Emily in Paris
Film & serier

“Emily in Paris”: 19 steder, du kan besøge i virkeligheden

Af Julie Sofie Hauritz 5. januar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Netflix
Kalder alle "Emily in Paris"-fans! Denne guide er til jer. Vi har nemlig samlet 19 af de lokationer, der indgår i sæson 2 af serien, og som man har mulighed for at opleve på egen hånd i Paris (og rundt om i Frankrig). Se dem alle lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Oui, oui! I 2021 fik vi den helt perfekte, tidlige julegave, da den anden sæson af ”Emily in Paris” (endelig) rullede over skærmene hos os – og hvis vi ikke allerede var forelskede i Lysets by inden, så blev det vi det i hvert fald i den nye sæson (altså, hvordan kan man ikke forelske sig i Paris?).

Rigtig mange film og serier bliver ikke optaget, hvor de rent faktisk skal forestille at foregå. Men det er ikke tilfældet med ”Emily in Paris”. Serien ER rent faktisk filmet i Paris, og dét betyder, at vi har rig mulighed for at pakke rygsækken og opleve mange af de gader, caféer og hyggelige områder, som vi har set i serien.

Med lidt hjælp fra Emily og vores andre franske besties har vi fundet frem til 19 af de lokationer, der indgår i sæson 2 af serien, og som du kan besøge næste gang, du skal til Frankrig. Så kan du på ægte manér udleve din drøm som ”Emily in Paris” og have en très bien time!

1. Le Café Marly
Emily når at besøge en del forskellige restauranter i løbet af serien, men der er en helt særlig en, som hun blandt andet spiser på sammen med Camille og Sylvie. Restauranten hedder Le Café Marly og ligger på Louvre-pladsen i Paris.

Le Café Marly
Foto: Netflix

2. Le Marche D'Aligre
Da Emily og Gabriel handler ind til Emilys fødselsdagsmiddag, er de på Le Marche D'aligre - et marked, som kan opleves i Det 12. arrondissement.

Le Marche D'Aligre
Foto: Netflix

3. La Samaritaine
Emily og hendes nye (men midlertidige) veninde, Petra, mødes i et afsnit for at øve fransk og ender med at tage i La Samaritaine. Centret er massivt og har alt, hvad du - og Emily - kunne ønske sig.

La Samaritaine
Foto: Netflix

4. Le Champo Cinema
Da Luc inviterer Emily i biografen, tager de i Le Champo Cinema. Du kan finde denne populære biograf i Latinerkvarteret.

Le Champo Cinema
Foto: Netflix

5. Tortuga Galeries Lafayette Paris Haussmann
Da Emily endelig får Camille til at mødes med hende, så hun kan undskylde for alt det, der er sket med Gabriel, mødes de på Tortuga Galeries Lafayette Paris Haussmann, som har udsigt til Palais Garnier.

Tortuga Galeries Lafayette Paris Haussmann

6. Pont des Arts
Et af de steder, som Mindy synger sammen med Benoit er på Pont des Arts - en fodgængerbro, der går over Seinen.

Pont des Arts
Foto: Netflix

7. Fontaine Saint-Michel
Mindy og hendes nye band optræder en eftermiddag på Fontaine Saint-Michel, som kan findes i Det 6. arrondissement.

Fontaine Saint-Michel
Foto: Netflix

8. Émile Anthoine Stadium
Da Gabriel og Alfie spiller fodbold, gør de det på Émile Anthoine Stadium. Fodboldbanen har en super smuk udsigt med Eiffeltårnet i baggrunden.

Emile Anthoine Stadium
Foto: Netflix

9. Le Château de Sonnay
Le Château de Sonnay skal forestille at være Camilles forældres hjem. Den smukke bygning ligger kun et par timer uden for Paris og går flere hundrede år tilbage.

Le Cheteau de Sonnay
Foto: Netflix

10. Hammam Les Cent Ciels
Som en fødselsdagsoverraskelse tager Camille Emily med i spa. Spastedet hedder Hammam Les Cent Ciels, og ligger lidt uden for Paris.

Hammam Les Cent Ciels
Foto: Netflix

11. Perrotin Paris
Camilles galleriscener blev filmet i det virkelige galleri Perrotin Paris.

Perrotin Paris
Foto: Netflix

12. Breakfast in America 2
Emily driller i et af afsnittene Alfie med, at han har fundet den mest ikke-franske restaurant nogensinde, og det viser sig, at stedet er kaldet Breakfast in America 2 og faktisk også kan findes i Paris.

Breakfast In America 2
Foto: Netflix

13. Place des Vosges
Da Mindy og Benoit indrømmer, at de har følelser for hinanden, ligger de på græsplænen, der lokaliseret i Place des Vosges i Le Marais.

Place des Vosges
Foto: Netflix

14. Père Lachaise Cemetery
Da Luc tager Emily med på en kirkegård på hendes fødselsdag, tager han hende med på Père Lachaise-kirkegården.

Père Lachaise Cemetery
Foto: Netflix

15. La Société
Sylvie laver en helt speciel entré på La Société, da hun møder Erik. Du kan finde caféen, som de spiser på i Det 6. arrondissement.

La Société
Foto: Netflix

16. Passage Choiseul
Da Emily tjekker alle sine fødselsdagshilsener igennem, går hun gennem Passage Choiseul. Passagen er en glasoverdækket gangbro i Paris 'Opéra-distrikt og kan dateres helt tilbage til 1800-tallet. Du kan finde restauranter, tøjbutikker og gallerier der i dag.

Passage Choiseul
Foto: Netflix

17. Pont Neuf
I sæsonens sidste scene ser man Emily stå på Pont Neuf – en smuk gangbro med udsigt til Pont des Arts. Hun overvejer sin fremtid, mens hun ser ned ad Seinen.

Pont Neuf
Foto: Netflix

18. Versailles
Gregory Duprees modeshow bliver afholdt på det smukke Versailles, som man også kan opleve i virkeligheden. Paladset er kun en kort togtur væk fra Paris.

Palace of Versailles
Foto: Netflix

19. Villefranche-sur-Mer
I et af afsnittene tager Emily afsted på en luksuriøs weekend til St. Tropez. Selvom produktionen rent faktisk ikke finder sted i St. Tropez, så er der stadig mulighed for at besøge de to smukke områder, som skal forestille at være St. Tropez. Områderne hedder Villefranche-sur-Mer og Saint-Jean-Cap-Ferrat. Dog ligger de i Sydfrankrig, så man skal være forberedt på en lille roadtrip, hvis man gerne vil besøge dem.

Villefranche-sur-Mer
Foto: Netflix

Læs mere om