Hailey Bieber arrives at the Baby2Baby Gala on Saturday, Nov. 11, 2023, at the Pacific Design Center in West Hollywood, Calif. (Photo by Richard Shotwell/Invision/AP)
Kendte

Hailey Bieber spottet i læderjakke fra dansk brand

Af Marie Emilie Hofman 24. november 2023
Foto: Richard Shotwell/AP/Frdo Spot/Backgrid/Ritzau Scanpix
Og med en svensk accessory understreger hun sin kærlighed til skandinaviske brands.

Hailey Biebers position som stilikon er efterhånden velcementeret.

Med en fanbase uden sammenligning er den 26-årige Rhode-indehaver og hustru til popstjernen Justin Bieber garant for at skabe hype om snart sagt alt, hvad hun ifører sig.

Derfor kan det også kun glæde, når det verdensberømte stilikon vælger at iføre sig tøj med danske brands i nakken.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og netop det var tilfældet for nylig, hvor Hailey Bieber blev spottet i en læderjakke fra danske Remain.

Her blev hun set forlade sit træningscenter i et afslappet look af hvid top, minishorts og pelsede cremehvide birkenstock.

Looket blev ekstra cool af den oversize, sorte læderbomber, der gav en rå kant.

Over armen bar Bieber desuden en sort ruskinds-totebag fra svenske Toteme og understregede dermed sin forkærlighed for de skandinaviske brands.

Stilikonet ynder ofte at bruge de oversize læderjakker i alt fra bomberstyles til lange frakker i sine looks.

Og selv om Hailey Bieber ofte ses i læderstyles fra luksusgiganter som Saint Laurent (som Bieber også er ansigt for), så bliver der også af og til bannerført dansk design, hvor hun tidligere blandt andet er set i tøj fra mærket Saks Potts.

Dermed er endnu et dansk brand sat på listen over stilikonets favoritter, og vi kan uden tvivl tilslutte os som fans af den stilsikre style.

Skulle man have lyst til at kopiere looket, må man dog væbne sig med tålmodighed.

Remain læderjakken, der hedder 'Verina Bomber Jacket' vil nemlig først blive tilgængelig på brandets website i januar 2024.

Artiklen blev første gang bragt på ELLE. Dette er en redigeret version.