Sommer-horoskop 2023: Sådan bliver din sommer
Vædderen, 21/3-19/4
Generelt
Konstruktive indflydelser præger de tre sommermåneder, hvor du kan bevæge dig i et tempo, der passer til dig. I juni måned har du en del at gøre med en person, som du er på bølgelængde med, og som du kender fra dit nærmiljø – eller måske endda er i familie med.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sammen får I gjort en forskel og begge nyder I det fine samarbejde. Du vil dog have en underliggende fornemmelse af rastløshed det meste af juni, som kulminerer omkring den 26. juni.
Derefter kan du bedre slappe af. Bedst er det, hvis du undgår at forpligtige dig til noget, hvor du føler dig fastlåst. Der kan være nogle krav eller forventninger, der gør sig gældende sidst i juli, og den fornemmelse er måske værd at se nærmere på for at bringe den sag ud af verden. Dine bedste stunder ligger i august.
Kærlighed
Du vil især i juni måned være optaget af dit kærlighedsliv, hvilket naturligvis afhænger af om du har en kæreste eller om du er single. I det faste parforhold vil du måske savne noget engagement fra din kæreste.
Du har stor lyst til at opleve noget sammen med din kæreste i juni og indtil midten af juli.
Senere på sommeren vil I prioritere aktiviteter hver for sig, som kan give mere dynamik i forholdet. I slutningen af august er din kæreste 100 procent i centrum.
Vædderens højdepunkt
Det tidspunkt, hvor du virkelig er i dit es, ligger i starten af august. Her har du stærk medvind og nyder goodwill. Indtægter, som du måske ikke havde regnet med, finder vej og giver et godt tilskud til din ”feriefond”, der kommer dig til gode, hvis du endnu ikke har afholdt din ferie.
Er du single, ser det anderledes ud for kærligheden. Mulighederne for dating er ikke mange, men dem, der er, kan blive succesfulde.
Det vil især være i juni måned, at du dater og får kærlighedsoplevelser. Chancerne for at møde en person i august, som du matcher godt med, er stor.
Er du involveret i en date omkring den 22. august, kan du være meget i tvivl om, hvor det fører hen, og det er en god idé, at du ser tiden an og undgår at tage en beslutning.
Dine følelser blusser op omkring den 25. august, hvor en tidligere flirt kan krydse din vej og det får måske nogle følelser til at komme tilbage.
Familie
De første tre uger af juni er velegnede til familieaktiviteter, men du har det bedst, hvis det kan foregå spontant og uden for megen planlægning.
I juli måned er det klogt ikke at have for mange aftaler, det kan ødelægge noget af glæden, og du kan føle dig fastlåst. August ser bedre ud i forhold til familiesammenkomster.
Generelt vil familien trives bedst i juni og i det meste af juli. Der vil være ro på, og man kan komme hinanden nær.
Ferie
Din rejselyst vil være markant i starten af august. Du kan finde på at tage en impulsiv beslutning midt på måneden. Det kan være, at du går efter en sundhedsferie, hvor ånd, sind og krop er i centrum.
Tyr, 20/4-20/5
Generelt
Allerede fra sommerens start står det klart for dig, at du i år vil nyde sommeren ekstra meget. Du vil gerne underholdes og er indstillet på at være mere social.
Stor travlhed og foretagsomhed præger juni og det meste af juli måned. Det ændrer sig dog i den sidste uge af juli, hvor du får en følelse af, at nu har du nået grænsen for, hvad du kan kapere af oplevelser.
Derfor bør du sætte tempoet ned og prioritere det, som du værdsætter mest. I august måned føler du dig mere afslappet og har måske nået det punkt, hvor stress har sluppet sit tag, og din ferie for alvor kan ”begynde”.
Kærlighed
Der er flere ting, der gør sig gældende, når det handler om dit kærlighedsliv, alt efter hvor du befinder dig på kærlighedens vej.
Hvis du har en kæreste, vil der være lidt længere mellem de stunder, hvor I kommer hinanden nær. Juni måned og indtil cirka den 10. juli, er absolut den bedste periode at dyrke fællesskabet, kærligheden og nærheden med hinanden.
