Anmeldelse: "Salsa" er den sexpositive gave, vi fortjener

Hvornår sover Jonas Risvig? Filminstruktøren og serieskaberen virker til at arbejde i døgndrift med alle de projekter, der kommer fra hans side. Gennemsnittet ligger efterhånden på en serie pr. år siden 2019, hvis det overhovedet kan gøre det.

Fra medrivende musikdokumentarer til hyldede ungdomsserier, som Risvig selv udgav på YouTube, er kvaliteten og presset udelukkende steget fra år til år og fra projekt til projekt.

Om han kan lide det eller ej, er Jonas Risvig forgangsperson, når det kommer til skildring af dansk ungdomsliv. Fra folkeskolen og teenage-dilemmaer i Centrum til toksisk maskulinitet i det jyske med Drenge, er instruktøren kommet vidt omkring.

Første sæson af Salsa var et unikt udstillingsvindue, fordi Risvigs fine fornemmelse for ungdommens tidsånd nu kunne ses over hele landet – også af dem, der ikke umiddelbart var i målgruppen.

Historien om søstrene Victoria og Uma (Filippa Navarana og Safina Coster-Waldau, som også er søstre i virkeligheden) og deres vennegruppes datingliv, specifikt i kontekst til datingappen Drift.

Venskaber og familierelationer blev presset, og sex var et altoverskyggende emne, man enten kunne flygte ind i eller forsøge at slippe væk fra.

Selv om meget er forandret her til anden sæson, er der nogle ting, som stadig er de samme.

Uma er flyttet i kollektiv med vennerne Kaya (Ingrid Bjerg-Raft), Ronja (Lilja Engelbrecht) og Sammi (Leon Adam Charai). Hendes intense brug af Drift og engangsfornøjelse-hook-ups er lagt på hylden, og i stedet forsøger hun at skabe noget seriøst med måske-kæresten Karl (Oliver Overgaard Reichhardt).

Victoria er tilbage fra Mexico og får et job på den trendy natklub Cava, hvor hun bl.a. møder den snobbede picker Lukas (Frederik Trudslev) og den creepy ejer William (Kristoffer Eriknauer). Selv om alt er fedt på overfladen, er tingene måske ikke helt så simple, når først man kommer et spadestik dybere.

Krakelerende glansbilleder

Præcis som i første sæson af Salsa, excellerer Jonas Risvig og kompagni i at få taget sex ned på et jordnært niveau, uden at det fremstår kluntet. Det er både in your face og nænsomt og ærbødigt, afhængig af konteksten – og ikke mindst, hvem det er, der taler.

Uma og Ronja genfinder interessen for Drift, da en ny feature i appen giver brugerne mulighed for at købe hinanden med en fiktiv valuta. Den lettere inciterende appel og smiger, som følger med i at blive værdisat højt, og de klare linjer, det medfører, bliver udforsket på en fin måde, uden at det bliver moraliserende.

Og det er netop dét, som Salsa gør godt. Taler om sex, uden at der dømmes eller er et universelt facit-resultat, alle skal rette sig efter.

I første sæson gjorde Kaya det klart, at hun ikke havde lyst til at bruge Drift, bare fordi alle andre gjorde det. Hun skulle nok have sex, når hun var klar. Første afsnit lægger ud med, at hun bevæger sig ud i den klassiske situation med at drikke sig mod til at knalde.

Kæmpe cadeau for at vise en fyr, der rent faktisk genkender en person, der måske er lidt for beruset til, at alle kan have god samvittighed dagen efter samlejet.

Med tanke på, at serien er skabt ud fra beretninger, som unge selv er kommet med, giver Salsa både et opmuntrende og lidt skræmmende billede af nattelivet anno 2023. Selv om William bliver fremstillet som en lidt patetisk bro-klovn – fremragende gestaltet er Eriknauer – er han også prototypen på den type, der er god til at charmere sig ind på livet af folk, man helst skal holde på armslængde.

Tillid trumfer alt

Der er ulmende problemer på kryds og tværs i kliken. Victoria og Uma er ellers kommet på god fod, men hele tingen med, at lillesøsteren var sammen med storesøsters fyr, Noah (Alexander Bryld Obaze) – vel at mærke, uden at de vidste, hvem hinanden var – ligger som en bombe, der bare venter på at eksplodere.

Samtidig har Kaya fået øjnene op for en fyr, som også virker til at kunne lide hende. Problemet er bare, at det er Karl, som Uma er fuldstændig skudt i.

Hvor langt kan man tillade sig at gå i jagten på egen lykke? Især hvis det er på bekostning af sine venners. Det stille trekantsdrama udspiller sig godt igennem hele anden sæson, hvor man faktisk aldrig ved helt, hvad det mon ender med.

Det er godt dramaturgisk sat sammen af Risvig og co. Så lever man nemmere med, at replikleveringerne ikke altid sidder lige i skabet, som også er en konsekvens af autenticiteten i castingen.

Til gengæld kan der ikke sættes en finger på det visuelle, hvor følelsen af at være med til den fedeste fest bliver cementeret af soundtracket, der består af den ene ørehænger efter den anden. Og, mere imponerende, indfangningen af, hvordan det er at føle sig fuldkommen alene, selv om man befinder sig midt i et hav af mennesker.

Salsa er det levende fotografi af ungdomslivet for 20-et-eller-andet-årige anno 2023. Hvordan sex er en naturlig ting, som alligevel stadig er megaforvirrende og ikke altid til at finde ud af alene – og det er okay.

Det er dét, Salsa og Jonas Risvig gør bedre end noget andet. At vise, det er okay ikke at vide det hele, og man ikke skal tøve med at række ud til andre, hvis der er noget, som går en på – det er nogle meget gode ting at blive mindet om.

Artiklen blev første gang bragt på Vi Elsker Serier. Dette er en redigeret version.