Mit liv

Min mor og far skændes konstant

Af Stine Kærsgaard 23. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Shutterstock
Få hjælp til, hvad du kan gøre, når dine forældre skændes, og du bliver bange.

Der er ikke noget værre, end når de to personer, man elsker allermest skændes og råber af hinanden. Der kan være mange årsager til, at dine forældre skændes, men det er vigtigt, at du gør dem opmærksomme på, at det påvirker dig, hvis du går og er ked af det på grund af det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hjælp! Mine forældre skal skilles

Når man ser sine forældre skændes, oplever man nogen gange, at de ikke er så perfekte, som man gik og troede – og det kan godt være rigtig hårdt, for de er jo dem, der er stærke, og som altid er der for dig.

Samtidig er du måske bange for, at de vil gå fra hinanden og i værste tilfælde blive skilt! Der er nogle ting, du kan prøve at gøre, hvis dine forældre skændes meget – og også nogle ting, som du skal holde dig helt fra at gøre.

Læs også: Derfor skal du huske at elske dine forældre

Det her kan du gøre…

Fortæl dem, hvordan det påvirker dig – Det er en god idé at fortælle dine forældre, at det gør dig rigtig ked af det, når de skændes eller råber ad hinanden. Vent dog med at snakke med dem om det, til de er faldet til ro og ikke skændes mere.

Gå ind til dig selv – Hvis det er rigtig slemt, så gå ind til dig selv og hør noget af dit yndlingsmusik eller ring og snak med en af dine bedste veninder. Husk på, at du IKKE er en del af skænderiet, og derfor heller ikke skal være der eller lytte med.

Tag ikke parti – Lad være med at ”holde med nogen”, når dine forældre har været uvenner. Det bare vil bare gøre situationen endnu værre!

Det her bør du undlade at gøre…

Lad være med at blande dig – Problemerne er en sag mellem dine forældre, så du bør undlade at blande dig eller blive dommer over situationen.

Undlad at tro, du kan løse problemerne – Du er deres barn – ikke en parterapeut! Dine forældres problemer er ikke noget, du skal bekymre dig om.

Bebrejd aldrig dig selv – Selvom du måske nogle gange kan føle, at du er årsag til problemerne, er det IKKE din skyld, at dine forældre skændes. Husk det!

I galleriet kan du læse om tristhed.

Jegertrist,hvorfor?

Mange teenagere føler sig stressede og pressede. Måske synes du aldrig, at du kan nå at lave dine lektier, eller også har du alt for mange aftaler, som du, når det kommer til stykket, ikke rigtig kan overskue. Lær at blive bedre til at sige nej – det er okay at tage sig en ”alenedag” en gang imellem.
Når man er teenager, forsøger man at finde ud af, hvem man selv er, og hvilke værdier man står for. Man går fra at være barn til at blive meget mere selvstændig. Oveni det ændrer kroppen sig også, og man vokser en hel del. Det er derfor meget normalt at føle sig træt og uoplagt, da der sker mange ting. Tal med dine forældre om, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig og forstå dig bedre – måske har de bare glemt, hvordan det er at være i din situation…
Man kan godt blive ked af det, hvis man ikke føler, man slår til. Grunden til, at man nogle gange ikke føler, man gør det, er, hvis man sammenligner sig med sine veninder. Måske vil du altid føle, at nogle er bedre end dig. Du er garanteret din egen største kritiker, så husk at give dig selv et klap på skulderen, når du har gjort noget, du er stolt af!
For tiden er der meget fokus på at være perfekt – særligt i mediebilledet, hvor Instagram-billeder og Facebook-posts tit viser, at alle andres liv er meget mere perfekt end ens eget. Husk, at ingen er perfekte! Selvom alt ser rosenrødt ud på de sociale medier, er det ikke virkeligheden.
Sol, luft og motion gør dig glad. Så hvis du går og føler dig trist, så kom ud under forårssolens stråler, så vil du med garanti blive gladere, end hvis du ligger hjemme på dit værelse dagen lang.
Det er en rigtig god idé at tale med dine forældre, hvis du går og føler dig rigtig trist. Dine forældre vil måske forveksle din tristhed med almindelig teenage-træthed. Det kan godt være alvorligt, hvis man er trist i længere tid. Så hvis du har mistanke om, at du har en depression, så er det vigtigt, at du fortæller nogle vokse, hvordan du har det. Hvis du ikke har lyst til at tale med dine forældre, så kan du ringe og snakke med nogen på BørneTelefonen. Deres nummer er 116111 – du kan både være anonym, men også få hjælp, hvis du ønsker det.

Læs mere om