Er du single, vil der være flere tidspunkter i sommerperioden, hvor du har mulighed for at møde en sød person.
Du vil være meget påvirkelig i starten af juni, og følelserne kan komme helt op at ringe. Efter den 6. juni falder du mere ned på jorden og finder fornuften igen.
Midt i august, kan det anbefales at spare lidt på kræfterne og se tiden an. Når det kommer til stykket, er du måske ikke interesseret i et fast forhold lige nu, og derfor kan du tage det mere afslappet og dyrke de festligheder og arrangementer, du skal til. Nyd, at du kan folde dig ud uden nogen forpligtelser til en kæreste.
Familie
Der er øget fokus på dit hjem, din bolig og din familie i sommer og især i august måned. Der vil være mange aktiviteter sammen med familien, og flere har det som dig: Der skal ske noget, og det må gerne være festligt og underholdende.
Juli er særdeles velegnet til oprydning. Midten af august lægger op til dybere snakke, og særligt én person i din familie eller omgangskreds kan tage opmærksomhed.
Tyrens højdepunkt
Fra sommerens start fornemmer du, at du har medvind, og tingene udvikler sig i et passende tempo. Perioden fra den 24. juli og til starten af september fordrer, at du skruer tempoet yderligere ned. Et møde den 27. juli får dit humør i top. Prøv at slippe selvkontrollen, og nyd livet.
Ferie
Der er meget, der peger henimod august, når det drejer sig om ferietid. August egner sig til stille sysler, hvor du kan nyde og ikke skal yde hele tiden. Meget tyder på, at du i midten af august har brug for at tage en pause. Det er også på det tidspunkt, at du mærker, at du måske har taget lidt for mange oplevelser ind, og tiden er nu kommet til at fordøje det hele.
Tvilling, 21/5-20/6
Generelt
Det bliver en god sommer. Du har det godt med dig selv i juni og juli. Måske starter juni på en måde, hvor du bliver nødt til at lægge dine planer om. Men det er ikke noget, der ødelægger dine ferieplaner.
I første halvdel af juli er du meget direkte i din måde at være og kommunikere på, idet du synes, der er noget – måske tabubelagt – der skal frem i lyset.
Kærlighed
Som ovenfor nævnt er der lagt op til en forrygende god periode. Alt efter hvor du befinder dig på kærlighedens vej, er der gode oplevelser i vente, både for dig, der har en kæreste og for dig, der måske møder kærligheden i år.
Er du single og har besluttet dig for at søge efter en kæreste, er der mange chancer for, at det lykkes. Starten af juli og slutningen af måneden er oplagt til dating.
Hvis du har en kæreste, kan du opleve, at partneren har fået mere ro på sig, og det er noget, du måske skal vænne dig til. Sammen kan I få en meget intens periode, hvor I har det særligt dejligt sammen i starten af juli og midten af august.
“Kultur-oplevelser af alle slags er dine favoritter.
Familie
Har du nogle planer for dit værelse i de kommende måneder, vil det især være fra slutningen af juli, at du har mest energi til det. Måske lave en make over eller rydde op i gamle skolepapirer.
Der er især to tidspunkter, hvor der kan opstå situationer, der kræver, at du håndterer det på en særlig måde. Det er i dagene op til den 10. juli, hvor du kan fornemme, at der er noget, der bør tales om, men som sikkert ikke er så nemt at tale om.
Du vil føre an i den måske svære samtale. Senere i perioden, omkring den 2. august, kan der være noget, som forsinker dine projekter, og hvor du må finde andre løsninger.
Merkur er i retrograd: Sådan kommer du til at mærke det
Ferie
Der vil være frit slag i hele perioden for afholdelse af ferie, dog skal det betones, at du fra den 11. til den 28. juli er i et meget festligt og ubekymret humør, så det vil være naturligt at lægge ferien der.
