Skuespillerinde raser på Harry Styles og Olivia Wilde over deres affære
Det væltede nærmest internettet, da kendisparret Olivia Wilde og Jason Sudeikis forrige år gik fra hinanden efter ni år og to børn sammen.
Det vakte endnu mere opsigt, da 38-årige Olivia Wilde kort efter blev kædet romantisk sammen med den ti år yngre popstjerne Harry Styles, som hun i dag danner par med.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
De to forelskede sig åbenbart under optagelserne til den kommende film "Don't Worry Darling", som Olivia Wilde har instrueret, og som Harry Styles spiller en af hovedrollerne i.
Skuespillerinden Florence Pugh har også en hovedrolle i filmen, der får premiere om et par uger, og hun er IKKE begejstret for hverken Harry Styles eller Olivia Wilde.
I hvert fald skriver Page Six, at den 26-årige stjerne er noget nær forarget over deres forhold, som angiveligt startede, inden Olivia Wilde var gået fra Jason Sudeikis.
- Jeg kan fortælle, at det er et faktum, at Flo så, at Olivia og Harry var over hinanden hele tiden på settet, og det brød hun sig ikke, siger en anonym kilde til det amerikanske medie.
- Olivia var helt sikkert stadig sammen med Jason, da hun begyndte at være sammen med Harry, fortsætter kilden.
Olivia Wilde og Jason Sudeikis begyndte at date i 2011 og blev forlovet to år senere, men de nåede aldrig at blive gift, inden de gik fra hinanden i november 2020.
Allerede dengang begyndte der at florere rygter om, at bruddet skyldtes Olivia Wildes forhold til Harry Styles, og at Jason Sudeikis var knust over affæren.
Hverken Olivia Wilde eller Jason Sudeikis har dog nogensinde kommenteret rygterne, ligesom Florence Pugh heller ikke har kommenteret Page Six' historie om, at hun skal være forarget over affæren.
Fans er dog ikke i tvivl ...
6 ting, du skal vide om kønsbehåring
Det er de ikke, fordi skuespillerinden tilsyneladende ikke har liket en række opslag, som Olivia Wilde har delt på sociale medier.
Hun har for eksempel ikke liket et opslag, hvor Olivia Wilde har delt traileren til den kommende film, ligesom hun heller ikke har liket et opslag, hvor Olivia Wilde har delt et billede af hende, tagget hende og skrevet følgende:
- At se denne kvinde var fucking fantastisk. Jeg glæder mig til at vise jer alle mere.
Det har også vakt opsigt, at Florence Pugh ikke har delt nogen opslag omkring den kommende film, selv om der er udkommet hele to trailere til den.
Til gengæld har hun delt et opslag med en teaser til et andet filmprojekt, hun medvirker i - nemlig filmen "Oppenheimer".
I "Don't Worry Darling", som altså har Olivia Wilde som instruktør, spiller Florence Pugh en utilfreds husmor, som finder ud af, at hendes idylliske liv og elskede ægtemand, spillet af Harry Styles, ikke er, som hun tror.
Sådan ærede Harry Styles' band Danmark ved koncert efter aflysningen
Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version.