Vanessa Hudgens, 9 beauty-hacks du skal kende til
Skønhed

9 beauty-hacks, du bare MÅ kende til

Af Julie Sofie Hauritz 20. august 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @kyliejenner
Hvordan undgår jeg knopper, når jeg barberer mig? Hvordan lægger jeg en flot eyeliner? Og hvordan får jeg min mascara til at holde længere? Vi har samlet 9 beauty-hacks, som med sikkerhed vil få dig til at spørge dig selv: ”Hvorfor har jeg ikke vidst det her noget før?”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Brug balsam til at barbere dig

1. Balsam i stedet for barberskum- eller creme
De fleste forbinder balsam med noget, der skal i håret, når de skal i bad – og det er også helt forståeligt. For balsam er kendt for at gøre håret blødt og lettere at redde.

Men hvad du måske ikke vidste er, at balsam faktisk også er et vidundermiddel, når det kommer til barbering. Balsam går nemlig ind og gør hårene på kroppen bløde, og det giver mindre modstand under selve barberingen - og det er jo ren win-win - for det betyder, at chancerne for at få knopper, udslæt eller irriteret hud er mindre.

Brug balsam før shampoo

2. Balsam før shampoo
Vi har altid fået at vide, at shampoo skal i håret før balsam, når vi er i bad – men har du nogensinde undret dig over, hvad der mon ville ske, hvis du brugte balsam før shampoo?

Det viser sig, at det faktisk er en god idé at gøre. Kendishår- og hovedbundsspecialist Philip B fortæller til InStyle: “Balsam nærer håret, men kan også veje det ned. Hvis du bruger shampoo efter balsam, vil det fjerne resterne. Rent hår er lig med levende hår.”

Teknikken bliver kaldt omvendt hårvask. Ved at gøre brug af den vil du kunne komme af med de rester, som balsammen efterlader i håret. Prøv at gi' det et skud!

Få neglelak til at tørre hurtigere med isvand

3. Hurtig tørring af neglelak med isvand
Neglelak er simpelthen en af de fineste accessories til fingrene. Men ih, hvor kan det nogle gange være længe om at tørre!

Et godt trick er derfor at dyppe sine negle i en skål med isvand, når man har puttet neglelak på dem. Det kolde vand hjælper nemlig med at få neglelakken til at sætte sig og tørre hurtigere. Så undgår man nemmere at få ridset neglelakken bare, fordi man liiige skulle have bukser på eller bare liiige skulle have noget at spise.

Fjern neglelak med neglelak

4. Fjern neglelak med neglelak
Skal neglelakken fjernes igen, og er du tilfældigvis løbet tør for neglelakfjerner, så frygt ej: Neglelak kan faktisk også bruges til at fjerne neglelak (Øh hvad?).

Det lyder måske skørt, men det virker! Tricket er at gøre det, mens det nye lag lak stadig er vådt. Så kan det gamle lag nemt tørres af.

Sådan lægger du eyeliner med tape

5. Brug tape til at lægge eyeliner
Det her hack er helt igennem genialt – og vi lover, at det kommer til at spare dig tid, når du skal lægge eyeliner!

Ved hjælp af tape er det nemlig muligt at lægge en eyeliner på under to minutter. Se, hvordan Kassie (den sødeste TikToker) gør det på sin mor lige her.

Sådan holder din mascara længere

6. Få din mascara til at holde længere
Det her er lidt af et gammelt husmor-trick – men det gør det ikke mindre godt af den grund!

Hvis nu din mascara er blevet udtørret og er begyndt at danne klumper, kan du sætte din mascara i et varmt glas vand i et par minutter. Det blødgør selve mascaraen, så den bliver cremet og (næsten) lige så god som ny igen.

Brug babypudder med din mascara

7. Lav vilde øjenvipper med babypudder
Hvem der ikke bare gerne ville have lange, fyldige vipper! Dét kan du heldigvis nemt få med det her trick.

Det eneste, du skal gøre, er at putte babypudder på dine vipper (med en vatrondel) mellem hvert lag mascara, du putter på – og vupti, så behøver du ikke længere gå at drømme om at få de lange, fyldige vipper.

Varm din øjenvippebukker med hårtørre

8. Få mest ud af din øjenvippebukker
Det er ikke mange af os, der er født med et flot Hollywood-krøl, når det kommer til vores vipper. Heldigvis er det nemt at snyde sig til!

Det eneste, man skal gøre, er at varme sin øjenvippebukker med en hårtørrer, inden man bruger den. Så får ens vipper både et flottere buk (og bukket holdere længere på dem), end hvis man ikke varmer sin øjenvippebukker inden, man bruger den.

Sådan fikser du din ødelagte pudder

9. Fiks din ødelagte pudder eller øjenskygge
En af de værste ting i beauty-verdenen (næsten da) må virkelig være at få tabt en pudder eller øjenskygge på gulvet. Heldigvis er der ikke det, som alkohol ikke kan hjælpe med at fikse.

Det eneste, du skal gøre, er at knuse resten af din ødelagte pudder eller øjenskygge, tilføje et par dråber ren alkohol til det, blande det sammen og til sidst mase det hele sammen igen. Så vil det efter en nat være godt som nyt igen! Smart, ikke?