Tvillingernes højdepunkt
Det tidspunkt, hvor du har størst energi, ligger i starten af juli og midt august. Ophold på steder hvor du kan være ugeneret eller dyrke en form for meditation/mindfulness, vil passe dig. Hele sommerperioden vil være uden hindringer eller aflysninger, så du kan roligt planlægge de aktiviteter, som du har valgt, skal indgå i ferieperioden.
August måned byder på meget mere ro, hvor du sammen med familien kan finde den fred, du har behov for. Kulturoplevelser af alle slags er dine favoritter.
Krebsen, 21/6-22/7
Generelt
Du har mange løse ender, der skal komme styr på, inden du for alvor kan holde ferie. Nogle opgaver eller noget, du har brugt meget tid på at finde ”hoved og hale i”, ser du på med nye øjne og opdager, hvordan du skal tackle. Du bør lægge en strategi, og følger du den, når du i mål.
I juli måned har du de bedste forudsætninger for at nyde tilværelsen, dine venner og bekendte. I slutningen af juli kan du blive blæst omkuld af nogle følelser, måske nogle, der har med tidligere oplevelser eller relationer at gøre.
Krebsens højdepunkt
Dagene omkring den 1. juli og til slutningen af juli er sommerens bedste, så du bør lægge nogle gode oplevelser ind i kalenderen i juli. Du har størst energi og overskud i juni og juli og bør derfor foretage de fleste af dine aktiviteter i de måneder.
I den sidste uge af juli, finder du dit ekstragode humør frem og er mere udadvendt og social. I august ser det ud til, at der kan komme nogle udfordringer.
Måske skiller du dig ud ”fra flokken” og går dine egne veje. Du bør senere i august fastholde din beslutning om at gå solo i dine projekter.
Kærlighed
For Krebsen handler det ofte om sikkerhed og tryghed i kærlighed. Som oftest er det Krebsen selv, der leverer omsorg og kærlighed til andre, men denne sommer bør du minde dig selv om, at det også er rart at få noget igen.
Det kan du især få i slutningen af juni og i de første tre uger af juli.
“denne sommer bør du minde dig selv om, at det også er rart at få noget igen.
Hvis du har en kærester, er der behov for en seriøs snak i slutningen af august. Hvis ikke der bliver taget hul på en alvorlig snak, dukker problemerne sandsynligvis op igen på et senere tidspunkt.
Er du single med lyst til at få en kæreste, er der flere chancer – især i juli måned. Måske skal du lede efter vedkommende i din omgangskreds.
Der kan sagtens gemme sig en potentiel kæreste i vennekredsen, som du deler særlige interesser med. Du kan i øjeblikket tiltrækkes af lidt skøre personer, hvilket giver nogle sjove oplevelser – ikke nødvendigvis romantiske.
Familie
Stemningen kan være trykket i starten af juni. Der kan være nogle familieforhold, som skal ændres, før familiens humør bedres. Efter den 6. juni bliver det nemmere at være sammen som familie.
Det vil især være bekvemt for dig at foretage aktiviteter med familien indtil den 24. juli. Derefter er der behov for at tage det med ro og klargøre hjemmet til det kommende skoleår. Dagene omkring den 13. august er særlig sensitive, når det handler om familien.
Ferie
Det er oplagt at dyrke de fællesskaber, som du er en del af i ferien, også selv om du nok helst vil holde dig for dig selv. Du kan have nogle særlige interesser, som kræver, at du går i dybden og graver dig helt ind til ”benet”. Du er til fest og farver fra den 21. juni til den 23. august. Rejseoplevelser vil peake i dagene først, midt og omkring den 20. juli.
Løven, 23/7-22/8
Generelt
Første sommermåned byder på en del uafsluttede projekter, og det står ikke helt klart for dig, hvordan du skal gribe tingene an for at kunne lukke ned og holde en velfortjent ferie.
I anden halvdel af juli falder der en ro over dig, og den holder sig helt til august. Du vil i juli/august trives med at hygge med din familie.
Hun er politisk aktiv og modtager grove beskeder: "Det er så frustrerende, at det altid skal handle om min alder og mit køn"
Den sidste uge af juli vil formentlig være den bedste i perioden, da du er i tophumør og fuld af fest og farver.
Tendensen varer helt indtil sidst i august.
