praktik
Mit liv

Praktik: 7 tips til din praktik-plads

Af Christine Agertoft 27. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du i praktik lige om lidt, og vil du gerne gøre et godt indtryk? Vi giver dig tips og tricks til, hvordan du får max ud af din praktik-plads.

Du har scoret en god praktik-plads, og alle dine klassekammerater er totalt misundelige, meeeen… du er lidt nervøs! For hvad skal man lige tage på, og hvordan skal man opføre sig, hvis man vil imponere sit nye praktik-plads? Bare rolig, vi skal nok sørge for, at du er verdens sejeste praktikant.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Find en god praktik-plads.

Kom til tiden

Det betyder bare så meget, at du gør et godt indtryk allerførste dag på din praktik-plads. Sørg for, at du kommer af sted hjemmefra i så god tid, at du ikke kommer for sent, hvis bussen er forsinket, eller du bare ikke kan finde vej. Men hvis alt spiller, og du er der i vildt god tid, så kan du godt gå en ekstra tur om bygningen eller bare hænge lidt ud - det er nemlig heller ikke god stil at komme alt for tidligt, og måske er den person, som skal tage imod dig, slet ikke kommet endnu.

Sig hej til alle på din praktik-plads

Du bliver sikkert vist rundt på kontoret, eller måske skal du spise morgenmad med alle de andre ansatte. Det er rigtig vigtigt, at du siger hej til alle, giver dem hånden og fortæller, hvad du hedder. Du skal også være forberedt på, at de sikkert stiller dig nogle spørgsmål. Vis, at du gerne vil svare, og fortæl, hvorfor du netop har valgt dem som praktik-plads.

Læs også: Idéer til en praktik-plads.

Lær deres navne

Det er bare dårlig stil at sige: "Øh, du der". Prøv i stedet at huske så mange navne som muligt, og spørg på en sød måde, hvad de hedder, hvis du har glemt det. Hvis du ret hurtigt får styr på det, vil dine kollegaer på din praktik-plads helt sikkert synes, du er sød og betænksom.

Få styr på reglerne på din praktik-plads

Der er lige nogle regler, som du lige skal lære på din praktik-plads. Hvornår skal du møde, og hvornår har du fri? Skal du selv have mad med, eller er der en kantine? Og er det ok at tale i mobil i arbejdstiden? Du kan jo ikke vide, hvilke regler der gælder, men spørg om de mest oplagte ting, og om der er andet, som du skal vide.

Læs også: Læsernes blog: Praktik på Vi Unge

Fortæl noget om dig selv

Når du er i praktik, så vil alle gerne tale med dig, men det er ikke sikkert, at de ved, hvad de skal tale med dig om. Hvis du fortæller lidt om dig selv til frokost eller ude i tekøkkenet, gør du det lettere for dem og får hurtigt venner, som gerne vil hjælpe dig. Du kan for eksempel sige, hvis du elsker at bage, eller hvis du lige er blevet storesøster, eller hvis du skal på ferie snart.

Gør dig umage

Det er meget simpelt; Hvis du koncentrerer dig og sætter dig ind i det, der bliver sagt på din praktik-plads, så bliver det meget sjovere. Du får lov til mere og bliver meget klogere. Du behøver ikke være den hurtigste til at løse en opgave, men prøv at brug tid på at gøre det så godt som muligt.

Sig farvel til dit praktik-plads

Når din praktik er overstået, skal du sige farvel og tak til alle på din praktik-plads. Hvis det har været en fantastisk uge, kan du bage eller købe en kage, men du behøver ikke. Det er også nok at sige pænt tak. Alle vil sikkert gerne vide, om du har lært noget, og om du så vil være dyrlæge, fotograf, pædagog, eller hvad du nu har været i praktik som - svar sødt og ærligt!

Herunder kan du læse, hvordan du gør lektierne lidt sjovere!

Gørlektiernelidtsjovere!

Find en café, et bibliotek eller sæt dig ned på en bænk i parken – frisk luft og nye omgivelser er guf for koncentrationen! Når du kommer ud af huset, har du nemlig ikke tusind andre ting, der kan distrahere dig. En bonus er også, at du bedre kan holde fri uden dårlig samvittighed, når du så endelig kommer hjem.
Foto: Shutterstock
Lad os sige, du skal læse den her lange og kedelige bog i løbet af en weekend. En hel roman lyder af meget, men det gør en side ikke. Beløn dig selv, hver gang du når til slutningen af en side. Det kan være en snack, at tjekke din snapchat for de seneste opdateringer eller et telefonopkald med din bedste veninde, når du har nået tyve sider.
Foto: Shutterstock
Der er intet federe end at skrue helt op for højtalerne og synge med på sin yndlingssang! Det hjælper bare ikke så meget, når du skal skrive en stil til i morgen. Find noget roligt musik uden sang, så sangteksterne ikke distraherer dig. Lige pludselig går det mega-tjept med den engelske stil!
Foto: Shutterstock
Det er videnskabeligt bevist, at hvis du tygger et stykke tyggegummi med en usædvanlig smag, imens du laver lektier, og så tygger den samme slags smag, imens du tager en test eller skal snakke om det i klassen, så vil din hjerne have nemmere ved at fremkalde information. Megasmart!
Foto: Shutterstock
Hvis du er et konkurrencemenneske, vil du måske synes, det er fedt at tage tid på, hvor lang tid du er om at løse opgaverne, så du løbende kan forbedre din tid. Du kan for eksempel sætte et mål om, hvor hurtig du vil være til at kunne løse ugens regnestykker. Hvis du træner din hurtighed, vil du også klare dig bedre til eksamenerne!
Foto: Shutterstock
Snak til dig selv, og spar ikke på rosen! Sig ”yay, jeg får topkarakter i det her”, eller ”jeg bliver en stjerne til ligninger”. Jo mere du siger det, jo mere vil du begynde at tro på, at det faktisk sker.
Foto: Shutterstock
Hvis planen er, at du skal gøre rent på dit værelse lige efter, du har lavet alle dine lektier, så er det altså ikke specielt motiverende, og det bliver sejt at komme igennem det. Sørg for at have et eller andet nice at se frem til! Du kan for eksempel se et afsnit af din yndlingsserie eller drikke varm kakao med skumfiduser, når det sidste punktum er sat, eller den sidste side er læst. Så kan du altid gå i gang med rengøringen derefter …
Foto: Shutterstock