Tessa
Samfund

Ligestillingen halter bagefter på Danmarks største festivaler: "Mænd booker andre mænd"

Af Nanna Niemann 9. august 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
På tre ud af fire af landets største festivaler er kvinder markant underrepræsenteret i musikprogrammet. På Smukfest udgør udelukkende kvindelige artister under 20 procent af programmet - men flere kvinder på scenen er ikke en målsætning i sig selv, siger festivalens booker.

Vi er midt i festivalsæsonen, og det betyder, at der er masser af danske og udenlandske kunstnere på scenerne landet rundt.

Men som festivalgænger skal man ikke nødvendigvis forvente at se et hav af kvinder repræsenteret i musikken.

En optælling, som femina update har lavet, viser, at kønsfordelingen på tre ud af fire af Danmarks største festivaler er helt skæv, når man ser nærmere på årets musikprogrammer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Roskilde Festival er den eneste ud af de fire største festivaler, hvor kvinder og mænd er stort set ligeligt repræsenteret på scenen.

Blandt de fire største festivaler står det værst til på Smukfest og Tinderbox. Her udgør udelukkende kvindelige artister under en femtedel af musikprogrammet. På NorthSide er det knap hver fjerde.

Og det er symptomatisk for en musikbranche, der er ekstra hård ved kvinder. Det siger Maj Baltzarsen, partner i Analyse & Tal, der står bag en undersøgelse fra 2022 om forholdene i den danske musikbranche.

Selv siger chef for booking og program på Smukfest, Mikkel Xavier, at deres program afspejler, hvad publikum vil have. Ifølge ham er målsætningen for Smukfest at lave en festival, som pubikum bliver glade for, snarere end at få flere kvinder på scenen.

Han påpeger i stedet, at de arbejder langsigtet med at skabe et trygt musikmiljø, og at der i den forbindelse vil ske en naturlig udvikling, hvor flere kvinder vil komme på programmet.

Sådan har femina update gjort

femina update har opgjort kønsfordelingen blandt musikere på årets fire største festivaler: Roskilde Festival, Smukfest, Tinderbox og NorthSide.

Ud af de fire festivaler er Roskilde Festival den eneste, hvor kønsfordelingen er stort set ligelig.

Her består musikprogrammet af 88 optrædener udelukkende bestående af mænd, 86 bestående af kvinder og 34 bands med blandede køn - altså 41,35 procent artister, der udelukkende består af kvinder.

På Smukfest viser opgørelsen, at musikprogrammet består af 118 optrædender udelukkende bestående af mænd, 27 bestående af kvinder og 16 bands med blandede køn - altså 16,77 procent artister, der udelukkende består af kvinder.

På Tinderbox viser opgørelsen, at musikprogrammet består af 53 optrædender udelukkende bestående af mænd, 11 bestående af kvinder og to bands med blandede køn - altså 16,67 procent artister, der udelukkende består af kvinder.

På NorthSide viser opgørelsen, at musikprogrammet består af 39 optrædender udelukkende bestående af mænd, 13 af kvinder og to bands med blandede køn - altså 24,07 procent artister, der udelukkende består af kvinder.

Den skæve kønsfordeling gælder ikke bare festivalerne, men musikbranchen generelt.

Det forklarer Maj Baltzarsen, som er partner i Analyse & Tal, der står bag undersøgelsen “Hvorfor er der så få kvinder i musikken?" fra 2022.

Som den første af sin slags kortlægger undersøgelsen, hvilken betydning køn har for musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kvinder og ikke-ciskønnede personer i udbredt grad oplever, at deres karrieremuligheder begrænses betydeligt på grund af indgroede fordomme og udbredt forskelsbehandling på baggrund af deres køn.

Maj Baltzarsen peger på, at musikbranchen generelt er en “benhård” branche – særligt for kvinder og minoriteter. Markant flere kvinder end mænd svarer i undersøgelsen, at de oplever psykisk belastning, samt manglende eller dårlige juridiske rettigheder og udfordringer, der gør det hårdere at være kvinde i branchen.

