I har spurgt, vi har svaret - her er alt du skal vide om din menstruation

Man ved at den kommer på et tidspunkt, og om man har fået den eller stadig venter at få sin første menstruation, så er den en helt naturlig del af det, at være kvinde. Men selvom det er det mest naturlige i verden, følger der ikke en guide med, der forklarer, hvordan det hele fungerer.

Der kan opstå vildt mange spørgsmål, når der sker noget nyt i kroppen, og når man første gang står på toilettet med en tampon i hånden. Men hvem spørger man til råds omkring noget, der selvom det er helt almindeligt føles meget... privat? Hvem stiller man alle sine spørgsmål til, og hvordan ved man, at det der sker i ens krop er normalt? Du spørger selvfølgelig os!

På vores Instagram Story, har I stillet alle de spørgsmål, I havde omkring menstruation, blodets farve, lugt, cyklus, kramper og tamponer, og har samlet det hele - helt anonymt - lige her!

Så fra os til jer: Her kommer alt det, I VIRKELIG gerne vil have svar på omkring jeres menstruation.

Hvornår er det normalt at få sin første menstruation?

Det er normalt at få sin første menstruation så ung som ni år eller helt op til 16 års alderen, men den gennemsnitlige alder for de fleste at begynde på menstruation er omkring 12 år. Din første menstruation har mindre at gøre med din alder og mere at gøre med den måde din krop udvikler sig på i løbet af puberteten.

Er det normalt ikke at have menstruation i tre måneder i starten?

Efter din første menstruation, kan den næste også være ret uforudsigelig. De fleste forventer at den kommer igen præcis en måned efter den første periode, men i virkeligheden er det temmelig normalt at den næste menstruation kommer fra tre uger og helt op til tre måneder efter din første menstruation.

Hvor lang tid er det normalt at have uregelmæssig menstruation?

For at gøre alt klart: Uregelmæssig menstruation kan være helt normalt, så der er ingen grund til panik, hvis den ikke kommer præcis, som du havde forudset. Måske kommer din menstruation en hel uge for tidligt, du bløder mere end du plejer eller måske kommer den slet ikke. Men du er overhovedet ikke alene. Uregelmæssig menstruation er overraskende almindeligt. Det kan ske for omkring 30% af kvinder i deres reproduktive år, altså hele den periode i dit liv, hvor det er muligt for dig at blive gravid. De reproduktive år strækker sig helt fra der, hvor du får din første menstruation, og helt frem til slutningen af din menstruelle cyklus, altså overgangsalderen, som typisk indtræffer i slutningen af 40’erne. Det er især i begyndelsen og i slutningen af de reproduktive år, at man er mest tilbøjelig til at have uregelmæssige blødninger. Det giver mening, fordi der sker rigtige mange ting i kroppen i begge stadier af livet, og derfor kan cyklussen komme ud af balance. Du kan se det som at kroppen er i gang med at finde ud af et nyt system, hvilket kan betyde at din menstruation kan komme på udefinerbare tidspunkter og slet ikke som man forventer.

Er det normalt at bløde i flere dage end syv dage?

I gennemsnit varer menstruation alt fra tre til syv dage. Du vil efterhånden lære, hvad der er normalt for dig, når du har haft din menstruation flere gange. Hvis du ikke er sikker på om din normale blødningsperiode virkelig er normal, kan du prøve at notere, hvor længe dine blødninger varer, og ellers er det aldrig en dårlig idé at tale med din læge eller gynækolog, hvis du er i tvivl.

Hvordan bruger man en cyklus til at finde ud af, hvornår ens næste menstruation kommer?

Efter du har haft menstruation et par gange, er den bedste måde at forudsige de fremtidige perioder, at skrive datoerne ned for hver dag man bløder og regne ud hvor mange dage, der er fra starten af din menstruation og helt frem til starten på den næste. Det fortæller, hvor lang din cyklus er. Selvfølgelig skal du have haft menstruation et par gange, før du kan bruge denne metode, men det er et meget nyttigt og simpelt redskab til at blive bevidst om din cyklus, og kunne forudsige nogenlunde, hvornår du får din menstruation.

