Pinlige historier
Krop & Sind

Pinlige historier: I byen med en mission

af Redaktionen 22. september 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Jon Hall/Netflix
"Aftenen gik, alle blev mere fulde, og ud på natten sagde mine veninder, at de ville tage hjem. 'Jeg skal INGEN steder,' svarede jeg – fast besluttet på min mission." Læs den pinlige historie.

Kære Vi Unge

Tak for at sikre et godt grin med læsernes pinlige historier. Her kommer min: For noget tid siden gik jeg meget i byen med den samme vennegruppe, og blandt mine venners venner var der en fyr, som jeg syntes var supercute.

Én særlig aften gik alt op i en højere enhed: Vi kyssede og fortalte endelig den anden, hvor længe vi havde haft et godt øje til hinanden. Sommerfugle i min mave! Klip til to dage senere, hvor han fortæller mig, at han faktisk ser en anden, og at det desværre ikke kan blive til mere. What! Weekenden efter skulle vi selvfølgelig ud igen, og gæt, hvem der også var der …

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg besluttede, at jeg måtte prøve at få en snak med ham under fire øjne. Enten skulle han fortryde sin afvisning, og ellers skulle han som minimum undskylde. Aftenen gik, alle blev mere og mere fulde, og ud på natten sagde mine veninder, at de ville tage hjem. “Jeg skal INGEN steder,” svarede jeg – fast besluttet på min mission.

Pludselig gik det op for mig, at ALLE mine venner var taget hjem, og at jeg nu var alene på bar med mit crush og hans venner, som jeg aldrig havde mødt før. Jeg endte med at konfrontere ham og sige, at han skyldte mig en forklaring og alt muligt andet megapinligt, som jeg virkelig gerne ville have været foruden dagen efter.

Moral of the story: Tag hjem, når dine venner siger det.

Kærlig hilsen desperado

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.