Fanfiction - Basim redder mig fra mobning
Fanfiction er opdigtede historier om stjernerne, som deres fans selv har skrevet. Som noget nyt bringer vi en ny fanfiction-historie hver uge her på viunge.dk. Denne uges fanfiction er skrevet af Maria Larsen:
Basim redder mig fra mobning
Det var første skoledag, og jeg skulle begynde i sjette klasse. Jeg glædede mig ikke, for lige siden tredje klasse havde det bare været et helvede. Jeg blev mobbet af de andre i klassen, de kaldte mig "brilleabe" "luder" og "møgso", og nogle gange skubbede de mig, så jeg tit røg ind i væggen med knager, imens de bare grinede.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 4 tips til at tackle mobning
Jeg gik ind i klassen. Ved tavlen stod vores nye lærer og bød mig velkommen til et nyt skoleår og viste mig, hvor jeg skulle sidde. Jeg satte mig på min plads, men da jeg havde sat mig, kom der en pruttelyd. Jeg rejste mig op igen og så, at jeg havde sat mig på en pruttepude, alle de andre og læreren grinede ad mig, jeg gjorde ikke andet end at smide pruttepuden væk og satte mig igen.
Vi fik endelig fri, og jeg skyndte mig hjem - ville bare væk fra de andre så hurtigt som muligt, fordi jeg ville hjem og skrive med min bedste ven, Basim. Basim kendte til mine problemer med mobning og havde forsøgt at bakke mig op.
Jeg kom hjem og loggede på facebook, og lige idet jeg kom på, skrev Basim: "Hej søde <3 hvordan gik din første dag?" Jeg svarede: "Hej søde Basim <3 det har været en rigtig dårlig dag :-(" Basim vidste allerede, hvad der var galt og spurgte: "Mobber de dig stadig?" Jeg svarede ja, og han spurgte mig, om han skulle komme og besøge mig, så vi kunne snakke om det. Jeg svarede, at det måtte han godt, hvis han virkelig ville bruge sin tid på mig, og han svarede: "Søde, søde Maria selvfølgelig vil jeg det, du er jo min bedste veninde, og jeg vil altid være der for dig uanset hvad <3 :-)" Jeg svarede så: "Okay Basim, så kom bare :-)"
Besøg af Basim
30 minutter senere bankede det på døren. Da jeg åbnede døren, kunne Basim se, at jeg havde grædt. Han lukkede døren og sagde blidt: "Hej" med et lille, trøstende smil, jeg kiggede i hans øjne og sagde trist: "Hej". Basim tog min hånd og gav mig et trøstende knus, han tog min hånd igen, vi gik ind i stuen og satte os på sofaen. Basim holdt min hånd, kiggede på mig og sagde: "Lad mig høre, hvad der er sket søde". Jeg kiggede ned i gulvet og fortalte alt det, der var sket, imens nogle tårer trillede ned ad mine kinder. Basim tørrede mine tårer væk, krammede mig igen og sagde, at de var nogle onde mennesker. Jeg spurgte ham: "Er der noget galt med mig, siden jeg skal mobbes sådan? Er det fordi, jeg er grim og latterlig?"
Læs også: Hvorfor bliver jeg mobbet?
Basim holdt mig om skuldrene, så mig i øjnene og svarede: "Søde Maria, der er ikke noget galt med dig, og du er ikke grim og latterlig. Du er en smuk og fantastisk pige, og grunden til, at de mobber, er misundelse". Jeg sagde: "Jeg ved godt, at det er misundelse, men det er hårdt og gør ondt at blive mobbet, og jeg ville ønske, at det kunne stoppe helt". Basim fik en idé og sagde, at han ville tage med mig i skole og snakke med mine klassekammerater om det. Jeg blev overrasket over Basims idé og syntes, det lød godt, men spurgte ham, om han overhovedet havde tid til det. Basim sagde, at hans næste koncert først var onsdag i næste uge, så der var god tid.
Vi aftalte, at Basim sov hjemme hos mig til næste dag, og det var heldigvis i orden med min mor. Det blev aften, og vi gjorde os klar til at komme i seng, jeg sagde godnat til min mor og gik ind i seng. Basim lå allerede i sengen og var i gang med at skrive på twitter og facebook, som han plejer at gøre om aften. Inden vi begge faldt i søvn, snakkede vi lige lidt og sagde så godnat.
Læs også: Ideer til filmaften med drenge
Basim med i skole
Da vi kom hen til skolen næste dag, fik vi selvfølgelig rigtig meget opmærksomhed. Mest fordi jeg gik sammen med Basim, ham kendte næsten alle. Vi kom ind i klassen, og der fik alle i klassen store øjne, da de så mig sammen med Basim, og vores lærer kom hen til os og bød Basim hjerteligt velkommen og spurgte, hvad han lavede der.
Basim holdt om mig og gik med mig op til tavlen foran de andre. Han sagde: "I undrer jer nok over, hvad jeg laver her, og om jeg er kommet for at give en koncert for jeres skole, men nej, det er ikke derfor, at jeg er her. Min gode veninde Maria har jeg kendt i fire år nu, og hun har fortalt mig, at lige siden tredje klasse er hun blevet mobbet, og det bliver hun stadig af jer, så jeg er her for at stoppe det".
Læs også: Mobning - Tør du hjælpe andre?
Der blev helt stille i klassen. De andre i klassen så helt skamfulde ud og turde ikke sige noget. Vores lærer sagde til resten af klassen, at det selvfølgelig ikke var rart at blive mobbet, og som Basim sagde, måtte det stoppes, og han så bad klassen om at sige undskyld til mig. De sagde alle sammen en ad gangen undskyld og lovede mig, at det ikke ville ske igen. Jeg smilede og kiggede på Basim, og Basim blinkede og sagde: "Jeg sagde jo, at det nok skulle gå". Jeg svarede ham: "Ja, Basim. Du havde ret igen, mange tak for hjælpen", og gav ham et knus.
Basim sagde, at han ville blive på skolen, indtil jeg fik fri bare for at være sikker på, at mobning nu var helt ovre. I frikvartererne kom de andre over og snakkede med mig og Basim og ville vide, hvordan vi blev venner, og om Basim ikke snart skulle synge her i Odense, og om han snart lavede ny musik.
Læs også: Kom videre efter mobning
Vi fik fri. Jeg sagde farvel til mine klassekammerater og fulgtes med Basim til banegården. Vi krammede hinanden farvel, og jeg sagde endnu en gang mange tak til ham. Han sagde til mig, at jeg bare skulle skrive, hvis det ikke er holdt op, og hvis jeg havde andre problemer, så skulle han nok komme og redde mig igen. Mobningen var heldigvis ovre takket være Basim.
Har du skrevet noget fed fanfiction, som du gerne vil dele? Så skriv til redaktionen@viunge.dk - måske kommer din historie på sitet!