Alt i alt en konstruktiv tid med plads til fordybelse og alvor, men også til et udadvendt socialt liv.
Kærlighed
Uanset om du har en kæreste eller ej vil kærligheds-lykken tilsmile dig.
Har du en kæreste, har du med stor sandsynlighed mærket, at samværet er blevet lettere. Hvis der har ligget en tyngde over jeres forhold, burde den være væk nu. Har du tanker om at arrangere en kærestedag, vil det være optimalt at gøre det i slutningen af juni.
Løvens højdepunkt
De dage, hvor du kan lykkes med dine forehavender, er i starten af juli. På det tidspunkt er heldet og lykken med dig, og du kan få det, næsten som du vil have det. Dagene omkring den 13. august er værd at bemærke. Her kan du møde en person, der interesserer dig.
For single Løven, som har lyst til at gøre noget ved kærlighedslivet, vil der være en del muligheder i sommer. Dog vil starten af juli måned være den bedste til at søge kærligheden, da du her har det største overskud og det bedste humør.
Er du på date i midten af august, bør du være opmærksom på vedkommende og give plads til, at din date også får vist sider af sig selv. Vær lyttende.
Familien
Udfordringer i familien bør løses omkring den 20. juli. August måned skiller sig ud i forhold til konstruktive tiltag i familien. Derfor bør familiesammenkomster lægges i august.
“Den sidste uge af juli vil formentlig være den bedste i perioden.
Ferie
Er der noget, Løver er gode til, så er det at holde ferie. Rejser vil med stor sandsynlighed være obligatorisk for din sommer.
Der skal helst være aktiviteter og oplevelser i ferien, som kan være med til at udvide din viden om bestemte emner eller kulturer. Du kan godt lide at besøge steder, du ikke kender. Det kan være, at du i år har en opgave, der vil forbinde arbejde og ferie/underholdning.
Du vil under alle omstændigheder sætte pris på en ferie, hvor alle sanser kan blive tilfredsstillet.
Jomfruen, 23/8-22/9
Generelt
Det ser ud til, at du tager forskud på sommeren i starten af juni.
Fuld fart frem synes at være kodeordet for dig denne sommer, hvor der tilsyneladende er meget få hindringer på din vej. Alle sommermånederne ser lovende ud, dog kan der dukke noget op i juli, som du må bruge tid og kræfter på.
I sidste halvdel af juli er du til fest og farver kombineret med lange stranddage, hvis vejret er til det. I hele august føler du dig godt tilpas, og du folder dig ud på dine egne betingelser. Du behøver ikke tage hensyn til andre – bortset fra månedens første dage.
Kærlighed
Du tager dit kærlighedsliv seriøst. Denne sommer vil du have et stort overskud både fysisk og psykisk. Dog vil du i perioden fra den 27. juni til den 11. juli være følelsesmæssigt påvirkelig.
Normalt kan du finde en fornuftsvinkel på dine emotionelle udfordringer, hvilket det kan knibe med på de nævnte dage. Dit humør vender 180 grader i midten af juli, og du er fokuseret på kærlighed og romantik.
Hvis du har en kæreste ligger den bedste tid for jer omkring den 1. juli og den 10. august.
Jomfruens højdepunkt
Sommerens bedste periode for dig er omkring den 1. juli og den 10. august. Her har ferierejser størst succes. Der er en positiv og konstruktiv kontakt med en person i juni måned, som du vil få glæde af at lære at kende.
Er du single og klar til at møde nye mennesker, er mulighederne mange. Møder kan udvikle sig til mere seriøse forbindelser, og måske går du længere i et nyt forhold, end du plejer.
Du har nemt ved at blive fascineret af dem, du møder denne sommer, hvilket du bør være opmærksom på, især omkring den 9. juli.
Du kan på det tidspunkt møde en person, der vækker alle dine drømme. Skal du på date, er følgende datoer oplagte: 9., 17., 21. og 30. juni samt 1., 9. og 27. juli.
Familie
Der er en anderledes behagelig og afslappet stemning denne sommer, hvor familien kan udveksle meninger, diskutere og rejse sammen, hvis I vil.
