Film & serier

Ny dansk ungdomsfilm sætter fokus på klimakampen: ”Det er os selv, der er fjenden”

Af Josephine Sjelhøj 5. september 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: PR
Kan en ung klimaaktivist blive radikaliseret i Svendborg? Og hvilke konsekvenser har det for hendes ungdom, gymnasietid og identitet? De spørgsmål sætter filmen ”Klimakrigeren” fokus på …

Den 20-årige instruktør Anna van Deurs sad for to år siden sammen med en fuld klimaaktivist. I festens fuldskab er filteret forsvundet og hans ærlige tanker er ikke censureret. Han kigger Anna alvorligt i øjnene, mens han fortæller om at tage gidsler og gøre noget så drastisk, at politikerne endelig lytter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den unge instruktør fra Svendborg kan spejle sin egen frustration i mandens blik, men tankerne om handling skræmmer hende. Det får hende derfor til tasterne, og ud af det blev den nye ungdomsfilm ”Klimakrigeren” skabt.

Filmen foregår i hjembyen Svendborg og den handler om en generation af unge klimaaktivister, der ikke føler, at de bliver lyttet til.

”Klimakrigeren” fik premiere under Odense Film Festival og kan i øjeblikket ses på offstream.dk.

Vi Unge har talt med Anna van Deurs, der står bag filmen, og hun fortæller om de samtaler, hun håber ”Klimakrigeren” kan starte.

Du fortæller, at du håber, filmen kan være med til at starte en generationssamtale. Hvad mener du, at den samtale skal handle om?

– Lige meget hvilken krise vi skal løse, kræver det, at vi lytter til hinanden. Vi har brug for en generationssamtale om, hvad det er, der skiller os, så vi kan forstå hinanden. En helt konkret måde at have en samtale mellem generationer har jeg set mellem min lillesøster og mine bedsteforældre. En nytårsaften sagde hun, at hun ville være vegetar. Min mormor og morfar havde lidt svært ved at finde ud af, hvordan de skulle gribe det an, så i lang tid fik hun serveret fisk, sovs og kartofler, når resten af familien spiste bøf. I stedet for at blive sur, snakkede hun med dem om, at de gerne ville, men havde svært ved det. Næste gang hun kom på besøg hos dem, tog min dengang 14-årige lillesøster ingredienser med til en vegetarisk bolognese. Så hyggede de sig i køkkenet med at lave retten sammen.

Klimakampen kan, lige som mange andre sager, indeholde en masse konflikter mellem handling og holdning. Det kan man også se, når hovedpersonen Liv får en særlig fødselsdagsgave af sin mormor. Var det vigtigt for dig at vise det i filmen?

– Ja, det var vigtigt for mig at nuancere, at det kan være svært at være ren idealist. I “Klimakrigeren” går Liv jo direkte fra at lede en klimastrejke til at få flybilletter i fødselsdagsgave. Hvis hun lytter som barnebarnet Liv, kan hun se, at mormor giver dem af kærlighed. Men hvis hun lytter som klimaaktivisten Liv, er mormor så pludselig ikke en af dem, der udleder CO2, og som hun kæmper imod? Jeg tror virkelig, at udfordringen med at få holdning og handling til at stemme overens, er en af de ting, der gør klimakrisen så svær. De fleste historier har en tydelig fjende, og det er meget nemmere at være i som menneske. Men med klimakrisen er det jo lige pludselig os selv, der er “fjenden”. Det er desværre os, der er skurken og udleder CO2. Men vi er på samme tid også helten, der har mulighed for at stoppe med at gøre det. Det tror jeg, er en svær rolle at have.

Foto: PR

Du har haft et mål om at producere ”Klimakrigeren” så bæredygtigt som muligt. Hvad indebærer det?

– Rent konkret indebærer det, at filmholdet har arbejdet efter fem fokusområder på bftp.dk. Det er transport og logi, materialer, energi, mad og affald. Og så har vi fulgt verdensmål 12 og 13, der handler om klimaindsats og ansvarligt forbrug og produktion. En klimaansvarlig har under hele produktionen sørget for, at vi har spist lokal vegetarmad under optagelserne, at bilen til at transportere vores udstyr var en elbil, og at alle kostumer var genbrug.

Du har lavet film siden du var 17 år og har allerede opnået stor anerkendelse. Hvordan er det at arbejde som en ung kvindelig instruktør i filmbranchen?

– Jeg tror, det at være kvinde i filmbranchen er en rolle, der er i stor forandring lige nu. Indtil videre har jeg ikke lagt så meget mærke til mit køn, men jeg tror, jeg er ret bevidst om min alder. Som 20-årig er jeg rigtig tit den yngste på set, og som instruktør står jeg i spidsen for hele holdet og har supermeget ansvar. Der handler det om, at jeg tør give mig selv lov til at tage autoriteten og sige “nu gør vi sådan her”.

Hvad er dine ambitioner og drømme i forhold til din karriere?

– Jeg vil rigtig gerne lave serier. Det er en måde at fortælle historier, der virkelig er i udvikling lige nu, og som jeg synes er superfed. Den lange længde giver virkelig mulighed for at dykke endnu mere ned i karaktererne og deres baggrundshistorier og give indblik i, hvorfor de gør, som de gør. Og så er serier også en vildt spændende måde at arbejde med dramaturgi og historiefortælling. Hvordan breder vi en historie og dramaturgien ud over en hel sæson og gør det så spændende, at seeren har lyst til at se næste afsnit?

Læs mere om