glad
Helbred & balance

10 ting, der gør dig glad

Af Line Sølvhøj Jensen 4. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du en dårlig dag? Heldigvis findes der masser af ting, du kan gøre for at blive glad igen. Her er ti ting, der sparker dit humør op.

1. Shopping - fordi shopping altså bare gør én glad! Det er skønt at kunne købe noget, du længe har ønsket dig, og endnu bedre er det at møde op i sit nye outfit i skolen næste dag. Læs mere om, hvordan du bliver supershopper her.

2. En rigtig omgang selvforkælelse, hvor du får skrubbet huden godt igennem i badet, bruger hårkur, lakerer negle osv. Du får det altså rigtig godt med dig selv bagefter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

3. At være realistisk og acceptere dig selv som den, du er. Hvis du hele tiden forsøger at leve op til urealistiske mål, eller hele tiden straffer dig selv, så får du det med sikkerhed rigtig dårligt og bliver i dårligt humør. Du er smuk, som du er!

Læs også: Føler du dig ked af det?

4. En dag, hvor du bare kobler helt af. Bare ligge i sengen, se dine yndlingsserier og glemme alt om pligter og lektier. Alle har jo brug for at koble helt af engang imellem.

5. Kærlighed gør dig bare max glad! Og det behøver ikke kun at være fra en kæreste. Kærlighed fra dine forældre, søskende, dine veninder og dine kæledyr betyder altså ligeså meget.

6. At du langt om længe fik taget dig sammen til den løbetur! Det kan godt være, at du ikke gider at løbe, men når først du har gjort det, så ryger selvtilliden lige lidt opad, og du har det skønt i kroppen bagefter.

7. Musik påvirker dit humør, så hvis du er ked af det eller bare har en dårlig dag, så fyr op for musikken. Du bliver overrasket over, hvor hurtigt det kan ændre dit humør.

Læs også: Har din veninde det godt?

8. Hvis du har brugt rigtig lang tid på dine lektier eller en aflevering, og din lærer så roser dig for den. Det er nemlig super bekræftende, og du ved, at det godt kan betale sig at kæmpe for tingene.

9. Chokolade! For uhh, chokolade kan altså bare lige være det, der redder din dag. Og heldigvis er chokolade faktisk også en lille smule sundt. Læs mere her.

10. Veninder selvfølgelig, for er der noget bedre end at være sammen med sin hjerteveninde, som du både kan snakke alvorligt med, fjolle rundt med og dele dine sorger og glæder med?

Herunder kan du se 10 film, der gør dig glad!

10filmdergørdigglad

”Yes Man”: Fordi Jim Carrey er voldgrineren, og så er det meganice at tænke på, hvad der ville ske, hvis man sagde ja til alt i en hel dag …
”Madagascar”: Fordi det måske er den sjoveste tegnefilm, der nogensinde er lavet? Man kan ikke andet end at holde af Alex, Marty, Melman, Gloria, pingvinerne, aberne og ikke mindst kong Julien: ”For jeg kan danse, danse!”.
”Hangover (Tømmermænd i Vegas)”: Fordi alt bare går galt på den sejeste og sjoveste måde! Hvem hiver sin egen tand ud, stjæler en tiger og låser sin egen ven op på et tag? Det gør de her drenge …
”Bridesmaids (Brudepiger)”: Fordi hovedpersonen Kristen Wiig er megasjov, handlingen er sød, og så er der bare så mange kiksede og skøre episoder, som giver latterkramper. Måske den sjoveste pigefilm nogensinde?
”Bring it On”: Fordi den indeholder alt det, en god tøsefilm skal: Dans, veninder, kærlighed, drama og sjov! Og så var Kirsten Dunst ret fantastisk, da hun var yngre.
”Forgetting Sarah Marshall”: Fordi den sønderknuste Jason Segel er den sødeste og mest kiksede fyr, vi længe har set. Forestil jer, at alle drenge opfører sig som ham, når de bliver droppet – det er jo megasødt og sjovt!
”Ice Age”: Fordi man ikke kan andet end at grine af skøre Sid. Det bøvede dovendyr er SÅ sjov, og så er historien vildt sød. De andre tre ”Ice Age”-film holder også max, men den første er bare en klassiker, vi ikke kan få nok af.
”High School Musical”: Fordi Zac Efron er megalækker, og der er masser af god musik! Vi drømmer helt om at gå på High School, når vi ser filmen …
”Borat”: Fordi Borat er … Hvad skal vi sige? OMG! Aldrig har vi grinet så meget, og aldrig har vi haft så meget lyst til at tage til Kasakhstan. Tænk nu, hvis alle var som Borat? ”What’s up with it vanilla-face!”.
”Klovn”: Fordi Casper Christensen og Frank Hvam er Danmarks sjoveste, skøreste og mest kiksede venner. De kommer i så overdrevne problemer, at vi stadig krummer tæer i flere timer efter filmen. Plzzz lav en toer!