De fleste i din familie vil ud at se verden. Har I mulighed for det, vil det være oplagt at tage på ferie (sammen) i starten af juli eller først i august.
Du bør støtte de ønsker, der dukker op, også selvom du ikke kan gennemskue, hvad det fører med sig på stående fod.
“De fleste i din familie vil ud at se verden.
Ferie
Ferien i år bliver særlig. Dine interesser kan være inden for det spirituelle, og du har i ferien mulighed for at gøre noget seriøst ved det. Af natur er du skeptisk, hvilket er en fordel i dette tilfælde.
Du vil i den kommende tid være mere påvirkelig over for hændelser eller oplevelser, der viser, at der kan være mere mellem himmel og jord. Du behøver ikke tage hensyn til andre – bortset fra de første dage i august.
Vægten, 23/9-22/10
Generelt
Du slipper arbejdspresset tidligt i juni og vil hele sommeren føle dig godt til mode sammen med venner, klassekammerater og andre personer, der deler dine interesser.
Du har stor interesse for kulturelle arrangementer, hvor musik, film, skuespil og musicals kan være noget, du er parat til at rejse langt for at opleve. Du vil måske køre lidt træt i alle dine aftaler sidst i juli, hvorefter du, stadig i festhumør, trækker dig lidt tilbage for eventuelt at bearbejde nogle af sommerens højdepunkter.
Alt i alt en positiv sommer, hvor du for en stund kan glemme nogle af de ting, som måske udfordrer dig.
Kærligheden
Et spændende nyt kapitel kan indledes i forbindelse med dit følelses- og kærlighedsliv i løbet af sommeren. Det er muligvis ikke noget, du føler dig helt parat til endnu, men du mærker ikke desto mindre, at der er noget på vej.
For den vægtfødte er partnerskab generelt en meget vigtig del af tilværelsen, og de fleste Vægte har vanskeligt ved at leve uden en partner – og vælger det sjældent frivilligt.
Vægtens højdepunkt
Juni og juli er de måneder, hvor du føler dig ovenpå og i topform. Det kan blive en af dit livs bedste somre. August bliver også fin, men du har mest energi ved sommerens start. I løbet af sommeren har du held med at klare nogle praktiske opgaver, som blandt andet skal hjælpe dig i hverdagen.
Er du single med ønske om at finde en kæreste i sommeren 2023, vil der være gode chancer for, at det kan lykkes. Dagene omkring den 3. og 17. juni, samt den 27. juli og 13. august vil være gode, hvis du planlægger en date.
I starten af juni er du følelsesmæssig åben, og du kan kæmpe med din fornuft om, hvorvidt du skal engagere dig seriøst i en partner.
Har du en kæreste vil du og din partner fra sommerens start og til midten af juli være på bølgelængde i forhold til de aktiviteter, I vil foretage jer sammen. I vil være meget sammen med jeres venner.
“I starten af juni er du følelsesmæssig åben
Familie
Der er sket noget i den nære familie, og det er (overvejende) positivt. Der er kommet mere fleksibilitet, og I er som familie mere forstående og parate til at indgå i nogle sammenhænge, hvor I ikke tager tingene så højtideligt. Der er plads til, at I kan være, som I er. Det giver dig en anden familiefølelse.
Ferie
For det meste vil du være opmærksom på ferieaktiviteter, hvor alle i familien kan være med.
Skorpionen, 23/10-21/11
Generelt
I starten og indtil midten af juli er du meget energifyldt. Du påtager dig mange opgaver, helst hvis de også er sjove at arbejde med. Beder man om din hjælp, er du straks på pletten. Får du også ros og positive tilkendegivelser, bliver det næppe bedre.
Feriehumøret indtræffer med stor sandsynlighed omkring den 10. juli.
Fra midt-juli og til slutningen af august kan du være særligt eftertænksom, og mentale udfordringer vil tiltrække dig.
Kryds og tværs, skak og andre spil, hvor du skal tænke strategisk og langsigtet, kan være et af sommerens hits. Når ferien nærmer sig sin slutning, er du indstillet på at indtage en mere afventende rolle, og du vil indgå flere kompromiser.
