

Sådan laver du sommerens fineste perle-hårbøjle
GIV HÅRBØJLEN ET NYT LOOK
Du kan give dit hverdagsoutfit et cute tvist med en hårbøjle, hvor der er syet perler på i mønster frugter. Herunder får du to guides til hvordan du pepper din hårbøjle op med kirsebær og vindruer.
Kirsebær - det skal du bruge:
- Tråd (samme farve som hårbåndet)
- Nål
- Røde grønlandsperler
- Lyseblå grønlandsperler
- Hårbøjle

Sådan gør du:
1. Fremgangsmåden gælder for 1 kirsebær: Før tråden gennem nålen, og bind en dobbeltknude. Hæft tråden til hårbøjlen ved at sy én gang i bøjlen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Sæt 3 røde perler på tråden, og sy dem på hårbøjlen. Sy derefter 4 røde perler vandret oven over. Sy igen en række af 3 perler. Gentag med ca. 5 mm’s mellemrum, så du får 2 bær ved siden af hinanden.
3. Lav stilken: Sæt 5 blå perler på tråden, og placér dem skråt væk fra et af bærrene. Lav et blad: Sæt 4 blå perler på tråden, og sy dem fast vandret ud fra stilken. Sæt yderligere 3 blå perler på tråden, og sy dem i en række vandret under. Sy 3-5 perler fra bladet og ned til det andet bær.
4. Hæft snoren på hårbøjlen.
TIP: Fordel kirsebærrene med mellemrum, og placér dem, så de vender i forskellige retninger. Det giver et fint mønsterspil.

Vindruer - det skal du bruge:
- Tråd (samme farve
- som hårbåndet)
- Nål
- Violette grønlandsperler
- Grønne grønlandsperler
- Hårbøjle

Sådan gør du:
1. Fremgangsmåden gælder for 1 vindrueklase: Før tråden gennem nålen, og bind en dobbeltknude. Hæft tråden til hårbøjlen ved at sy én gang i bøjlen.
2. Sæt 2 violette perler på snoren, og sy dem på hårbøjlen. Sy derefter vandrette rækker ovenfor af 4, 5, 6, 5 og 4 violette perler.
3. Lav stilken: Begynd fra toppen af klasen med at sy 5 grønne perler lodret. Sy derefter 4 grønne perler fra bunden af stilken skråt.
4. Hæft snoren på hårbøjlen.