Nice desserter med is
Vi er helt vilde med is i alle afskygninger! Hvis du også er en ligeså stor is-elsker, skulle du prøve en af de her totalt lækre opskrifter på isdesserter – du vil uden tvivl elske dem.
1. Bananis
· 2 store modne bananer
· 30 g. mandler og/eller nødder
· 50 g. tørret frugt
· 1 spsk. kokosmel
· 2 tsk. citronsaft
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
· Evt. lidt mørk chokolade og kokosmel
Sådan gør du:
Hak mandler/nødder og tørret frugt, mos bananerne og rør det hele sammen. Tilsæt citronsaften, så bananen ikke ender med at blive brun. Hæld blandingen i en isterningebakke og sæt den i fryseren i 3 timer. Tag blandingen ud, og du har lækker, frisk bananis, lige til at spise. Vil du gøre isen ekstra lækker, så prøv at dyppe halvdelen af isklumperne i smeltet mørk chokolade og evt. koksmel, så smager de ikke bare fantastisk, de ser også festlige ud.
Læs også: Lav dine egne sunde is
2. Is med jordbær og skumfiduser
· 100 g. skumfiduser
· 200 g. jordbær
· 1 liter jordbæris
Læg skumfiduserne i grillfast fas, og grill skumfiduserne over grillen eller i ovnen, til de smelter og bliver gyldne. Stil dem derefter på køl. Når skumfiduserne er blevet kolde, kan du brække stykker af massen, som du lægger på en tallerken. Skær jordbærrene i skiver og læg dem oven på skumfiduserne sammen med en eller flere kugler jordbær is, og vupti så har du piftet den almindelige jordbæris op.
Læs også: Superlækker sorbet-is
3. Daim-islagkage
Bund:
· 150 g. mandler
· 4 pasteuriserede æggehvider
· 150 g. flormelis
· 1 tsk. bagepulver
Daim-is:
· 1 dl. sukker
· 4 pasteuriserede æggeblommer
· 3½ dl. piskefløde
· 2 dobbeltplader Daim
Sådan gør du:
Bund: Pisk æggehviderne stive. Hak mandlerne fint og bland dem flormelis og bagepulver. Vend æggehviderne i blandingen, og hæld det i en springform med mel i. Bag bunden ved 175 grader i ca. 30 minutter, og lad den køle helt af, før du kommer isen ovenpå.
Daim-is: Pisk fløden til flødeskum. Pisk sukker og æggeblommer luftigt sammen. Knus 1½ dobbeltplade Daim groft, og rør Daimen sammen med æggeblandingen. Vend til sidst flødeskummen i, og hæld hele cremen over den afkølede bund. Dæk kagen til, og sæt den i fryseren i minimum fem timer. Tag den ud ca. et kvarter inden den skal spises, så den ikke er for hård.
Tag testen: Hvilken is er du?
4. Jordbærflødeis med citron
· 2 pasteuriserede æggeblommer
· 200 g. sukker
· 500 g. jordbær
· Saft af 1 citron
· 2½ dl. piskefløde
· Ca. 20 små engangsglas (5 cl.)
· Ca. 20 ispinde af træ
Sådan gør du:
Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål, til det er hvidt og skummende. Hæld æggeblandingen i en blende sammen med jordbær og citronsaft. Blend det indtil det er en ensartet masse. Pisk fløden til flødeskum, og vend den i massen fra blenderen. Fordel ismassen i små enggangsglas og sæt dem i fryseren i 30 minutter, så isen stivner en lille smule. Placer nu en ispind midt i hver ismasse. Frys isene i mindst 6 timer, og nyd herefter din egen hjemmelavede jordbær is. Mums!