“Beder man om din hjælp, er du straks på pletten.
Kærlighed
Samværet med din kæreste har de allerbedste betingelser for at folde sig ud i juni og i første halvdel af juli.
I den anden halvdel af juli og resten af sommeren ønsker du mere seriøst indhold i dagene og måske også i din ferie. Derfor kan det være en idé, hvis I beslutter at dyrke jeres interesser hver for sig.
Du eller din partner har i øjeblikket behov for at gå egne veje. Selvom I ikke foretager jer ting sammen i ferien, vil der være forholdsvis ro i forholdet, og kærligheden er til stede, især indtil midten af juli.
Derefter vil kærligheden ligge lige under overfladen og kan vækkes, når tid og sted er til det.
Er du ikke i et fast forhold, men har lyst til at date og finde en kæreste at dele sommeren med, vil der være størst chance for at møde en i dagene omkring den 21. juni og den 1. august.
Skorpionens højdepunkt
Overordnet set kan du se frem til sommeren med stor optimisme og glæde. Der, hvor du har størst mulighed for at lykkes, vil være på området for relationer, både i almindelighed og i kærlighed. Du vil med stor sandsynlighed møde en person, der på alle måder lever op til dine ønsker.
Familien
Nogle tunge sten har flyttet sig, så det er blevet nemmere at være sammen i familien. Du vil ikke i så høj grad føle dig ansvarlig for enkelte, særligt ældre familiemedlemmer og kan derfor bedre nyde dit eget liv.
Ferie
Som tidligere nævnt har du nemt ved at møde nye mennesker denne ferietid. Du vil især være tiltrukket af visionære personer, der ved, hvad de vil.
Du vil som nævnt også gerne have nogle seriøse oplevelser denne sommer, og det kan betyde, at du vil bruge ferien på at dyrke spirituelle interesser og måske komme helt til bunds i nogle ”mysterier”. Det vil med din udholdenhed og stædighed med stor sandsynlighed lykkes for dig.
Skytten, 22/11-21/12
Generelt
Du kan se frem til sommeren. Du har allerede fra maj sat dit ellers så travle liv ned i gear og kan derfor fordybe dig i dine interesser. Du mærker en indre ro.
Når det er sagt, vil der være nogle Skytter, der fornemmer en svag og underliggende uro. Det kan handle om, at du gerne vil ændre på nogle rutiner i hverdagen, men du ved endnu ikke helt hvordan.
Kærligheden
Normalt prioriterer du både kærlighed og romantik. Det gælder også i sommer.
Har du en kæreste, vil I have mange gode oplevelser med hinanden. De vil især udspille sig i starten af juli og i midten af august.
I stortrives i hinandens selskab og får bekræftet kærligheden. Din kæreste påvirkes meget let af dit humør og vil derfor være med på de ting, som du finder på.
Skyttens højdepunkt
Hele sommerperioden er optimal for dig til at folde dig ud og vise hele paletten af, hvad du indeholder. Du har alle muligheder for at forbedre hverdagen og dens muligheder, og du vil også få stor sparring og hjælp fra familien. Hele perioden er optimal til at holde fri og ferie. Dog vil starten af august være helt optimal.
Er du single, vil der være mange muligheder for at møde en kæreste i sommer. Dagene omkring den 19. juni skal særligt fremhæves, for her er chancen for at møde et match, som er lige dét, du har drømt om.
Helt magisk kan det blive i dagene omkring den 1. august. Her kan du møde en dynamisk og energisk person, som på mange områder har de samme livsværdier som du selv, og som passer perfekt ind i din tilværelse lige nu.
Familien
Det kan være, at familien har taget hul på nogle projekter, der længe har været på tegnebrættet.
Det er alt sammen noget, som du bør give opmærksomhed. Nogle Skytter vil måske stifte hjem for første gang, og dermed følger en del økonomiske beslutninger.
“Nogle Skytter vil måske stifte hjem for første gang.
Særligt anden halvdel af juni giver dig de rette rammer til at få nogle ting på plads.
