Kendte

Derfor dukkede Rob Kardashian ikke op til Kourtneys bryllup

Klara Hauberg Hansen 24. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Selv om gæstelisten ikke umiddelbart var særlig lang, da Kourtney Kardashian og Travis Barker blev gift for tredje gang i weekenden, var familien selvfølgelig selvskrevne – men Rob Kardashian var ikke til at spotte under festlighederne

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.

Kardashian-søsteren, der i sin tid ikke lagde skjul på, at hun ikke drømte om at blive gift, ændrede tydeligvis mening, efter Travis Barker spurgte, om hun ville gifte sig med ham.

For med weekendens vilde ceremoni i Portofino i det solrige Italien kan Kourtney Kardashian og Travis Barker for tredje gang kalde sig mand og kone.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Med til bryllupsweekenden var selvfølgelig parrets børn, familie og venner – men der var dog enkelte, der ikke dukkede op.

Herunder Kourtsneys lillebror, 35-årige Rob Kardashian.

– Han er stadig en meget privat person, og han er mere til arrangementer, der er mere nede på jorden, hvor der ikke er tonsvis af fotografer til stede, lyder det fra en kilde tæt på Rob til US Weekly.

Ross/Backgrid/Ritzau Scanpix

Insideren understreger dog, at hans fravær fra sin søsters bryllupsfejring ikke var personligt.

– Han bryder sig bare ikke om at være i spotlyset. Det hele har bare været for meget for ham, forklarer kilden videre.

– Han elsker sin søster meget højt, og han er enormt glad på hende og Travis’ vegne, og han har da også planer om at fejre deres store dag, når de er tilbage i Los Angeles.

Ifølge insideren var Rob dog alligevel lidt til stede under festlighederne i Italien, da han snakkede med flere af sine søstre på FaceTime undervejs.

Kris Jenner, Khloe Kardashian, Travis Barker, Kourtney Kardashian, Kylie Jenner, Kendall Jenner, Kim Kardashian, Alabama Barker og Atiana De La Hoya.
Kris Jenner, Khloe Kardashian, Travis Barker, Kourtney Kardashian, Kylie Jenner, Kendall Jenner, Kim Kardashian, Alabama Barker og Atiana De La Hoya.
Ross/Backgrid/Ritzau Scanpix

Læs mere om