Når du holder styr på dine menstruationsperioder på den måde, kaldes det menstruations-tracking. Der er mange måde at følge med i din menstruation på. Du kan skrive det i din kalender, i et hæfte, en notesbog eller bruge en menstruations-tracker enten på internettet eller som app. Sørg for at holde øje med den dag, du starter på din menstruation, og hver dag du bløder. Du kan også notere for hver dag om blødningerne er kraftige eller lette, på den måde får du mest af vide om, hvordan din cyklus fungerer og hvordan du bedst kan være forberedt til næste gang du får din menstruation.

Hvorfor får man kramper af menstruation?

Menstruationskramper er en normal del af kroppens månedlige cyklus. Det er ret teknisk, men hver måned opbygges livmoderens væv som forberedelse til at kunne blive gravid. Hvis en graviditet forekommer, vil det befrugtede æg sætte sig fast i vævet for at få næring, og kan derved udvikle sig til en baby. Hvis ægget ikke er blevet befrugtet, er vævet ikke nødvendig. Så vil livmoderen bryde det ned igen og der frigives hormoner, kaldet prostaglandiner. Prostaglandiner udløser muskelsammentrækninger, hvilket er når musklen trækker sig sammen og klemmer kraftigt, og det kan standse ilten til din livmoder - og det er det, der forårsager smertefulde menstruationskramper. Det er de samme muskler som bliver brugt, når man er i fødsel, så de er meget stærke. Nogle kvinder har flere prostaglandiner, hvilket desværre betyder, at man får værre menstruationskramper.

Er der nogle nemme måder at få menstruationssmerter til at gå væk?

Der er (heldigvis!) flere måder at lindre menstruationskramper, så du kan have en normal hverdag. Hvis du er på udkig efter at lindre dine menstruationskramper, så brug disse tips til at få styr på de smertefulde perioder med kramper.

• Lig med en varmepude på din mave, på lænden eller på underlivet for at tage toppen af smerterne. Du kan også tage en varmedunk og fylde den med varmt vand og lægge den på lænden eller på underlivet for at lindre menstruationssmerterne.
• Tag et varmt bad for at mindske smerterne fra kramperne og øge blodtilførslen.
• Giv dig selv en lille massage, der hvor det gør ondt.
• Træning. Måske har du overhovedet ikke lyst til at bevæge dig, når du har smerter, men træning både før og under din menstruation vil mindske antallet af prostaglandiner, som er de hormoner der forårsager kramperne.
• Have sex! Du hørte rigtigt. Det kan hjælpe at have sex under din menstruation. (Husk dog beskyttelse, for man kan stadig godt ricikere at blive gravid eller blive smittet med kønssygdomme selvom man har menstruation.)
• Tal med dine forældre eller en voksen, hvis du får slemme menstruationskramper, det kan være, at de kan hjælpe enten til nogle smertestillende eller at søge hjælp hos din læge for at finde den løsning, der passer bedst til dig.

Hvis du lider af alvorlige menstruationskramper, kan hormonbehandling og p-piller være en mulighed, da de er med til at regulere cyklussen. Nogle former for hormonbehandling kan stoppe ægløsning, hvilket reducerer menstruationskramper betydeligt. P-piller bruges ofte til at reducere mængden af prostaglandiner. Du kan starte med at tale med dine forældre eller en person, du har nær, for at få gode råd til at håndtere det. Efterfølgende kan det være en mulighed at tage en snak med din læge om hvilke fordele og risici, der er ved hormonel prævention og hormonbehandling, og om det er en hjælp for dig, for at lette smerten ved menstruationskramper.

Hvad betyder blodets farveændringer? Fx postkasserød, brunt, gulligt osv.

Når ens menstruation består af blod, forventer man, at det ligner det blod, man kender fra resten af kroppen. Men nogle gange kan menstruationsblod godt se tyndere eller tykkere ud end normalt blod. Det første menstruationsblod kan være en tyk, mørk plet i dit undertøj. Farven kan helt sikkert se anderledes ud, end du forventer; lige fra dyb rød til rødbrun, brun eller endda sort. Det sker fordi, blod skifter farve over tid. Nogle gange kan dit menstruationsblod have ligget i din livmoder eller skede i et stykke tid, før det kommer ud, så det er ikke farven på friskt blod, du ville se, som hvis det bløder fra et sår. Jo ældre blodet er, jo mørkere ser det ud. Farven betyder ikke noget for dit helbred, så nu ved du, at hvis du ser noget brunt i dit undertøj, er det nok bare din menstruation.