Men det er i høj grad også kulturelle grunde, der gør det sværere at være kvinde i musikbranchen.

– Kvindelige musikere oplever, at der er en grundlæggende opfattelse af, at det bare er sværere at tjene penge på kvindelige musikere, end det er på mandlige. Og så siger det jo sig selv, at man i branchen i mindre grad satser på kvinder, end man gør på mænd, siger Maj Baltzarsen til femina update.

Selv om undersøgelsen kortlægger hele branchen, og ikke kun festivaler, kan de samme eksklusionsmekanismer spille ind her, forklarer hun.

– Hvis der også på festivaler er en underliggende opfattelse af, at der er flere, der gerne vil høre mandlige musikere end kvindelige, så gør det det jo rigtig svært at få ændret den dårlige repræsentativitet for kvinder.

Flere danske kvindelige musikere peger selv i undersøgelsen på problemer med kønsfordelingen på danske festivaler.

De fortæller, at de på festivaler oplever, at der er langt flere mænd på plakaten. Nogle gange oplever de, at festivalerne selv tænker: “Vi skal lige have én kvinde på plakaten.” Og så bliver en kvindelig musiker ringet op.

Et argument, de kvindelige musikere i undersøgelsen siger, at de støder på, er, at festivalernes lineup afspejler publikums ønsker.

– Men hvis kvinder ikke har fået de samme muligheder, og man ikke har investeret i kvindelige musikere på samme måde, som man har med mænd, så aner man jo ikke, om folk vil høre kvinder eller mænd. Og hvorfor skulle man ikke have lyst til at høre en kvindelig musiker?, påpeger Maj Baltzarsen.

En af grundene til den skæve kønsbalance kan blandt andet findes i den manglende repræsentation blandt såkaldte “gatekeepers” i branchen, forklarer Maj Baltzarsen.

– Der er for eksempel mange mandlige bookere, og her oplever de kvindelige musikere, at mænd booker og hyrer andre mænd – så det er vigtigt at kigge på repræsentation hele vejen rundt, slår hun fast.

Men det er ikke kun blandt bookere, at der er en overvægt af mænd. Det drejer sig også om manglende repræsentation i flere dele af branchen. Herunder blandt dem, der finder nye talenter, dem, der styrer, hvad der spilles i radioen og blandt chefer i branchen.

<strong>Bagom undersøgelsen “Hvorfor er der så få kvinder i musikken?”</strong>

Undersøgelsen kortlægger, hvilken betydning køn har for skabende og udøvende musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark. Undersøgelsen bygger på et litteraturstudium, 17 dybdegående interviews med musikere på tværs af køn og knap 6.000 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af Koda og Gramex.

Undersøgelsen er udført af Analyse & Tal og KVINFO og finansieret og rekvireret af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, ROSA og Tempi, mens Gramex har bistået med data.

På Smukfest, som er Danmarks andenstørste festival, anerkender Mikkel Xavier, som er chef for booking og program, at festivalen spiller en afgørende rolle for, hvordan fremtidens musiklandskab skal se ud. Men i år udgør udelukkende kvindelige artister bare 16,77 procent af festivalens musikprogram.

I har booket 118 mænd og 27 kvinder og 16 bands med blandede køn. Hvad tænker du, når jeg læser de tal op for dig?

– Vi kigger en lille smule anderledes på det. Udover musikken har vi talks og street performance. Så vi har jo mere end 200 shows. I en tredjedel af alle de shows, der har kvindenavne en rolle. Det er ikke, fordi vi skal diskutere tallene, for dine er også rigtige. Men det er sådan, vi har opgjort det.

Men nu omhandler det her fordelingen af køn blandt musikere i jeres festivalprogram. Så det er det tal, vi tager udgangspunkt i. Hvad tænker du om kønsfordelingen her?

