Anmeldelse: ‘Red, White & Royal Blue’ leverer alt det, en romantisk komedie skal

USA’s darling, præsidentsønnen Alex Claremont-Diaz (Taylor Zakhar Perez) er på vej til den britiske kronprins' bryllup som Amerikas repræsentant. Noget, han ikke er synderligt begejstret for, for hvem gider at befinde sig i et rum, hvor den mindste fejl kan resultere i chokeret gispen fra de snobbede gæster. Værst af alt er dog at skulle tilbringe tid sammen med kronprinsens lillebror, Henry (Nicholas Galitzine).

Deres foragt for hinanden stiger til takten af An der schönen blauen Donau, indtil der går kage i hele receptionen, bogstaveligt talt. Alle står naturligvis klar med kamera, og hele optrinet løber over de sociale medier som en steppebrand.

Præsidenten, spillet med lige dele texansk hårdførhed og moderlig kærlighed af Uma Thurman, frygter, at skandalen vil påvirke den kommende handelsaftale med Storbritannien og hendes kommende genvalg. Løsningen er lige så simpel, som den er til Alex og Henrys store frustration: En stor, offentlig "Se, hvor gode venner vi er"-tour.

For enhver, der kender forlægget eller bare har set traileren, så står det soleklart, at de indleder et romantisk forhold, og deri opstår udfordringerne. For hvordan vil en homoseksuel prins og præsidentsøn blive taget imod af deres befolkning og familie?

En prins og en præsidentsøn

Man kan tilgive meget i en romantisk komedie, men noget af det, der bare ikke må gå galt, er kemien mellem de to hovedroller. Det er heldigvis Red White & Royal Blues stærkeste træk. Taylor Zakhar Perez og Nicholas Galitzine spiller herligt overfor hinanden og giver både charme og ømhed til deres karakterer.

Alex og Henry omsluttes af en rolleliste, der måske ikke har meget at foretage sig, men som får lov til at komme med flere små komiske øjeblikke. Bedst blandt dem må siges at være Sarah Shahi som præsidentens assistent, der med et temperament forsøger at holde styr på Alex. Uma Thurman, der bringer boss lady-attituden ind i det ovale kontor. Sidst men ikke mindst, Stephen Fry som den altoverskyggende patriark i monarkiet, og Henrys største frygt.

Konflikten i filmen opstår altså ikke i spørgsmålet om, hvorvidt de mon til sidst kan samle modet til at fortælle modparten, at de elsker dem, men mere hvilken effekt det vil have på ikke kun dem selv, men også på omgivelserne.

Offentlige personer har også ret til et privatliv

Centralt for historien er spørgsmålet om at indtage den rolle, som samfundet gerne vil have, du skal indtage, uanset hvordan du føler. Det er et tveægget sværd, der svinger over til spørgsmålet om offentlige figurers ret til privatliv og det at springe ud som homoseksuel eller biseksuel.

Det er ikke noget, filmen for alvor går i dybden med, og i en forholdsvis let romantisk komedie ville det også være noget malplaceret at have det som et seriøst omdrejningspunkt for forholdet mellem de to. Men det fungerer godt som en tematisk rød tråd og giver et pust til handlingen og karaktererne, så det ikke kun centrerer sig om spørgsmålet om, hvorvidt de ender sammen.

En film der rammer alle de rigtige punkter

Et kritikpunkt, der ofte bliver rejst mod romantiske komedier, er deres forudsigelighed og opbygning, der nærmest er lavet over en skabelon. Det samme kan langt hen ad vejen siges for Red, White & Royal Blue. Du ser den ikke nødvendigvis for at blive udfordret eller for at tænke synderlig meget. Du gør det for den varme fornemmelse, du får i kroppen af denne genre.

Red, White & Royal Blue bliver næppe husket for at være nyskabende indenfor genren. Den vil formodentlig heller ikke blive husket som en klassiker mange år frem. Den følger formularen, som denne form for film gør, til punkt og prikke. Fra filmens start og frem til, at rulleteksterne glider over skærmen, kan man næsten ikke være i tvivl om, hvordan Red, White & Royal Blue ender. Man kan bare håbe, at den underholder undervejs, og at det handler om lidt mere end spørgsmålet om, de forelskede ender sammen. Det lykkedes den heldigvis med.

Denne artikel blev første gang bragt på vielskerserier.dk. Dette er en redigeret version.