’Den store bagedyst’ vender tilbage: Mød de nye deltagere her
Gør jer klar til at savle over flotte mesterværker og cremede kager hjemme i stuerne - ’Den store bagedyst’ vender endelig tilbage!
I intet mindre end ni sæsoner har vi fulgt de glade amatørbagere i ’Den store bagedyst’ på DR1, og heldigvis kan vi nu glæde os til endnu en sæson med kaos i køkkenerne og vanvittige kage-kreationer, for programmet vender tilbage allerede lørdag d. 2. oktober 2021.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Og hold lige på hat og piskeris – det er nemlig ikke en hvilken som helst sæson, vi har med at gøre. Det er en helt særlig jubilæums-udgave. Milde makroner, siger vi bare!
Så stram forklædet, for ifølge DR vil programmets tiende sæson komme til at fejre jubilæet på mange forskellige måder.
Udover at jubilæet kommer til at indgå som et element i nogle af konkurrencerne, så er toppen af kransekagen, at vi kan se frem til at møde nogle helt særlige jubilæumsgæster.
Timm Vladimir, som endnu en gang skal være vært på programmet, har afsløret til Ekstra Bladet, at vi kan se frem til et glædeligt gensyn med nogle af de tidligere bagedyst-deltagere:
- Fordi det er jubilæumssæson, kommer der tidligere deltagere ind, og vi giver den gas. De er så søde i år og meget jævnbyrdige.
Hvem af de tidligere deltagere håber du på, at programmet får besøg af?
Vinder af 'Den store bagedyst' 2020: "Der var mange følelser i spil"
Vi kan vist også godt glæde os til en pose blandede bolsjer af deltagere, for programmets redaktør, Søren Olsen, fortæller, at der igen i år er samlet et rigtig godt hold til ’Den store bagedyst’:
- Vi har endnu engang fundet ti dygtige bagere, som hver især bringer en masse personlighed ind i teltet. Det er ti deltagere, man får lyst til at holde med på grund af deres gode humør, det de hver især står for, og så selvfølgelig på grund af deres mange fine kageidéer.
Pssst... Blandt de udvalgte deltagere er der vist et par stykker, der har mere tilfælles end blot bageriet – to af deltagerne er nemlig hver især kæreste med en professionel danser fra ’Vild med dans’.
Vi bliver jo helt glade i vores små (honning)hjerter!
Max fra ‘Den store bagedyst’: "Der er jeg værst i et køkken"
Selvom der ikke er længe til, at vi forhåbentligvis kan se de seje deltagere prøve kræfter med sprød mørdej, perfekt chokoladetemperering, snorlige fondant og smukke snit, kan ventetiden føles alt for lang.
I mellemtiden kan du jo passende bruge tiden på at klikke dig gennem galleriet herunder, hvor vi har samlet de ti deltagere fra den nye sæson!
Hvem tror du kommer til at løbe med det ærede trofæ, når dommerne først begynder at skille skidt fra kanel?
Og hey – husk da lige, at du også kan gense de tidligere sæsoner på DRTV, hvis du, ligesom os, er ’Den store bagedyst’-fan!