Jeg har brugt årevis på at hade min hud. Derfor bekymrer denne tendens mig

Når jeg kiggede mig selv i spejlet, hadede jeg, hvad jeg så. Jeg var i starttyverne og græd sommetider om aftenen, når jeg i frontkameraet på min iPhone nærstuderede de bumser på min hage, jeg netop havde forsøgt at udslette med min koreanske 12-trins hudplejerutine.

En dag spurgte min kæreste mig, hvorfor jeg hele tiden forsøgte at skjule mit ansigt ved at lade de forreste hårtotter dække mine kinder. Han lagde slet ikke mærke til min hud, sagde han. Han syntes, jeg var smuk.

Det eneste, jeg kunne tænke på, var, at han løj.

Som 12-årig begyndte jeg første gang at skamme mig over min hud. Min klassekammerats mor spurgte mig grinende en dag, om jeg gik og tænkte for meget, siden jeg havde fået bumser i panden.

I snart 15 år har jeg nu haft en besættelse, jeg ikke tror, jeg nogensinde slipper af med.

Jeg har brugt tusindvis af kroner på diverse renseprodukter, cremer og eksfolierende masker. Jeg har brugt timevis foran computerskærmen på YouTube og lyttet til dermatologer, influencere og hudplejeentusiaster snakke om konsistenser og aktive ingredienser.

Jeg har proppet mig med medicin vel vidende om alvorlige bivirkninger. Men værst af alt har jeg brugt årevis på at hade min hud.

På TikTok er helt unge piger og børn nu tilsyneladende også blevet besat af at have ensartet hud. Besatte af den helt rigtige clean girl aesthetic – skinnende hud, fugtede læber, sirligt opsat hår og minimal makeup. I en video filmet af en storesøster, viser en 12-årig pige sine produkter frem. Dyre, populære produkter lavet til voksen hud. Hun er langtfra den eneste.

Jeg forstår godt, at pigerne elsker det. At de stolt viser produkterne frem, nyder ritualet før skole foran spejlet og om aftenen på badeværelset, inden de går i seng. Jeg forstår også godt, at de stræber efter “skønhed”. Det er der i øvrigt ingen skam i.

Men jeg kan heller ikke lade være med at bekymre mig om de såkaldte “Sephora Kids”, der har overtaget min for you page på TikTok. Om hvordan kulturelle forventninger, skønhedsidealer og sociale medier påvirker de unge pigers syn på deres krop og hud, opfattelse af skønhed og følelse af selvværd.

Louise Yung Nielsen er lektor i medievidenskab på Roskilde Universitet og beskæftiger sig blandt andet med digital kultur med fokus på unge, køn og krop.

Hun er også overrasket over, at det er så unge børn på TikTok, der går op i at have avancerede og dyre hudplejerutiner.

– Det er et aggressivt marked, der kapitaliserer på kvinder og nu åbenbart også børns usikkerhed over deres udseende. Det vidner om, at børn og særligt piger oplever, at de bør leve op til krav om deres hud, siger hun.

Louise Yung Nielsen påpeger, at hudens udseende i dag også vidner om succes eller fiasko på samme måde som vores kroppe, der for at leve op til samfundets krav helst skal være slanke.

Samtidig er ansigtets hud i digitale sammenhænge blevet mere synlig, i takt med at vores teknologi og kamera på telefonerne er blevet så gode, at man nu kan tage billeder i meget høj opløsning. Det har medført et ekstra granskende blik på vores ansigter, siger hun.

De uopnåelige krav

På TikTok er en af de helt store trends i øjeblikket, at man skal have “glossy”, “glass” eller “dewy” hud. Du skal gerne se ud som om, din hud er uden ujævnheder, den skal fremstå “perfekt”, gennemfugtet og lidt skinnende, men ikke fedtet. Et fænomen, der sandsynligvis stammer fra Korea, siger Louise Yung Nielsen.

Det kaldes også korean glass skin, og som jeg selv skrev tidligere, har jeg også i en periode haft en hudplejerutine bestående af 12 trin influeret af k-beauty, betegnelsen for koreansk skønhedskultur.

I Korea er særligt kvinder underlagt krævende skønhedsidealer. Politiken har tidligere beskrevet de omfattende og meget specifikke koreanske idealer, der blandt andet indebærer “hvid, ren hud, store øjne og en høj næse”, som en 29-årig koreansk kvinde fortæller.

Blandt de sydkoreanske kvinder mellem 19 og 29 år er det en tredjedel af dem, der har fået en plastikoperation for at “forbedre” deres udseende, skriver Politiken. Samtidig er Sydkorea også et af de lande i verden med den højeste selvmordsrate – særligt mange unge kvinder mister deres liv til selvmord.

De sydkoreanske kvinder mener selv, at de tårnhøje skønhedsstandarder påvirker deres selvtillid og presser dem, fordi de skal være perfekte på alle parametre.

Selv om kravene til de koreanske unges udseende rækker langt ud over deres hudplejerutiner, er det alligevel noget af det, der ligesom makeup tidligt interesserer de koreanske børn, som ivrigt følger k-beauty-youtubere og influencere.