Er det normalt at ens blod lugter?

Hvis noget lugter virkelig forkert, som en kraftig fiskelugt eller en gærende lugt, og det enten er kløende, brændende eller en form for klumpet hvidt udflåd, kan det være tegn på svampeinfektion. Dog er der ingen grund til panik! Svamp kan ske for alle, og det er relativt nemt at behandle. Det kan behandles med piller eller creme, som fås i håndkøb. Men spørg altid din læge til råds, og bliv tjekket først.

Er det normalt at få meget udflåd?

Der er ikke rigtig nogle tidsplaner for, hvornår eller hvor meget udflåd man får. Nogle kvinder får udflåd hver dag, mens andre får langt mindre. Det kommer an på din krop og din menstruationscyklus.

Normalt udflåd ser hvidt, lysegult eller nærmest gennemsigtig ud og kan enten have en lidt slimet eller cremet konsistens. Det kan også ændre sig og se lidt anderledes ud op til din menstruation (lyserød, gul eller få en tyk konsistens). Udflåd har en normal lugt og strækker sig helt fra en let sødme til en kraftigere lugt, men det skal i hvert fald ikke lugte dårligt eller ubehageligt. Man kan ikke stoppe udflåd, og det er faktisk rigtig heldigt, da det ikke kun er med til at beskytte din skede mod infektioner, men også fungerer som en naturlig 'smørelse' under sex.

Hvad betyder brunt udflåd?

Brunt eller blodigt udflåd kan betyde et par ting, og det kommer an på mange forskellige faktorer. Pletblødning er, når du får en lille mængde af brunt eller blodigt udflåd før eller mellem dine menstruationer. Det betyder måske ikke så meget, men hvis du har haft ubeskyttet sex på det seneste, kan det også være tegn på graviditet. Hvis du ser brunt eller blodigt udflåd efter en menstruation, er det helt normalt. Forestil dig, at det er det sidste farvel, inden du skal til næste fase af din cyklus.

Sjældent kan blodigt eller brunt udflåd være et tegn må unormal vækst eller endda kræft, så hvis du er bekymret for dit udflåd, er det altid en god idé at tjekke ind hos din læge. Normalt udflåd er sundt og intet at bekymre sig om, men hvis farverne ændrer sig betydeligt, eller det begynder at lugte anderledes eller ubehageligt, så kan det være en god idé at få det undersøgt.

Hvor mange år skal man være for at bruge tampon?

Der er ingen alderskrav for brug af tamponer. Når du først har fået din menstruation, er du gammel nok til at bruge tamponer (og din skede er stor nok til at bruge tampon uden frygt for at skade den eller usædvanlige smerter).

Hvilke tamponer er anbefalet til teenagere?

Først og fremmest har størrelsen på en tampon intet at gøre med størrelsen på skeden (og der er ikke noget, der hedder en "bredere skede"). Størrelsen på en tampon afhænger af absorbering og hvor meget du bløder, og ikke om hvor gammel du er, eller om du har haft sex. For at kunne matche lige præcis dine blødninger i løbet af din menstruation, har Tampax Compak Pearl to forskellige størrelser at vælge mellem: Regular og Heavy absorbering. Hvis du søger flere muligheder for tampon-størrelser, kan du vælge Tampax Compak, hvor der er tre størrelser: Light, Regular og super. Hvis du er ny i at bruge tamponer, vil du sikkert gerne starte med en tampon, der vil gøre din første gang både let at indsætte og fjerne. De fleste kvinder bruger størrelsen "Regular". Hvis du har lyst til at starte med den mindste tampon, indtil du finder ud af hvilken størrelse, der passer til dig, vil Tampax anbefale, at du prøver størrelsen "Light". Den er slank, nem at indsætte og er designet til at være let at fjerne på de dage, hvor du har lettere blødninger. Når du har brugt tampon et par gange, kan du skifte størrelsen til den, der fungerer bedst til dine blødninger. Størrelsen på tamponen har intet at gøre med din oplevelse af at bruge tamponer eller størrelsen på din krop, men det handler om at bruge den størrelse, der passer til dine blødninger, om end de er lette eller kraftige.

