Ville du træne i skolens fitnesscenter, hvis det så sådan her ud? Ungdomsforbund vil have letpåklædte kvinder fjernet

Selv om vi skriver 2023, bliver kvinder objektiviseret på flere af landets erhvervsskoler, hvor der i den grad stadig hersker maskuline kønsstereotyper og manglende ligestilling mellem kønnene.

Sådan lyder det fra Njord Fomsgaard Kvistgaard, der som formand for Dansk El-Forbund Ungdom derfor netop har opfordret alle erhvervsskoler til at fjerne nøgenplakater og lignende på skolerne.

Ungdomsforbundet har sammen med opfordringen offentliggjort et foto fra et fitnesscenter på en erhvervsskole, som blandt andet uddanner håndværkere og elektrikere. Her er træningsmaskinerne omkranset af graffitimalerier med flere letpåklædte kvinder.

– Vi mener ikke, at det hører til, hvis man skal opretholde et professionelt image. Vi vil gerne have brudt med de klassiske stereotyper inden for faget: At hvis man er håndværker, er man lidt en hulemand, siger Njord Fomsgaard Kvistgaard

Han fortæller, at han for nylig er blevet gjort opmærksom på, at flere kvinder i faget mener, der er et problem med kønsstereotyper og seksuel objektivisering af kvinder på uddannelserne.

Dansk El-Forbund Ungdom samarbejder med "Boss Ladies", der arbejder for at udfordre stereotyper og skabe kulturforandringer på blandt andet erhvervsuddannelsernes tekniske fag.

"Boss Ladies" har en mentorordning for kvinder i de tekniske fag, og herigennem har man netop lavet en undersøgelse, fortæller Njord Fomsgaard Kvistgaard:

– Den viser, at kvinderne ikke føler sig velkomne på uddannelserne, når de oplever den her seksuelle objektivisering.

Generationskløft

Hvis skolerne til en start fjerner seksualiserende plakater og malerier er det et skridt i retning af mere ligestilling, respekt mellem kønnene og et inkluderende læringsmiljø uden seksuel objektivering, diskriminering eller skadelige skønhedsidealer, siger Njord Fomsgaard Kvistgaard.

Noget, der ikke har været taget hånd om før:

– Måske fordi man har haft andre agendaer, ikke været klar over problemet eller bare har valgt at slå det hen. Inden for byggefaget er der nogle gamle stereotyper, der er svære at gøre op med.

Han mener, at der er tale om en generationskløft inden for faget, hvor det især er sværere at få den ældre generation til at følge med tiden.

– Der er mange, der synes, at ligestillingsdebatten er kørt af sporet. Og den indstilling mener jeg jo er helt hen i vejret. Den nye generation er mere opsat på, at der skal være plads til alle, og at vi skal gøre op med de gamle idealer.

Det afholder kvinder fra at søge

Men som det ser ud lige nu, mangler der altså respekt mellem kønnene og ligestilling på uddannelserne:

– Det mener jeg, at der gør. Det er også svært at komme ind i et klasselokale som den eneste kvinde ud af 25 elever, siger Njord Fomsgaard Kvistgaard og fortsætter:

– Det burde ikke være sådan. Men jeg oplever, at der er et problem med objektivisering af kvindekønnet.

En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at særligt maskuline kønsstereotyper afholder flere kvinder fra at søge uddannelserne, og at det faktisk er vigtigere end selve kønsfordelingen. Derfor mener ungdomsformanden, at skolerne i en grad selv har bidraget til at holde kvinder væk fra faget.

– Det er noget, man i faget har holdt i live, fordi man ikke tør tage sagen op.

Han tror ikke nødvendigvis, at flere kvinder kommer til at søge ind på skolerne, hvis de seksualiserende billeder bliver fjernet – men han tror, at det kan nedsætte frafaldet. En undersøgelse fra "Boss Ladies" viser nemlig, at frafaldet blandt kvindelige elever lige nu er på 70 procent, mens det blandt mandlige er på 40-50 procent, fortæller han.

Skoledirektør: "De har historie bag sig"

Det specifikke foto, der er blevet brugt af Dansk El-Forbund Ungdom som eksempel på problemet, er et billede fra et fitnesscenter på CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.

femina update har talt med direktør for CELF, Henrik Dyrehave Rasmussen, og spurgt, hvorfor de har graffitimalerier af letpåklædte kvinder i deres fitnesscenter.

– Det er fra en anden tid. Det er nogle elever, der har gået på skolen, som har malet dem. De har været der i al den tid, jeg har været her. Så mindst 15-20 år. Vi har da talt om, hvorvidt de er tidssvarende. Men på den anden side synes vi, de har gjort et flot stykke arbejde i en god mening. Dengang kunne man ikke drømme om at synes, de var på kanten.

Men som du selv siger, var det en anden tid. Så hvorfor har I dem stadig i dag?

– Vi har vurderet, at de har en historie bag sig. Det er ikke noget, vi har haft oppe at vende i et bredere forum.

Har I spurgt eleverne, hvad de synes om dem?

– Nej. Vi har heller ikke hørt nogen, der har gjort indsigelser mod dem.

Formanden for Dansk El-Forbund Ungdom nævner en undersøgelse fra deres samarbejdspartnere ved "Boss Ladies", som viser, at kvinder ikke føler sig velkomne på uddannelserne, når de oplever den her objektivisering. Hvad tænker du om det?

– Hvis det forholder sig sådan, er det bare at sige det. Der er ikke nogen, der er kommet til mig. Jeg vil undersøge, om der er chefer eller andre på skolen, der er blevet gjort bekendt med det her.

Kommer I til at tage opfordringen fra Dansk El-Forbund Ungdom til jer og fjerne graffitimalerierne?

– Nu har jeg jo hørt fra dig, at der er noget, der rumler derude, så det vil jeg følge op på. Hvis nogle af organisationerne siger, "den der går ikke," vil vi se med alvor på det.

Vil I ikke se med alvor på det uanset?

– Hvis nogen tager anstød af det, skal det fjernes, men jeg vil også lige vide, hvad det handler om, inden vi tager den store malerrulle frem. De har jo historisk værdi, har været der i mange år og er teknisk flot arbejde.

Falder alt det ikke til jorden, hvis det er noget, der holder gamle idealer og maskuline stereotyper i live?

– Så får vi da travlt på alle museer og så videre. Ikke at jeg antyder, at skolen er i nærheden af at være et museum.

En undersøgelse foretaget Epinion viser, at særligt maskuline kønsstereotyper afholder mange kvinder fra at søge uddannelserne, og at det faktisk er vigtigere end selve kønsfordelingen. Hvad tænker I om, at I på den måde måske selv har bidraget til at holde kvinderne væk fra uddannelserne?

– Det har vi ikke noget ønske om. Hvis det er tilfældet, er der ikke så meget at diskutere.

Kan det tænkes, at I kan vinde mere på at fjerne dem end på at beholde dem?

– Hvis de holder kvinder fra at komme på uddannelsen, eller hvis de kommer og ser dem og føler sig objektiviseret eller føler ubehag, så skal malerierne ikke være der.

Denne artikel blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.