– Som festival spiller vi en afgørende rolle i, hvordan fremtidens musiklandskab skal se ud. Og med den repræsentation af kvinder i vores musikprogram, så skubber vi til en udvikling, som er i gang. Vi ligger foran samfundet. Kigger vi på KODA-tal, som afspejler det, vi lytter til, så har vi på Smukfest en fordeling af kvinder i musikken, som er meget højere.

Det kan godt være, at den er højere, end fordelingen ser ud i KODAs tal. Men der er stadig en skæv repræsentation blandt musikere på jeres festival. Hvad tænker du om jeres ansvar her?

– Jeg synes, vi har et vigtigt ansvar. At vi putter navne som Christina Aguilera, Ava Max og Sigrid som hovednavne på vores Bøgescene, det er et helt bevidst valg også for at vise, at der findes kvindelige musikere, som også kan være med til at være forbilleder.

Er du tilfreds med den kønsfordeling, I har nu?

– Tilfreds kan man vel aldrig være, når man taler fordeling og repræsentation. Vi skal altid arbejde for at skabe en festival, der er progressiv og med til at udvikle musikken.

Men synes du, at de tal, jeg læser op for dig her, er gode nok?

– Jeg synes faktisk, at vi som festival med en tredjedel kvinder repræsenteret på tværs af alle dem, der optræder på festivalen, er rigtig flot.

Hvis man sammenligner Smukfests kønsfordeling med kønsfordelingen på Roskilde Festival, så har de, i modsætning til jer, en ligelig fordeling af kvinder og mænd i musikprogrammet.

– Jeg vil ikke forholde mig til, hvad andre festivaler laver.

Men I er den næststørste festival efter Roskilde. Hvis det kan lade sig gøre for dem at booke lige mange kvinder og mænd til musikprogrammet, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre for jer?

– Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Det er et spørgsmål om, at vi har en festival, hvor vores musikprogram er balanceret ud fra publikums ønsker. Det er balanceret ud fra mange parametre, og det er vi faktisk rigtigt stolte af.

Har I tænkt over kønsfordelingen på jeres festival i bookingprocessen?

– Vi tænker meget over mange parametre i bookingprocessen. Det gælder for eksempel køn, seksualitet og etnicitet, foruden musikgenre. Der er mange aspekter at tage fat i, når man booker et program med mere end 200 artister.

Data fra jeres festival sidste år viser, at jeres gæster består af 58 procent kvinder og 42 procent mænd. Men den kønsfordeling afspejler sig ikke i de artister, I har booket til at spille. Hvad tænker du om det?

– Jeg tænker, at vores program afspejler det, vores gæster vil, plus at vi skubber til balancen ved netop at have en en tredjedel kvinder i vores program. Det, synes vi, er rigtigt flot.

Kommer der til at være flere kvinder på scenen næste år?

– Det må vi se til næste år. Jeg tror, vi ser en helt naturlig udvikling.

Så det er ikke en målsætning for jer at have flere kvinder på scenen næste år?

– Det er en naturlig udvikling til næste år. Jeg tror, vores målsætning er at lave en festival, som vores publikum bliver glade for.

Så du kan ikke garantere, at der kommer til at være flere kvinder på scenen til næste års festival?

– Det har jeg ikke lyst til. Det ville være en mærkelig måde at programlægge på. Generelt kan jeg sige, at vi i branchen arbejder langsigtet med at skabe et trygt musikmiljø i Danmark, så det bliver naturligt, at der er flere kvinder i vores program i de kommende år.

femina update ville gerne have forholdt Tinderbox og NorthSide festivalernes skæve kønsfordeling i årets musikprogrammer. Det har imidlertid ikke været muligt for dem at stille op til interview på grund af ferie, oplyser de.

Roskilde Festival er endnu ikke vendt tilbage på femina updates henvendelser.

Denne artikel blev første gang bragt af femina:update. Dette er en redigeret version.

Læs mere om