Sofie Linde afslører nyt, spændende tv-program
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvis du følger Sofie Linde på Instagram, har du måske lagt mærke til, at hun det sidste stykke tid har haft gang i et større renoveringsprojekt.
For tre år siden købte hende og hendes mand, Joakim Ingversen, nemlig et hus på Langeland, som de har sat sig for at sætte i stand fra top til tå.
Nyt tv-program på vej
Udover at dele ud af selve projektet på sin egen, personlige Instagramprofil, deler Sofie også ud af det på profilen ’lindes_hus’.
Her har hun nu også afsløret, at hele Danmark får lov til at se med, når parret sammen svinger hammer og pensel for at forvandle huset til deres drømmesommerhus.
- Well hello. I’ve got news. Flere af jer har spurgt, om der mon kommer et program omkring vores renovering på Long Island. Og det gør der, sørme så, skriver hun i et Instagram-post på profilen.
Hvad skal programmet hedde?
Sofie Linde og Joakim Ingversen ved endnu ikke, hvad programmet skal hedde. Derfor har hun i Instagram-postet også spurgt sine følgere, hvad de synes.
- Man kunne kalde det ‘Bygge Bambi på Glat Is’, ‘Long Island Leif’ - ja, mulighederne er mange. Hvad tænker I?
Se billederne: Justin og Hailey Biebers smukke Canada-hjem
Huset, som Sofie Linde og Joakim Ingversen har købt, er ifølge Se og Hør 220 kvadratmeter og har kostet parret 695.000 kroner.
Herudover beskriver Se og Hør også, at Sofie og Joakim vil have fokus på bæredygtighed, genbrug og respekt for husets historie. Et gammelt træ er for eksempel blevet fældet og har fået nyt liv som legehus på et andet træ.
Vi glæder os til at følge med i deres nye renoveringsprojekt!