Skal grænsen for, hvornår man senest kan få en abort udvides? Ja, mener Sex og Samfund

I Danmark er aborten fri, og sådan har det været i 50 år.

Det vil sige, at den er fri til en vis grænse: Den 12. graviditetsuge. Det betyder, at man har ret til at få foretaget en medicinsk eller en kirurgisk abort, hvis man ikke er længere henne i graviditeten end 12 uger.

Og med dén grænse er Danmark faktisk et af de lande i Vesteuropa, der har den mest strikse abortlovgivning.

Det vil flere organisationer nu måske til at ændre på.

Senest har organisationen Sex & Samfund meldt sig ind i debatten, for de mener ikke, at grænsen er fulgt med tiden. Det fortæller deres generalsekretær, Majbrit Berlau, til TV 2.

Hun foreslår, at grænsen skal ligge ved den 18. graviditetsuge.

– Vi kommer med vores bud på et perspektiv, som tager udgangspunkt i hele intentionen bag den fri abort. At det er kvinden, der skal tage beslutningen om hendes krop og de sundhedsvalg, hun skal træffe, siger hun til TV 2.

I dag er der nogle valg, som kvinden ikke kan træffe. Man får nemlig informationer om sit barns sundhed efter den 12. graviditetsuge, og hvis man på grund af nogle af de informationer skulle ønske en abort, kan man ikke umiddelbart få den.

Så skal man søge om at få den hos et såkaldt abortsamråd. Her sidder en gynækolog, psykiater og sagsbehandler klar til at vurdere, om kvinden må få aborten eller ej.

Det er “ikke nødvendigvis identisk med en fri abort,” siger Majbrit Berlau.

Sex & Samfund foreslår også, at kvinder ned til 15 år selv skal have lov til at bestemme, at de vil have en abort. I dag skal en kvinde under 18 år have sine forældre eller værges tilladelse til aborten.

Overlæge Øjvind Lidegaard mener også, grænsen skal rykkes, og hans forslag lyder på 22. uge, fordi man først betragter fostret som levedygtigt efter uge 22.

Det fortalte han til femina i et interview sidste år, hvor han også kritiserede abortsamrådet.

– Jeg håber bare, at vi kan få fjernet den bureaukratiske instans, så det ikke er op til tilfældige mennesker i et samråd, om en given graviditet skal føres til ende, eller blive afbrudt. Det bør være forældrene, som træffer den beslutning, sagde Øjvind Lidegaard.

Ultrakonservative kræfter

For første gang i 15 år vil Etisk Råd, som rådgiver Folketinget og offentlige myndigheder, også se på abortgrænsen. Det fortalte rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen, til Jyllands-Posten i december:

– Det er lang tid siden, at Etisk Råd har set på abortreglerne, og der er i øjeblikket mange brydninger hen over det europæiske og amerikanske kontinent på området. Der har også været røre i dele af Folketinget om, hvorvidt det ikke er tid til at kigge på det her. Derfor har rådets medlemmer fundet, at tiden er inde nu.

De amerikanske brydninger handler om, at USA's højesteret i juni 2022 fjernende den forfatningssikrede ret til fri abort. I stedet blev op til de enkelte delstater at lovgive om aborten, og det resulterede i, at det blev ulovligt at få en abort i flere stater.

De ultrakonservative kræfter, der forsøger at indsnævre kvinders basale rettighed til at bestemme over egen krop, findes også i Europa.

I Polen er der næsten totalforbud mod abort. Den er kun tilladt, hvis kvinden er blevet voldtaget, har været udsat for incest, eller hvis moderens liv og sundhed er i fare. Og på Malta er den totalt forbudt.

Etisk Råd fremlægger deres resultater til sommer, som er vejledning til Folketinget. Skal grænsen rykkes, skal de stemme for det.

Artiklen blev første gang bragt på femina. Dette er en redigeret version.