Kendte

Zayn Malik sviner Louis Tomlinson

Af Marie Søndergaard 7. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ej, det her måtte bare ikke ske! Det ser virkelig ud som om, at Zayn og Louis er blevet uvenner.

Da Zayn Malik forlod One Direction var det med beskeden om, at han havde mødt fire venner for livet. Nu ser det dog ud til, at der er lidt knas i venskabet mellem ham og Louis fra 1D.

Der har længe været en fight mellem Louis og Naughty Boy, som Zayn udgav et nummer sammen med, ugen efter han forlod 1D, og nu har Zayn også blandet sig med en helt klar besked til Louis!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Zayns første ord efter 1D-exit

Det hele startede med, at Louis lavede sjov med et filter, som Naughty Boy havde brugt på et billede af ham og Zayn, og så beskyldte Naughty Boy Louis for ikke at kunne synge. Louis svarede igen med et spørgsmål om, hvordan Naughty Boy havde det med at hægte sig på en andens karriere, da han har fået ret meget berømmelse efter samarbejdet med Zayn, og så var det, at Zayn ikke kunne lade være med at blande sig.

Læs også: Har Zayn fået næsepiercing?

- @Louis_Tomlinson kan du huske, da du havde et liv og ikke skrev bitchy kommentarer omkring mit? skrev Zayn på Twitter.

Det har Louis ikke svaret på. Vi håber altså, at de to drenge hurtigt bliver venner igen!

Se i galleriet, hvorfor vi vil savne Zayn i 1D!

DerforvilvisavneZaynMalik