– Tendenser som glass skin bevæger sig væk fra brugen af makeup. Væk fra at man maskerer og tildækker sin hud med foundation og andre former for dækkende makeup. Nu ser vi i stedet en dyrkelse af “naturlighed”. Men derfor er der alligevel krav til, at man skal se ud på en bestemt måde, forklarer Louise Yung Nielsen.

Den globale skønhedsindustri er i dag mere end 500 milliarder dollars værd, og i 2025 forventes salget af hudplejeprodukter alene at indbringe op til 177 milliarder dollars. Hudpleje udgør den vigtigste del af skønhedsbranchen.

Til CNN fortæller hudlæge Jessica Weiser, at de jævnligt ser børn mellem ni til 13 år i deres klinik i New York. Børnene ledsages af deres forældre til konsultationer om kosmetiske behandlinger efter brug af skrappe produkter. Forældrene har ofte uden held forsøgt at fortælle børnene, at det er unødvendigt for dem at bruge op til flere tusinde dollars på hudpleje.

Produkter, der nogle gange indeholder for eksempel eksfolierende syre eller C-vitamin, som børnene har hørt om gennem sociale medier – og som de slet ikke bør bruge, ifølge hudlægen.

– En niårig hudbarriere er ikke fuldt udviklet endnu. Det er ikke meningen, den skal håndtere den slags ingredienser, siger Jessica Weiser til CNN.

Faktisk kan børn risikere at udvikle allergi eller eksem, hvis de bruger produkterne.

Det er blandt andet mærket Drunk Elephant, der med sin farverige indpakning er blevet populært blandt børn og unge. Så populært, at skønhedsbrandet i et opslag på Instagram har skrevet ud, at børn og unge teenagere skal holde sig fra de af deres produkter, der indeholder syre og retinol, fordi deres hud ikke har brug for de ingredienser endnu.

Men lige lidt hjælper det tilsyneladende. I videoer på TikTok fortæller medarbejdere fra beauty-butikkerne Sephora, hvordan de oplever, at børn går målrettet efter specifikke produkter og stiller ivrige spørgsmål til ekspedienterne bag kassen, der ofte må give den nedslående besked om, at deres “bronzing-drops” stadig er udsolgt.

– I princippet er det et ældgammelt fænomen, at unge piger bliver trænet i at skulle være skønhedsforbrugere. Netop fordi kvinder altid i højere grad end mænd er blevet bedømt på deres ydre. På den måde er det her et nyt skud på stammen, i forhold til hvad man skal gøre for at være “en rigtig kvinde”.

Sådan forklarer Lene Bull Christiansen fænomenet. Hun er lektor i kulturmødestudier på Roskilde Universitet og arbejder blandt andet specifikt med kropskultur og køn.

Det er nemlig tydeligt en kønnet trend, der i langt højere grad påvirker piger end drenge.

– Idealet for, hvordan man er en rigtig mand, har også altid indeholdt nogle andre ting end skønhed. Mændene er lige så stille kommet med på vognen, når det kommer til hudpleje og den slags, men slet ikke i lige så høj grad som kvinder. Det har også noget at gøre med, at de ikke i samme grad bliver opdraget eller socialiseret af hele samfundet til at skulle kere sig om skønhed, siger Lene Bull Christiansen.

Selv om det for mit eget vedkommende har været forbundet med en masse negative tanker om mit eget selvbillede, fordi jeg i desperation har ledt efter et nyt quick fix-produkt målrettet et specifikt “hudproblem”, så har jeg også altid holdt af ritualet foran spejlet.

Det er blevet en hobby for mig, og jeg elsker, når veninder lader mig vejlede dem i, hvilke produkter de skal prøve, og i hvilken rækkefølge de skal smøre det på huden.

Lene Bull Christiansen understreger også, at vi ikke kommer nogen vegne ved at pege fingre ad, at mennesker gør, hvad de vil med deres egen krop.

Men kvinder er underlagt modstridende krav, siger hun. På den ene side idealiseringen af fysisk skønhed og herunder tanker om, hvordan man skal se ud, og hvilke produkter man skal bruge for at opnå det.

Samtidig er femininitet også indplaceret i et samfundsmæssigt socialt hierarki, hvor det maskuline til stadighed bliver tilskrevet mere autoritet, mere værdi og mere saglighed, siger Lene Bull Christiansen.

– Det skaber en svær balancegang for rigtig mange, og det oversætter sig også til unge mennesker.

– Men det her fænomen er simpelthen også bare en smart måde at tjene penge på, fordi man forklarer en hel generation af unge kvinder, at de skal bruge 12 produkter hver dag.

Og hvordan skal vi så udtrykke en kritik af, at der er nogen, som tjener penge på vores usikkerhed, samtidig med at vi også vil hylde folks ret til at udfolde sig, som de selv ønsker. Og hvordan ved vi egentlig, hvad vi selv ønsker?

– I den hierarkisering af det maskuline og det feminine er det forbrug, som kvinder har, også altid blevet udskammet i højere grad, end det forbrug mænd har.

– Når kvinder bruger penge på makeup, hudpleje og får lavet negle som en form for selvudfoldelse, så bliver mænds forbrug af gamer-computere og svinedyre racercykler ikke set ned på i samme grad. Det er ikke noget, som bliver betragtet som fjollet og overfladisk og selvdyrkende, afslutter Lene Bull Christiansen.

Denne artikel blev første gang bragt af femina. Dette er en redigeret version.