Kendte

Selena Gomez om sit datingliv: ”Jeg tager hvem som helst”

Af Josephine Sjelhøj 16. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Selena Gomez har ikke noget imod at joke om sin singlestatus, og i sin ”SNL”-åbningsmonolog afslørede hun, at hun har opgivet datingapps.

Selena Gomez var i weekenden vært på ”Saturday Night Live”, og traditionen tro lavede hun en selvironisk åbningsmonolog, der havde referencer til både hendes karriere og privatliv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og her var det især kærligheden, der var i fokus. I sin monolog kommenterede skuespilleren nemlig på sit datingliv, der ifølge hende selv måske er gået lidt i stå.

– En grund til, at jeg er meget glad for at være vært, er fordi jeg er single. Og jeg har hørt, at SNL er et fantastisk sted at finde kærligheden, sagde Selena med hentydning til Emma Stone og Scarlett Johansson, der begge har fundet kærligheden gennem programmet.

Selena fortalte også, at hun har opgivet datingapps.

– Jeg vil bare lade universet vide, at jeg manifesterer kærlighed. Jeg leder efter min soulmate, men på det her tidspunkt ville jeg tage hvem som helst, jokede stjernen.

Det er ikke første gang, at Selena kommenterer på sit datingliv. I april gik hun nemlig sammen med Camila Cabello for at lave en TikTok-video, der gjorde grin med deres status som singler.

Hjælp fra Miley Cyrus

Selvom Selena Gomez tidligere har optrådt i ”SNL”, har hun aldrig været vært på det populære komedieshow før.

Dog fik hun en masse hjælp af sin tidligere Disney-kollega og gode veninde, Miley Cyrus. Og hvad var Mileys bedste råd?

– Bare vær dig selv og hav det sjovt.

Selena lavede en kort parodi af Miley, og hvis man lukker øjnene, er det næsten som om at høre ”Hannah Montana”-stjernen tale.

Du kan se hele monologen her:

Læs mere om