Mad & opskrifter

Glutenfrit brød: To nemme opskrifter

Af Luise Gregersen 22. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du behøver ikke at undvære brød, bare fordi du lever glutenfrit! Få to nemme opskrifter på lækkert glutenfrit brød lige her.

Hvad er gluten?
Gluten er et protein, der findes i korn. Der er rigtig mange, der vælger at stoppe med at spise gluten, fordi de får ondt i maven af det. Hvis du tror, at du er overfølsom over for gluten, så prøv i en periode at holde dig fra det, og se, om du får det bedre. Du kan også få lavet en test hos lægen for at finde ud af, om du er glutenallergiker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Opskrift: Glutenfri chokoladekage

Selvom du ikke er allergisk over for gluten, kan du stadig have godt af at holde en lille pause fra gluten engang i mellem. Gluten kan nemlig være ret hårdt for maven at fordøje. Heldigvis er der masser af vildt gode opskrifter på glutenfri lækkerier. Vi har samlet tre lækre opskrifter på glutenfrit brød, der er super nemme at bage.

1. Glutenfrit brød
Det her brød er vildt lækkert og blødt. Honningen gør, at brødet er lidt sødt, og derfor kan det lækre glutenfrie brød også være med til at tage lidt af din sukkertrang!

Det skal du bruge:
5 æg
5 deciliter mandelmel
2 spiseskefulde kokosmel
½ deciliter hørfrømel
2 spiseskefulde kokosolie
1 spiseskefuld honning
1 spiseskefuld æblecidereddike
½ teskefuld natron
½ teskefuld salt

Sådan gør du:
Blend mandelmel, kokosmel, hørfrømel, salt og natron i en foodprocessor. Tilsæt derefter æg, olie, honning og æblecidereddike, og blend alle ingredienserne sammen. Hæld dejen i en silikoneform smurt med kokosolie. Bag brødet ved 180 grader i en halv time. Lad det glutenfrie brød køle af i mindst to timer, før du skærer i det.

Læs også: Sunde snacks til den søde tand

2. Glutenfrit knækbrød
Det er vildt nemt at lave det lækreste, glutenfrie knækbrød! Faktisk har du sikkert allerede de fleste af ingredienserne til det glutenfrie knækbrød i køkkenet.

Det skal du bruge:
500 milliliter solsikkekerner
100 milliliter hørfrø
1 teskefuld groft salt
5 æg
5 spiseskefulde olivenolie

Sådan gør du:
Hæld solsikkekerner, høfrø og salt i en foodprocessor. Blend ingredienserne, indtil de har same konsistens som groft mel. Hørfrøene er svære at blende, så det gør ikke noget, at nogen af dem er hele. Bland det grove mel med æg og olie. Læg bagepapir på to dybe bradepander.

Fordel dejen på de to plader, og spred den ud så den er helt jævn. Dejen skal cirka være en halv centimeter høj. Bag knækbrødet i en halv time ved 150 grader. Lad knækbrødet køle helt af, før du knækker det i stykker.

Læs også: Superlækre snacks til madpakken

Her er syv sunde superfoods:

7sundesuperfoods

MandlerDu har sikkert hørt, at mandler indeholder en del fedt, men bare rolig – det er fedt af den gode slags! Mandler er nemlig supersunde og kan virkelig gøre underværker for din krop. De indeholder E-vitamin, der hjælper din hjerne med at holde sig i form og beskytter dit hjerte. Mandler indeholder også protein, som er godt for kroppens celler, fibre, der er gode for dine tarme og din fordøjelse samt mandelolie, som holder din hud lækker. Desuden indeholder de kalk, magnesium og kalium, der styrker dine knogler. What’s not to like? Du kan for eksempel blande mandlerne med din mysli, putte dem oven på din salat eller spise dem som snacks - så er du sikret alle de lækre kvaliteter!
Shutterstock
YoghurtYoghurt smager megagodt, og så er det oven i købet supersundt – win win! Yoghurt indeholder nemlig nogle bestemte bakterier, som er rigtigt gode for dine tarme og dit immunforsvar. Og bare rolig – det er altså ikke farlige bakterier! Er du så uheldig at have tør hud og irriterende eksem, kan yoghurt også hjælpe dig med at få bugt med det. Naturel yoghurt er helt klart den sundeste form for yoghurt, da dem med smag ofte indeholder tilsat sukker og farvestoffer. Du kan for eksempel spise yoghurt til morgenmad eller som eftermiddags-snack og toppe den med frist frugt, nødder eller mysli – superlækkert!
Shutterstock
TomaterTomater er en superlækker snack, og så er de også megasunde. De er nemlig fyldt med noget, der hedder lycopene, som bekæmper det, der ellers kan skade celler og væv på hud og hjerte. Derudover er tomater proppet med C-vitamin, som styrker dit immunforsvar. Tomater er faktisk også effektive imod træthed, da de indeholder lidt jern. Så det er supersmart at spise tomater, hvis du er træt efter en lang skoledag.
Shutterstock
BlåbærBlåbær er en megalækker snack, og så bliver de faktisk også kaldt for naturens vitaminpiller, da de bare er spækket med rigtigt gode egenskaber. De er endda med til at forebygge kræft i kroppen og indeholder samtidig et stof, der gør din hjerne skarpere – ret vildt! Du kan altså spise lige så mange blåbær, du har lyst til, for de er nemlig kun fyldt med masser af gode sager. Ud over C-vitamin og E-vitamin indeholder blåbær også fibre, jern, B2-vitamin, kalium og magnesium, der alt sammen er supergodt for kroppen. Du kan eventuelt tage en håndfuld blåbær som mellemmåltid, toppe din yoghurt med dem, eller du kan tilføje de superlækre bær i din smoothie.
Shutterstock
Søde kartoflerSøde kartofler er smækfyldt med C- og E-vitamin, som blandt andet er med til at give huden en smuk og sund glød. De booster immunforsvaret, og samtidig har kartoflerne et højt indhold af fibre, som er med til at holde din mave i form - meganice! Så har du også inspiration til den perfekte aftensmad.
Shutterstock
RødbederRødbeder har den flotteste røde farve, og så er de samtidig vildt sunde. De indeholder blandt andet et lækkert stof, der hedder silicium, som gør dit hår sundere og lækrere og styrker dine negle. Rødbeder er også med til at holde dig friskere, fordi den røde farve indeholder det, man kalder for betacyanin, som styrker dit immunforsvar og hjælper din lever med at komme af med de dårlige ting. Så bliver det ikke meget bedre!
Shutterstock
HvidløgSelv om du umiddelbart tænker, at det er nederen at spise hvidløg, fordi man får dårlig ånde, så er hvidløg faktisk virkelig en superfood. Hvidløg er både megagodt for dit hjerte og kredsløb. Hvis du er ved at blive syg, er det også en supergod idé at gå amok i hvidløg, da det mindsker risikoen for blandt andet influenza og betændelse – så smart! Dog er det bedst, hvis du spiser dine hvidløg rå ved at tygge på dem, eller hvis du kommer dem i en smoothie eller juice. Det lyder måske ikke så lækkert, men hvad gør man ikke for at undgå at blive syg?
Shutterstock