel presser de unge kvinder, fortæller Anna Bjerre:

– Der er et kæmpe individfokus. Men hvis jeg bliver omdrejningspunktet for alt, så bliver det et kæmpe ansvar for mig. Hvorimod det ville være godt, hvis vi forstod, at vi er en del af noget, der er mere end os selv. Man er en del af et system, hvor der er mere end dig selv.

Josephine Kuhn peger på, at fremdriftsreformen, uddannelsesloft, karakterræs og præstationssamfundet var med til at presse hendes generation af unge kvinder.

Det blev forstærket af sociale medier som Instagram, hvor man kunne se andres liv gennem et perfektheds-filter.

Det efterlod Josephine med følelsen af, at hun havde travlt, men sakkede bagud:

– Jeg følte, at jeg stod udenfor og kiggede på noget, der flimrede forbi. Jeg tænkte, det der tog, det kan jeg bare ikke nå at hoppe med på. Det var en følelse af at sakke bagud, at stå der på perronen og blive ladt tilbage.

Men Fries Before Guys gav Josephine adgang til andre kvinders følelser, erfaringer og livsvalg, når lytterne henvendte sig med oplevelser og erfaringer fra deres liv, både på sociale medier og i virkeligheden.

Og det har hjulpet hende til at føle sig mindre forkert:

– Jeg fik adgang til at kunne spejle mig i så mange andres livsfortællinger. Det har betydet så meget. Nogle gange kan jeg se tilbage på perioder i mit liv og tænke på, hvordan jeg blev båret igennem det.

Gør dit bedste, men tilgiv dig selv, når det ikke lykkes

Efter to år som podcastere fik de tilbudt deres første betalte samarbejde.

Det var brandet Organic Basics, der ville sponsorere 12 ugers afsnit. Det svarede til tre måneders husleje for de to værter og blev det skub, der fik dem til at gå helhjertet ind i projektet.

Nanna sagde sit job som privat børnepasser op og holdt orlov fra sit studie, og Josephine fokuserede alt sin energi på projektet.

Og afsnit efter afsnit på genkendeligt nordjysk, talte de to veninder sig ind i hjertet på tusindvis af lyttere:

– Det lyder som sådan en rigtig Løvens Hule-historie, når man fortæller sit liv på den måde. Jeg satsede hele butikken og “look, now I'm here”, siger Josephine Kuhn med et grin.

Noget af det, der kan røre Josephine allermest, er, når hun hører om kvinder, der er blevet veninder eller har bondet over at have lyttet til podcasten.

På et tidspunkt hørte hun også om højskoleelever, der havde gjort det til en tradition at sidde hver fredag og strikke, mens de hørte podcasten.

– Jeg føler mig fandeme rig, når jeg hører sådan noget. At vi er med til også at give andre et fællesskab, fordi så er det ikke kun mig og Nanna, der får lov at føle glæden ved det fællesskab.

Men med den store platform og lytterskare fulgte et nyt ansvar. Når man skal udgive over 60 podcasts afsnit om året, er det i gennemsnit over et om ugen, og selv om Josephine har en ambition om at lave det bedste afsnit hver uge, er det ikke altid muligt. Det har været svært at acceptere.

– Jeg går til det hver uge på den måde, at jeg skal lave det fucking bedste afsnit, og hvis det bliver lort, så bare hurtigt videre, fordi du kan ikke dvæle ved det.

Og generelt har det impulsive, hurtige intuitive været en rød tråd i Josephine Kuhns liv, når hun tænker tilbage.

– Skal vi blive gift i næste måned? Ja. Nu er jeg klar til at få et barn. Skal vi prøve? Ja. Skal vi flytte til København? Ja. Skal vi købe det her hus, uden at have set det? Ja. Det er sådan, jeg lever mit liv.

I dag mener Josephine, at det har været en stor hjælp, at hun ikke “tænker tingene i stykker”, men hurtigt kommer videre:

– Det er ”hardwired” i min hjerne. Jeg tror, det har været min redning, at jeg ikke opholder mig for længe ved ting.

Full circle

Josephine Kuhn blev mor til datteren Sienna for et år siden, og i dag bor hun med sine forældre og kæreste i København i en form for moderne bofællesskab.

I takt med at årene er gået, er både lytterne og værterne på Fries Before Guys blevet ældre. På en måde kan man sige, at de er vokset op sammen.

I dag tænker hun, at de følelser hun havde, da hun startede podcasten, er nogle, de fleste mennesker støder på gennem livet.

– Jeg har altid på den ene side følt, at jeg var ekstremt dygtig til mange ting, men på den anden side har jeg haft en følelse af, at jeg knap kan finde ud af at stå op om morgenen og tage tøj på.

Når hun tænker tilbage på sin ungdom og studietid, er hun i dag klar over, at selv om det virkede som om, at alle de andre havde regnet den ud, så var det nok kun en halv sandhed:

– I virkeligheden er det meget menneskeligt. Jeg føler, at jeg er så kompetent, men jeg er også så fucking inkompetent.

Mange af lytterne er også fulgt med fra deres teenageår. Hvor podcasten i begyndelsen handlede mere om søndags-tømmermænds blues og angst, er der i dag fokus på moderskab og om hvordan man beholder sine venskaber i 30’erne.

Men selv om Josephine Kuhn er blevet 30 og mor til Sienna, er det ikke ensbetydende med, at hun har alt under kontrol:

– Du ved, nu er jeg fucking 30. Jeg troede, at de 30-årige havde styr på det, men nu er jeg ved at finde ud af, at der faktisk er ingen, der har styr på det. Det er heller ikke det, der er meningen. Meningen med livet er ikke at have styr på det hele. Det er at have en så meningsfuld hverdag som muligt under de omstændigheder, man har.

Og selv om podcasten er blevet næsten et årti ældre sammen med værterne, og vinen er skiftet ud med cola zero, når de to optager sammen, er nogle ting stadig de samme:

– Det sjove er, at det er meget full circle. Vi sidder i Nannas soveværelse med puder og tæpper over det hele, når vi optager.

Artiklen blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.