Kender du din superkraft?
Din cyklus består ikke kun af menstruation og ikke-menstruation. Faktisk går du hver måned igennem hele fire hormonelle faser, der hver bringer deres sæt af helt særlige evner med sig. Skiftet i kroppens hormonniveauer påvirker nemlig kroppens kemi og dermed din hjerne, energi, kreativitet og din lyst til at være social. Når du bliver bevidst om, hvad der sker i din krop på hvilke tidspunkter, kan du udnytte det til din fordel, og lære at elske din cyklus – også de dage, hvor du bløder.
FOLLIKELFASEN
Denne fase indtræffer, når din menstruation starter, og den varer frem til din ægløsning. Det kan være alt fra en uge til tre uger i en normal cyklus. Her øges dine østrogenniveauer og det giver dig fornyet energi. Din krop er i fuld gang med at producere et nyt æg.
Fasens superkraft: Du er hurtig og fuld af energi, både i krop og sind, og klar til at tage fat. Denne periode har du held med at lære nye ting hurtigt og du er kreativ.
ÆGLØSNINGSFASEN
Når du har ægløsning, frigives et modent æg, som er klar til at blive befrugtet, og sker det, kan du blive gravid. Hvis ægget derimod ikke bliver befrugtet, vil det gå til i løbet af et par dage. I denne fase peaker dine testosteron- og østrogenniveauer i tre-fire dage, og det samme gør din selvtillid. Du er udadvendt og social.
Fasens superkraft: Du er fuld af selvtillid i denne fase, og det er et oplagt tidspunkt for dig at møde nye mennesker, prøve en ny sport eller naile den præsentation, du skal fremlægge i skolen.
LUTEALFASEN
I de sidste to uger af din cyklus, inden du igen får din menstruation, er din livmoder klar til at modtage et eventuelt befrugtet æg, der kan sætte sig fast. Livmoderslimhinden tyknes, men er der ikke et befrugtet æg, vil livmoderen nedbryde slimhinden og udskille den under din menstruation. I denne fase er progesteron dit dominerende hormon.
Fasens superkraft: Når dit progesteronniveau er højest, er du fokuseret og stærk. Her kan det være godt at få ordnet praktiske ting, som at få ryddet op på dit værelse. Progesteronniveauet falder dog halvvejs gennem denne fase, hvor du måske mærker at din energi daler. Her skal du tage dig godt af dig selv.
I har spurgt, vi har svaret - her er alt du skal vide om din menstruation
MENSTRUATIONSFASEN
Denne fase kender du stensikkert. Det er de tre-syv dage, hvor du bløder. Her har din krop lave niveauer af østrogen og progesteron (de kvindelige kønshormoner). Du vil typisk være mere indadvendt disse dage og have lyst til at være alene.
Fasens superkraft: Det er en god periode at lytte til dig selv. Din superkraft er, at du er i stand til at reflektere over, hvad du har brug for. Det er godt at gå ture og dyrke yoga.
Louise Bjerre: Her er mine bedste menstruationsråd
OM TAMPAX PEARL COMPAK
- Tampax Pearl Compak er Tampax’ bedste tampon for komfort, beskyttelse og diskretion. Den kommer i en plastikapplikator med runde kanter, der gør den let at indføre.
- Tamponen er lavet til at tilpasse sig efter din krop, så den udvider sig efter behov. Indpakningen er nem at åbne og kan holde til at ligge i tasken.
- Tampax Pearl Compak tamponer er gynækologisk testet og uafhængigt testet for skadelige stoffer af Oeko-Tex.
- Du kan vælge mellem to sugeevner, “super” og “regular”, så du kan finde den tampon, der passer bedst til din menstruation.