Ferie
Aktiv ferie er noget, du sætter pris på, og som giver mening for dig. Fysiske udfordringer er lige dig, for det giver overblik og perspektiv på tilværelsen.
Der er stor sandsynlighed for, at du vælger at holde din ferie på steder, du kender, måske i hjemmevante omgivelser.
Stenbukken, 22/12-20/1
Generelt
Juni måned skiller sig ud. Du får en følelse af, at tingene går særligt langsomt. Det gør dig godt at sætte tempoet ned og færdiggøre dine projekter.
Dagene omkring den 19. juni er interessante, især når det gælder møder med særlige personer. I juli vil du bevæge dig rundt i områder, som er ukendte for dig. Her bliver du tvunget til at lægge al tankeaktivitet på hylden og overgive dig til ”ferietilstand”.
Kærlighed
Du ser anderledes på kærligheden. Måske har du mærket en følsom side af dig selv og set nye muligheder i dit kærlighedsliv.
Netop i juni finder du og din kæreste hinanden efter en periode, hvor der har været afsavn.
Husk, at din partner vil værdsætte din udelte opmærksomhed. Sidst i juli måned kommer der igen fokus på parforholdet, da der kan opstå uenigheder, som det kræver noget ud over det sædvanlige at løse.
“Diskussioner indbyrdes præger slutningen af august.
Diskussioner indbyrdes præger slutningen af august.
Er du single og ønsker at finde en kæreste, bør du være opsøgende i juni. Dagene omkring den 19. juni og slutningen af juni er oplagte. Der kan blive et møde i dagene omkring den 20. juli, som vil interessere dig.
Tankemylder og klamme hænder? 8 råd til eksamensnervøsitet
Det samme gør sig gældende i august, men på det tidspunkt er du ikke længere så interesseret i at skabe varige forbindelser.
Alt i alt er du positiv i forhold til kærligheden, men nogle gange orker du ikke at være udadvendt.
Familie
Der er faldet ro over familien og boligen. I kan nyde, at der er kommet flere familiemedlemmer til. Indtil den 10. juli vil der være en del aktiviteter med familien, og der er behov for underholdning.
Det er måske ikke noget, du orker i øjeblikket, men deltager i for familiens skyld.
Stenbukkens højdepunkt
Din bedste tid i sommer ligger omkring den 20. juni. Her får du gang i nogle kreative projekter. Kærligheden kan kalde, højere end normalt, også i juni måned. Det kan være klogt at være observant, da du kan udvikle en mere seriøs relation til en potentiel partner, som du måske har datet i længere tid.
Temaer, der handler om søskenderelationer, kan komme i fokus.
Ferie
Der er lagt op til, at du kan tage den med ro og sørge for egne behov. Skal du på ferie i udlandet, kan det anbefales kun at planlægge det, du kan overskue.
Derfor vil ferieophold på steder, som du kender være en stor lettelse og fordel.
Vandmanden, 21/1-19/2
Generelt
Din eventuelt nye situation har medført, at du har skruet tempoet markant ned. Det har også bevirket, at du har en bedre fornemmelse af dig selv.
Sommeren står for døren, og det er tid til at slippe dine bekymringer. I stedet kan du især nyde juni måned, hvor de fleste af dine bedste stunder vil indfinde sig.
Juli og august bliver forholdsvis rolige, og du kan forvente en fredelig tid.
Efter den 17. juni kan du mærke, at du har brug for at slappe endnu mere af. Det kan til tider føles som om, at du er i underskud af energi – dette er især i dagene op til den 20. juli.
Kærlighed
Vandmænd født omkring den 20. januar vil mærke et behov for at ændre på nogle ting. Hvad præcist kan være uklart på nuværende tidspunkt.
Når det gælder kærligheden, er det vigtigt for dig at have en kæreste, der kan følge dine tanker – også når du er på omveje og har nogle ganske anderledes idéer og måder at anskue tilværelsen på.
Bliv helt klar til at starte på gymnasiet
Frihed er for de fleste Vandmænd er en vigtig livsingrediens, men behøver ikke at gælde i privat- og kærlighedslivet.
