Nina Rask: "Jeg kunne ikke huske, hvordan det var at være glad”

I starten af juni præsenterede Headspace deres nye kampagne "Det’ Okay", der har missionen om at nedbryde tabuet om at kæmpe med sit mentale helbred.

I forbindelse med kampagnen stiller en række ambassadører sig forrest, for at vise deres dybeste sårbarheder frem, i håbet om at inspirere andre. Det gør de blandt andet gennem portrætter af fotografen Petra Kleis og podcasten "Det’ Okay", hvor de uddyber deres inderste tanker og følelser.

En af ambassadørerne er Nina Rask, der sætter fokus på, hvordan det er at leve med OCD, og i podcasten sætter komikeren og værten ord på, hvordan det har været at leve med tvangstanker. Nina tager os igennem en periode med fremskridt og tilbagefald, indlæggelser og tvivl, og giver et indblik i, hvordan de led under paranoia, angst og ensomhed som følge af OCD.

– Jeg havde det så dårligt, at jeg ikke kunne huske, hvordan det var at være glad. Det var blevet normalen for mig at have det vildt dårligt. Så det at have ret konkrete selvmordstanker var ikke særligt syret for mig, det var bare sådan en praktisk ting. Helt afkoblet fra virkeligheden.

Vi Unge har talt med Nina Rask, der blandt andet giver sit bedste råd til, hvordan man hjælper en, der har det svært.

Hvorfor har du valgt at deltage i Headspaces kampagne ”Det’ Okay”?

– Jeg har fulgt Headspaces arbejde i en del tid, og jeg synes, de gør en vigtig forskel for unge mennesker med mentale udfordringer, så det ville jeg selvfølgelig gerne støtte op om, ved at dele min egen historie.

Hvordan tror du, vi alle sammen kan blive bedre til at tale om at have det svært?

– Jeg tror, det er vigtigt, når nogen kommer og fortæller, at de har det svært, at man lytter og bare er der for dem, som det første. Bare vær til stede, i stedet for at gå i gang med at løse problemet, som det allerførste. Tit kan mentale udfordringer være så svære, at det ikke er noget, man kan løse på stedet. Når man er forbi det, og man føler, man er blevet lyttet til, og har fået en skulder at græde ud ved, så er det vigtigt, at man tør tage aktion. I stedet for at sige: "Sig til, hvis der er noget, jeg skal gøre" så sig: "I morgen kommer jeg hjem og laver mad til dig", "i næste uge mødes vi og finder en psykolog til dig" eller "jeg tager med dig til lægen, for at tale om medicin/få en henvisning".

Hvad er et godt mentalt helbred for dig?

– Et godt mentalt helbred for mig er ikke at være lykkelig konstant. Det tror jeg, man gør sig selv rigtig utilfreds ved at gå efter. Men et godt mentalt helbred er at have balance og at føle, at ens hoved er et sted, man har lyst til at være det meste af tiden.

Hvornår fandt du ud af, at der er flere, end man tror, der har de samme udfordringer som dig selv?

– Det fandt jeg ud af, da jeg startede til terapi og min psykolog kunne fortælle mig, hvor mange klienter hun havde med præcis de samme tanker og problemer. Det, samt internetfællesskaber, hvor det var som om at læse om mit eget hoved ind imellem. Det hjalp meget, men tog også noget tid at finde.

Hvad er dit bedste råd til at komme igennem en svær tid?

– Accepter, at du har det svært. Begyndelsen på slutningen af min smerte var da jeg 100 procent accepterede min angsts tilstedeværelse. Inden da var der hele tiden en del af mig, som ikke kunne leve med, at det eksisterede i mig, og det var en stor del af grunden til, at det blev ved med at være der. Accept er ikke det samme som, at man skal stoppe med at prøve at få det bedre. De to ting kan sagtens sameksistere. Men man rykker sig ikke ved at bruge en masse energi på at forbande universet for at uheldet har ramt lige netop én.

Du kan læse meget mere om den nye Headspace-kampagne lige her.