Mathias blev overfuset i metroen med sin kæreste: “Jeg er forberedt på, at det muligvis ikke er sidste gang, det sker”

Klokken var to om natten, da 22-årige Mathias Bach og hans kæreste besluttede sig for at tage hjem til deres lejlighed på Amager.

Efter en lang og festlig aften var Mathias’ øjenlåg begyndt at blive tunge. Han lagde sit hoved på sin kærestes skulder og faldt langsomt hen, mens metroen kørte.

Efter et enkelt metrostop, lagde Mathias og hans kæreste mærke til, at en mand bag dem talte højt. Om det var til dem, vidste de ikke.

Mathias løftede hovedet og kiggede bag sig.

– Fucking homosexuals. Bastards. Fucking homos, I don’t like you. Death to homos, råbte manden direkte til Mathias og kæresten.

Episoden filmede Mathias’ kæreste med sin telefon, indtil manden stod af metroen relativt kort tid efter.

Selv om der var mange med metroen den aften, var der stille i vognen efterfølgende. Ingen, der sagde noget til manden.

Det forstår Mathias godt, men han kan godt blive skuffet over, at ingen spurgte ind til, om de var okay, da manden var gået.

– Både min kæreste og jeg er traumatiserede. Men vi er ikke chokerede over, at det skete. Hændelsen vil sidde i os for altid. Vi er dog ret afklarede med, at det muligvis kommer til at ske igen, fortæller Mathias Bach.

– Jeg er klar over, at der ikke er nogen, der har angrebet os personligt. Men han angreb det, vi er, fordi vi er homoseksuelle.

Det er vigtigt for Mathias, at folk forstår, at hans oplevelse blot er én af mange. I 2021 registrerede politiet 102 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser rettet mod LGBT+ personer. Det er den nyeste opgørelse på området. Det er en stigning på 25 procent fra 2017 til 2021.

84 ud af de 102 LGBT+ hadforbrydelsessager i 2021 var rettet mod homoseksuelle.

Det er alene de sager, der er anmeldt til politiet.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd mener 3 procent af voldsofrene i perioden 2008-2019, at volden mod dem var motiveret af seksuel orientering forstået som homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1500 og 2500 ofre mellem 16-74 år årligt udsættes for vold pga. deres formodede seksuelle orientering.

For Mathias har hændelsen i metroen betydet, at hans alarmberedskab altid er slået til, hvis han er med metroen om natten. Han holder øje med, om manden fra den nat skulle træde ind i metroen. Hvis han gør, er Mathias klar til at forlade den med det samme.

– Hadforbrydelser har altid været en del af mit liv, men det er først som voksen, jeg har kunnet sætte ord på det. Det er mest kommet til udtryk, når folk har nedgjort mig systematisk ved at bruge min seksualitet som et skældsord.

Skældsord i provinsen

Mathias har altid vidst, at han ikke var som de andre drenge i skolen. I de mindre klasser, hvor drengene hadede, at de blev sat på samme hold som pigerne, havde Mathias ikke noget imod det. Når drengene var til fodbold, var Mathias og pigerne mere til dukker.

Han undrede sig tit over, hvorfor han ikke havde samme behov for at sætte grænser for, hvor feminin han turde være.

Efterhånden som de blev ældre, begyndte de at undre sig over Mathias og ikke mindst hans seksualitet. Han blev forhørt et par gange om ugen, om han ikke var til fyre.

– Det var et spørgsmål, jeg ofte fik, men som jeg virkelig ikke orkede at svare på. Jeg følte, det var unødvendigt for andre at vide, for det skulle ikke påvirke deres forståelse af mig.

Mathias benægtede, for det var nemmest for ham. Han ville ikke stemples i det lille lokalsamfund i Næstved.

Han blev dog kaldt “bøsse” og “homo” alligevel. Mathias vidste godt, at deres konklusion var sand. Men han vidste også, at det ikke var positivt at være. Det var et skældsord, der blev kastet efter ham for tidligt.

– Jeg har lidt meget af internaliseret homofobi, fordi jeg er blevet opdraget i den tankegang, siden jeg var barn.

Det betød for Mathias, at han tog omverdenens syn på homoseksuelle ind og skammede sig over, at det i virkeligheden var det, han var.

– Det har altid været ubehageligt for mig, når folk har brugt ord som “bøsse”, “homo” og “faggot” som skældsord. Jeg tror, at det var grunden til, at jeg sprang ud så “sent”.

Måske kan jeg ændre mig?

“Seksualitet er flydende og kan ændre sig mange gange gennem livet,” læste Mathias på nettet. Det gav ham en ro, for efterhånden som han blev kaldt for “en fucking bøsserøv” begyndte han selv at tro på det. Men måske kunne hans seksualitet ændre sig?

Derfor havde han sine datingapps indstillet til at vise ham både mænd og kvinder. På den måde havde han stadig en fod i heterolejren, og så kunne han gå lidt under radaren i lokalsamfundet.

– Som LGBT-person ved jeg godt, at mit liv havde været nemmere, hvis jeg havde været hetero. Så jeg gik og håbede på, at jeg en dag ville ændre mig og måske falde for en af mine veninder. Men det skete aldrig, heldigvis.

Da Mathias var færdig med gymnasiet, kunne han endelig tage den med ro og finde frem til, hvad han var til på egen hånd. Han erkendte hurtigt, at homoseksualiteten var kommet for at blive, og for to år siden sprang han ud over for sin mor.

Og så blev datingapps’ne indstillet til udelukkende at vise mænd. Der gik ikke mere end en uge, før Mathias fandt en interessant fyr derinde, og efter en måned havde Mathias fundet kærligheden og var på vej til København med ham.

– Jeg havde på fornemmelsen, at jeg ikke skulle blive i provinsen, efter at jeg var sprunget ud. Der er det ikke nemt at være LGBT-person.

Begrænsning på kærligheden

Når Mathias ser heteroseksuelle par på gaden være glade for hinanden og udtrykke deres kærlighed gennem kys og kram, kan han godt blive ked af det. For det minder ham om, at han ikke selv kan gøre det med sin kæreste, selv om han har lyst til det.

Da de to fandt sammen, talte de om, hvordan de skulle agere i offentligheden sammen.

– Hvis vi er i fysisk kontakt med hinanden, er der større sandsynlighed for, at vi bliver antastet af nogen, som føler, at deres grænser bliver overtrådt.

Derfor holder de sjældent i hånd.

– Når man er LGBT-person, bliver man nødt til at acceptere nogle fakta, og det er bare, at man på et eller andet tidspunkt i sit liv vil opleve at blive antastet på den ene eller på den anden måde.

Mathias har ofte hørt sætningen: “Det er fint nok, at I er homoseksuelle, men I skal holde det for jer selv, og I behøver ikke tage det med ud i bybilledet.”

Det, synes han, er dobbeltmoralsk, når man aldrig kunne finde på at sige noget til heteroseksuelle par.

– Jeg synes, det skaber et had mod LGBT-personer. Bare fordi man kigger væk, betyder det ikke, at vi ikke eksisterer. Man kan ignorere mange ting, men hvis man bliver ved med det, så følger man ikke med den verden, vi lever i.

Denne artikel blev første gang bragt på femina update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.