Er du single og ønsker en kæreste, er der gode muligheder i junis sidste dage, hvor du bør slå til, hvis du inviteres ud. I år vil sommerens kærlige indslag dukke op i juni måned. Her er der gode vækstforhold for romantik, og det er også i juni, du får den bedste stund med din kæreste.
“Det er tid til at slippe dine bekymringer.
Sidst i august måned kan der opstå et behov for at tale om jeres forhold og om, hvordan det kan styrkes til det bedre.
Din partner kan på det tidspunkt være lidt sart og går op i detaljer med, hvordan vedkommende ønsker, at forholdet skal være fremover.
Familie
Måske kommer der flere familiemedlemmer til, enten dine egne eller udefrakommende. Måske lukker I jeres hjem op for personer, der kommer langvejs fra, og som du gerne vil gøre en ekstra indsats over for.
Vandmandens højdepunkt
Det er især i juni måned, du har de fleste kræfter, og det er også på det tidspunkt, du vil lykkes med nogle særlige opgaver, som kræver noget ud over det sædvanlige. Der er især udviklingspotentiale i de ting, du beskæftiger dig med omkring 19. og 29. juni. Dem bør du satse på fremover.
Ferie
Det kan være, at du har en masse ønsker, der skal opfyldes i forhold til steder, du gerne vil besøge.
Det er oplagt, at du afholder din ferie fra midt juni til midt juli. Dagene omkring den 10. august kan også være en feriemulighed, hvor du sammen med familien kommer i feriestemning og lægger nogle af dine fremtidsspekulationer i baggrunden.
Fisken, 20/2-20/3
Generelt
Det overordnede tema for sommeren er fodfæste. Og det gælder inden for alle livets områder.
Det forudsætter, at du har en plan og et eller flere ønsker. Derfor er det klogt at lægge en strategi for det næste halve år.
Måske er det ikke naturligt for dig at planlægge, men det er vigtigt at gøre i denne livsfase. Hele sommerperioden vil bære præg af et langsommere tempo, end du er vant til.
Især vil slutningen af august føles meget intens, da du finder et ståsted, som du kan drage nytte af i en lang periode, hvor du kan ”tygge drøv” på oplevelser eller andet, du beskæftiger dig med.
Kærlighed
Er du i en fase, hvor du søger en kæreste, er der flere tidspunkter i løbet af sommeren, hvor du kan have heldet med dig.
Det drejer sig især om dagene omkring den 19. juni, 1. juli og den 1. og 10. august. Du vil, hvis du søger, finde en person, der på mange måder kan blive et fast holdepunkt for dig.
Du må væbne dig med tålmodighed. Du vil møde partnere, der er helt andre steder i livet, end du selv, og hvor det ikke er så nemt at få ”enderne til at mødes”. Men der er et match i sigte.
Familie
Det er især i juni måned, der er fokus på familien. Familien – inklusive din kæreste – er helt på toppen, så det kan være givtigt for alle at planlægge familiesammenkomster på det tidspunkt. Hvis det ikke lader sig gøre, kommer der også muligheder senere på sommeren; dog vil intensiteten være knap så høj som i juni.
Ferie
Det vil være oplagt at holde ferie i tidsrummet den 21. juni til den 23. juli. På det tidspunkt kommer feriefølelsen stærkest frem. Mange vil nok foretrække at holde ferien hjemme.
Fiskenes højdepunkt
Alle sommermånederne er gunstige. Du kan i løbet af juni måned tillægge dig nogle vaner, som du kan fortsætte med til efteråret. Det er en god ting, da du i perioder kan være lidt fraværende og har brug for nogle rutiner. Din bedste tid i sommer ligger omkring den 20. juni, 1. juli og den 1. og 10. august.
Du vil være meget påvirket af dine sanser, og derfor bør du give dig selv noget ekstra selvforkælelse.
Mærker du en uro i form af udlængsel, kan du indtil videre nøjes med at planlægge, hvilke destinationer du ønsker af besøge i fremtiden.
Denne artikel blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.