Kan tamponer være for lange til en?

Først og fremmest skal du huske, at din skede er så elastisk, at der kan komme en baby igennem, så en tampon burde ikke være noget problem. Tamponers størrelse afhænger af den mængde væske, de kan absorbere. Er du ikke sikker på hvilken størrelse, du skal starte med, så start med størrelsen 'Regular'. Du må maks bruge en tampon otte timer af gangen. Hvis den efter et par timer er helt fyldt, skal du overveje at bruge en tampon med en højrere absorberingsevne, som 'Super', hvorimod hvis du kan bruge den samme tampon i otte timer, uden at den bliver noget nær fyldt op, så kan du med fordel bruge en tampon med lavere absorbering, som 'Light'.

Det gør ondt, når jeg prøver at få en tampon op, hvad gør jeg?

Der er ingen tvivl om, at det kan føles mærkeligt, især hvis det er din første gang, at du bruger en tampon. Den gode nyhed er, at det behøver ikke at gøre ondt, og det skal det faktisk overhovedet ikke, fordi det er dig, der har kontrollen. Den vigtigste ting, når man skal lære at indsætte en tampon, er at tage en dyb indånding, og sørge for at slappe helt af i dine muskler 'dernede'. Hvis du klemmer dine balder eller musklerne omkring din skede, vil det ikke være rart at sætte en tampon op. Det er også ofte at tamponen bliver skubbet op i en uoptimal vinkel. Din skede går ikke lige op, men derimod skråt opad mod det nederste af din ryg. Prøv dig forsigtigt frem og find den rigtige vinkel uden at panikke. Den kan sagtens komme op.

Hvis det gør ondt, når den først er sat derop, er der ting du kan gøre for, at det er mere behageligt. Den skal nemlig ikke kunne mærkes eller genere dig, når du har den i. Hvis din tampon føles ubehagelig, og det får dig til at gå anderledes, er det sandsynligvis, fordi den ikke er langt nok inde i din skede. Hvis det sker, kan du bruge din finger til at skubbe tamponen lidt længere ind, og det løser normalt problemet.

Hvis man skal ud at svømme, vil vandet så blive rødt, hvis man ikke bruger tampon, og kan man bade uden tampon?

Det er et tricky spørgsmål, for det kan godt se ud som om, at du er holdt op med at bløde, når du er ude at svømme. Det er fordi vand skaber mere modstand end luft, så når du enten svømmer i en pool, sø, havet eller i dit badekar er der pres mod åbningen af din skede. Det kan midlertidigt hjælpe med at holde blodet fra at komme ud. Det kan godt føles som om at svømning kan stoppe din menstruation (man kunne ønske at det var sådan), men når du forlader vandet er trykket væk, og det vil sandsynligvis begynde at bløde igen. Det bedste du kan gøre, når du skal ud og bade mens du har menstruation, er at bruge en tampon. Tamponer er specialdesignede til at absorbere din menstruation, før blodet forlader din krop, altså det blod der potentielt ville kunne farve vandet lidt rødt, hvis du ikke havde tampon i. Derfor er tamponer en af de bedste løsninger til svømning i enhver form for vand, og du vil undgå blod i vandet. Men sker det, er det jo en helt naturlig ting, så pyt!

Hvad skal man gøre hvis en tampon sidder fast?

En tampon kan komme langt op i din skede, og snoren kan endda blive gemt deroppe, men den bliver aldrig væk. Den er derinde. Din livmoderhals fungerer sin en barriere imellem din skede og din livmoder, så dybest set er din skede en blindgyde, hvorfra tamponen ikke kan komme videre.

Hvis det sker, at du føler tamponen er ude af syne, kan du selv få den ud. Sørg for at vaske dine hænder, stil dig i en squat-position, mærk dig frem med fingrene og se om den ikke er til at finde længere oppe i din skede, enten snoren eller selve tamponen og træk den roligt ud.

…Og det er vigtigt, at den ikke sidder længere end otte timer, så skal den skiftes.